Stort arkitekttegnet hus på lille grund blev en skulpturel svævebolig

Usman og Isma Syed sværger til nordisk minimalisme og dansk design og valgte derfor et arkitekttegnet hus

Størrelserne smelter elegant sammen i deres arkitekttegnede hus, hvor både trappen og terrassen svæver. 

Udfordringen ved at bygge i flere etager på en lille grund er, at huset hurtigt kommer til at virke klodset og massivt. Med Isma og Usmans hus er der skabt bevægelse og åbenhed mellem etagerne. Det eliminerer det massive og får i stedet huset til at fremstår dynamisk og let. Visse steder svæver huset endda både inde og ude. Det forklarer arkitekt Lars Bo Poulsen fra Nørkær + Poulsen Arkitekter, der har tegnet huset.

Læs også: Et hus med kærlighed til træ

 

Wauuw-fornemmelse

Et af parrets krav til arkitekturen var, at man skulle få en wauuw-fornemmelse, når man træder ind i deres hjem. Det mål har de så rigeligt opnået, for følelsen af at befinde sig et helt unikt sted fortsætter på den opdagelsesrejse, det er at bevæge sig rundt i deres 270 kvadratmeter svævekasse i Glostrup.

Faktisk er det arkitektoniske udtryk af så høj kvalitet, at boligen netop har vundet den prestigefyldte arkitekturpris IdéPrisen, der er stiftet af Danske BoligArkitekter.

Det flotte hus vandt arkitektprisen

Huset ved Hvissinge Skov i Glostrup stod færdigt sidste år. I lokalplanen står der, at mindst 50 procent af facaden skal være beklædt med træ, og at hvid ikke må indgå. Det er er løst med olierede cedertræslister, der kontrasteres af antracitsort indfarvet puds. Huset fremstår enkelt og markant i sin materialeholdning, og tilpasser sig elegant de grønne omgivelser. Mod ankomsten er husets udtryk forholdsvis lukket, og “du er ikke i tvivl om, hvor du skal ind”, siger arkitekt Lars Bo Poulsen

Udekøkkenet

Bag en skydelåge i depotet gemmer der sig et fuldt funktionelt udekøkken gennemført med lister i olieret cedertræ, som på resten af depotets facade.

Se flere billeder fra huset her

Selv om familien har pakistanske rødder, sværger de til nordisk minimalisme og dansk design, og derfor er bl.a. lyst træ, lige linjer og store, hvide flader gennemgående i indretningen.

Læs også: Signe Wenneberg om bæredygtighed og snusfornuft

Svævende trappe

Trappen er det første, der møder husets besøgende, når de træder indenfor. Trælamellerne på væggen er limtræslister i krydsfiner. Listerne er monteret ovenpå en speciel akustisk dug, der sørger for en behagelig lyd i det store trapperum. Glasgelænderet understreger det lette udtryk og illusionen om, at trappen svæver.

Højteknologisk hus

Teknologien i huset i Glostrup er uden diskussion helt i top. Hoveddøren kan låses med Ipads og Iphones, ligesom al lys kan tændes, slukkes eller dæmpes med en mobil i hånden. Det samme kan overvågningskameraerne, solcellerne, og den store gaspejs.

Gaspejsen

Gaspejsen er placeret i en bærende væg, der er husets rygrad, og som fungerer som rumdeler mellem entre, køkkenalrum og stue. Pejsen er gennemsigtig, så den kan nydes fra alle vinkler, og som alt andet elektronik i huset kan styres fra mobile enheder.

– Nogle features virker måske overflødige for nogen, men som med alt andet her i huset, så går jeg all-in, når jeg går i krig med noget. Det kan godt være, at arkitekten og entreprenøren nogle gange har rullet lidt med øjnene, fordi vi har været så insisterende på, at alle detaljer skulle optimeres, men når det gælder vores eget hjem, er der ingen genveje., slutter Usman Syed med et smil på læben.

Køkkenet

Køkkenet har vinduespartier mod syd og vest. På hele sydsiden er der isat specielle solglas, der minimerer varmeindtag og solstyrken, så du ikke bliver blændet under madlavningen.

Se flere af arkitekt Lars Bo Poulsens projekter her

Fakta om huset

Arkitekt: Lars Bo Poulsen fra Nørkær + Poulsen Arkitekter MAA

Husets størrelse: 270 m2, hvoraf 150 m2 er i stueplan, mens de resterende 110 m2 er på første sal. Grunden er på 300 m2.

Processen: Arkitekten lavede skitseforslag ud fra familiens ønsker og behov. Det udvendige udtryk blev skabt af arkitekten, mens husets planløsning blev skabt i tæt samarbejde med familien. Med de endelige byggetegninger i hånden, fandt familien en entreprenør, og gik i gang med byggeriet. Entreprenøren gik desværre konkurs midt i forløbet, hvorefter Usman selv blev byggeleder og lavede aftaler med nye underleverandører.

Materialevalg indvendigt: Egetræsplankegulve, lamelakustikvæg fra Moelven Studio. Lamellerne kan optage lyd og mindske efterklangstiden for den generelle støj i huset.

Materialevalg udvendigt:  En let konstruktion med beklædning af olieret cedertræ og felter af antracitsort puds.

Energivalg:  Der er solceller på taget, der reducerer varmeregningen med 1/3, og giver familien gratis el/varme i sommerhalvåret. Her er desuden genvækstanlæg, 3-lagstermovinduer, udhæng over store glaspartier ved vest for at undgå overophedning og vinduerne mod syd er specielle solglas, der mindsker lys- og varmeindfald.

Byggepris:  ca. 3.750.000 kr., heraf arkitekthonorar på 170.000 kr., der dækkede skitseforslag, godkendelse hos myndigheder og teknisk projektering til håndværkerne.

Læs også: Fra skimmel og råd – til harmoni og drømmehus

Det flotte svævende hus  

 

Fakta om Danske BoligArkitekter

Denne boligreportage er blevet til i samarbejde med Danske BoligArkitekter, som er en sammenslutning af 80 selvstændige arkitekter over hele landet, der alle har dokumenteret erfaring med byggeprojekter for private boligejere. Medlemmerne er uddannet indenfor energioptimering af boliger og er dækket af en særlig ansvarsforsikring, der også dækker selvom arkitekten lukker sin virksomhed.

Se flere projekter på danskeboligarkitekter.dk

Danske Boligarkitekter logo

Læs også: Glaskarnap gav masser af lys i kælderen

Tekst  Julie Vöge

Foto  Andreas Mikkel Hansen