Forskere vil lave miljøvenlig maling af bakterier

Det er en nødvendighed, men sjældent godt for miljøet, når vi som boligejere med jævne mellemrum maler huset eller skuret, så de kan tage sig godt ud i endnu et par sæsoner i det danske vejr.

Men noget tyder på, at der snart kan være en lille revolution på vej indenfor malingsproduktion. Det fortæller videnskab.dk.

Læs også: Kan rester efter malertape fjernes med babyolie?

Forskerne har nemlig afkodet genetikken bag nogle ufarlige bakteries evne til at lave skinnende metalfarver, og det kan du bruge til at lave fremtidens biologisk nedbrydelige maling med.

»Mange farvestoffer i alt fra maling til kosmetik er ikke gode for miljøet, og derfor er det interessant, at vi nu har taget det første skridt i retning af at lave biologiske farver af bakterier, der foruden at være ufarlige også er bionedbrydelige,« fortæller postdoc ved Department of Chemistry på University of Cambridge Villads Egede Johansen til Videnskab.dk.

Læs også: Fra menighedshus til moderne familiebolig

Dermed kan alt fra fremtidens autolak, husmaling eller læbestift være bygget op af de farverige bakterier.

Forskerne kan desuden manipulere bakterierne sådan, at de løbende skifter farve enten af sig selv over tid, eller hvis de eksempelvis kommer i kontakt med et giftstof.

»Kun fantasien sætter grænsen, når det gælder anvendelsesmuligheder for en farve, som samtidig er en levende biologisk organisme, der kan programmeres til at reagere på alle mulige eksterne stimuli,« siger Villads Egede Johansen.

Tekst  Redaktionen

Foto  iStock