Er håndværkerfradraget en samfundsgavnlig gulerod eller hjælp til de rige?

Er håndværkerfradraget en samfundsgavnlig gulerod – eller mere hjælp til de velstillede?

I seks år har BoligJobordningen – det såkaldte håndværkerfradrag – været genstand for stor politisk debat og polemik. Nu er fradraget på vej til at antage sin tredje og muligvis endelige form.

BoligJobordningen – eller håndværkerfradraget – har i seks år levet en stormomsust tilværelse. Hensigten med fradraget var oprindeligt at give danskerne en gulerod til at få sat skub i reparationsarbejde og planlagte forbedringer i boligen. Samtidig gav ordningens servicedel et økonomisk incitament til at få professionelle til at stå for rengøringshjælp og børnepasning, ligesom det var meningen, at fradraget skulle få flere boligejere til at overlade gør det selv-arbejde til fagfolk.

Læs også: Gode råd til rene persienner

 

Håndværkerfradraget beskyldt for favorisering

Men allerede fra start blev ordningen beskyldt for at forfordele lavtlønnede og ældre og i stedet favorisere borgerne i den høje ende af lønskalaen. Et argument, der har klistret sig som en fluefanger til BoligJobordningen gennem hele dens levetid.

– Det handler meget om ideologi, hvor den ene part i Folketinget ser ordningen som en økonomisk støtte til velhavere, der gerne vil slippe lidt billigere om ved rengøringen, mens den anden side i Folketinget måske ser nogle stemmer i ordningen og samtidig tror på, at den vil reducere det sorte arbejde, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen, boligøkonomisk fagekspert i Bolius.

Andre kritikere har peget på, at ordningen har været for dyr i forhold til det samfundsmæssige udbytte. Den del af debatten tog særligt fart, da Skatteministeriet i 2014 gjorde status og konstaterede, at 38,5 procent af skatteydere med mere end 700.000 kr. i indtægt havde fradrag – mod blot 5,4 procent af dem, der tjente mindre end 200.000 kr. Omtrent samtidig opstod der polemik omkring det påståede antal arbejdspladser, som ordningen angiveligt skabte i byggebranchen.

Læs også: Få bund i de fastbrændte madrester på den effektive måde

Husejere vil bevare håndværkerfradraget

En undersøgelse, analyseinstituttet YouGov har lavet for Bolius i september, viser, at hovedparten af danske husejere ønsker at bevare BoligJobordningen, som den har set ud i 2016 og 2017.

56 procent mener, at man fortsat kunne trække håndværkerudgifter og udgifter til service som fx rengøring og vinduespudsning fra.

LÆS OGSÅ: BoligJobordning: Sådan registrerer du dit fradrag

Håndværkerfradraget er midtpunkt i politisk tovtræk

BoligJobordningens levetid kan inddeles i forskellige faser. I ordningens to første år udløste en bred vifte af håndværks- og serviceydelser fradrag. Boligejere kunne trække en del af arbejdslønnen til håndværkeren fra, hvis de fx fik malet stuen eller sat et nyt køkken op. Siden blev det muligt også at trække arbejdslønnen fra for forbedringer af fritidsboligen.

I den tid, ordningen har eksisteret, har den været nedlagt to gange under skiftende regeringer for sidenhen at blive genindført. Mens Socialdemokratiet, Liberal Alliance og Det Radikale Venstre generelt har været imod fradraget, har Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti bakket op om ordningen med lejlighedsvis støtte fra SF og Alternativet.

I 2015 blev ordningen genforhandlet med det dengang nye parti Alternativet som afgørende forligspartner. Alternativet og SF ville kun støtte en videreførelse af ordningen, hvis den fik et grønnere snit. Derfor blev BoligJobordningen for 2016 og 2017 indrettet, så kun serviceydelser samt klimasikring og energiforbedringer i boligen udløste fradrag.

Når den nuværende ordning udløber mod udgangen af 2017, er det regeringens ønske, at den delvist efter svensk forbillede skal fortsætte i en form, hvor det kun er serviceydelser som børnepasning eller rengøringshjælp, der giver danskerne en skatterabat.

Læs også: Vi løber ikke tør for polsk arbejdskraft foreløbig

Nyt fradrag vil ikke batte i budgettet

Gennem årene er det ikke kun antallet af fradragsberettigede ydelser, der er faldet. Også prisen for ordningen er svundet ind. I 2016 kostede BoligJobordningen det offentlige 530 mio. kroner, mens udgiften i 2015 var omkring en milliard.

Kigger man på det beløb, regeringen har sat til side til en ny BoligJobordning, lander regningen for de direkte udgifter forbundet med ordningen på mere beskedne 180 mio. kroner, og så er både prisen og den potentielle gevinst for samfundet ved at være reduceret til peanuts i det offentlige budget.

– Antager vi, at blot hver fjerde husstand vil benytte sig af servicefradraget, giver det et gennemsnitligt tilskud på 22 kr. om måneden, så man godt tale om symbolpolitik, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Udnyt håndværkerfradraget: Sådan får du billigere radonsikring

Uenighed om effekt på sort arbejde

Foruden at være midtpunkt i en fordelingspolitisk strid har der været debat om håndværkerfradragets evne til at reducere danskernes brug af sort arbejde. Også her er der til stadighed uenighed om fradragets formåen.

På den ene side står Venstre og Dansk Folkeparti samt branchens organisationer, herunder Dansk Byggeri, TEKNIQ og Håndværksrådet, fast på, at BoligJobordningen er et af de bedste midler, vi har til at bekæmpe brugen af sort arbejde.

– Fradraget er det eneste middel mod sort arbejde i byggeriet, vi har kunnet se en reel effekt af, og alt tyder på, at fradraget gør millioner af sorte håndværkertimer hvide hvert år. Det er derfor noget af en skuffelse, at regeringen fraviger det, der er blevet opfattet som et valgløfte, og nu sætter en stopper for håndværkerfradraget, siger Håndværksrådets adm. direktør Ane Buch.

På den anden side fastholder kritikerne af BoligJobordningen, at den kun har ringe effekt på danskernes brug af sort arbejde. En af de rapporter, der ofte bliver nævnt i forbindelse med håndværkerfradraget, står Rockwool Fondens forskningsenhed bag.

I 2014 var rapporten baseret på en rundspørge blandt 1.884 håndværksuddannede mænd. Og selvom rapporten konstaterede et fald i sort arbejde fra 2009 til 2012, kunne udviklingen ifølge forskerne bag ikke tilskrives håndværkerfradraget. Blandt andet fordi dykket i brugen af sort arbejde var udtryk for en generel tendens på tværs af brancher – og ikke et isoleret fænomen i de brancher, hvor det ved hjælp af boligjobordningen var muligt at trække en ydelse fra i skat.

– Vores konklusion er, at ordningen ikke har haft nogen effekt på mængden af sort arbejde, sagde Søren Leth-Petersen, økonomiprofessor på Københavns Universitet og en af forskerne bag rapporten, dengang til Altinget.

Rockwool Fondens rapport blev hurtigt skudt ned af Dansk Byggeri, hvor man henviste til tal fra Danmarks Statistik, der pegede på, at andelen af beskæftigede indenfor bygge- og anlægsbranchen, der arbejder sort, faldt fra 25 procent i 2010 til 14 procent i 2013. Men fordi der er sket et fald i brugen af sort arbejde og en stigning i arbejde, der bliver udført hvidt, kan man ikke nødvendigvis sige, at der er en direkte sammenhæng med BoligJobordningen.

LÆS OGSÅ: Boligjobordningen: 4 trin til håndværkerfradrag

Svært at bevise, hvem der har ret

Argumenterne stritter med andre ord i alle retninger, og for den neutrale iagttager kan det være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt.

Ifølge økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet kan det være en spejling af, at det er ekstremt svært at måle sig frem til et retvisende resultat.

– Det er et kompliceret område at undersøge, for man er nødt til at gå ud og spørge folk, og så skal man være sikker på, at de svarer sandfærdigt, men det kan man aldrig vide, om de gør. Du kan godt få dem, der ikke køber sort arbejde til at tale sandt, mens du får sværere ved at få dem, der gør, til at indrømme det, forklarer Bo Sandemann Rasmussen.

Et af de argumenter, der ifølge Bo Sandemann Rasmussen taler imod en udtalt effekt på sort arbejde, er håndværkerfradragets størrelse i kroner og ører. Fradraget er simpelthen ikke stort nok til at fjerne den økonomiske fordel, der kan opnås for dem, der kun fokuserer på prisen.

– Selvom du har anvendt BoligJobordningen, har det for mange ikke nødvendigvis været billigere end at få lavet arbejdet sort, da det tilskud, man har fået, formentlig ikke kan dække den skattebetaling, der skal til, hvis arbejdet skal udføres hvidt. Men det kan ikke afvises, at fradraget har påvirket folk, der har moralske skrupler ved at købe sort arbejde, til at købe hvidt i stedet, siger han.

En anden faktor, der mudrer vandene, er, at der er sket en væsentlig ændring i samfundsøkonomien i den periode, BoligJobordningen har eksisteret. Hvor BoligJobordningen blev indført i kølvandet på finanskrisen, hvor ledigheden i byggebranchen var højere, er økonomien nu på vej ind i en højkonjunktur.

– Mængden af sort arbejde kan også hænge sammen med det pres, der er på håndværkerne. I perioder, hvor de ikke har noget at lave, er de måske lettere at overtale til at arbejde sort, mens lysten til at gøre det kan være i mindre i perioder, hvor der er rigeligt at lave, siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen.

Men på bundlinjen står ifølge Bo Sandemann Rasmussen, at der ikke findes valide tal, der kan dokumentere, at BoligJobordningen i sig selv har reduceret omfanget af sort arbejde.

Ser man på, hvorvidt BoligJobordningen i nogen grad har motiveret husejerne til at overveje eller betale for håndværks- og serviceydelser, de ellers ikke havde købt, tyder nogle undersøgelser på, at ordningen har haft en effekt.

I en YouGov-undersøgelse lavet for Bolius svarer knap halvdelen af de adspurgte husejere, at udsigten til et fradrag har motiveret dem til at få udført arbejde i boligen. Disse tal stammer næsten fuldstændig overens med de resultater, analysevirksomheden DAMVAD nåede frem til i maj 2015 i en evaluering af BoligJobordningen, som Skatteministeriet havde bestilt.

Læs også: Sådan undgår du striber ved vinduesvask

Stikprøve afslørede fejl i indberetninger

I sommer kom det frem, at BoligJobordningen tilsyneladende lever uden tilstrækkeligt opsyn fra skattemyndighederne. En opgørelse, erhvervsmediet Finans har foretaget tidligere i år, viste, at danskerne på seks år har lavet 3 millioner indberetninger for arbejde, der er fradragsberettiget igennem BoligJobordningen.

Mediet fortalte videre, at SKAT i 2012 foretog en stikprøve, der afslørede fejl i seks procent af indberetningerne, mens ni procent af indberetningerne slet ikke var fradragsberettigede. Det skal bemærkes, at det ud fra stikprøven ikke er muligt at sige noget om, hvorvidt fejlene er lavet bevidst, eller om der er tale om misforståelser.

Den høje fejlmargin overrasker ikke Torben Bagge, der er partner i advokatfirmaet TVC og ekspert i skatteret. Han peger på, at den relativt høje fejlmargin kan skyldes flere ting, der ikke nødvendigvis har med systematisk misbrug af ordningen at gøre. Snarere kan fejlene være af lavpraktisk karakter.

– For almindelige skatteydere bliver det mest efterhånden indberettet automatisk, så det kun er få ting, borgerne selv skal håndtere. Det kan også betyde, at folk i dag mangler øvelse i at håndtere manuelle indberetninger i forhold til for tredive år siden, hvor man skulle selvangive alt på egen hånd, siger Torben Bagge.

LÆS OGSÅ: Her er det nye håndværkerfradrag for 2016 og 2017

Utilstrækkelig kontrol kan blive et problem

Med til historien hører ifølge skatteeksperten også, at reglerne ikke altid har været helt lette at gennemskue, ligesom ordningen har været debatteret og ændret så mange gange fra politisk hold, at den almindelige borger for længst har mistet overblikket over, hvad der udløser fradrag – og hvad der ikke gør.

Torben Bagge erkender, at fejlmarginen også kan rumme kæltringer, der ser deres snit til bevidst at selvangive forkert, men fastholder, at der efter hans opfattelse er tale om et absolut mindretal. Men når det er sagt, er det ifølge eksperten vigtigt, at der føres tilstrækkeligt tilsyn med borgernes indberetninger.

– Det gælder generelt indenfor SKAT, at det kan blive et problem, hvis folk får opfattelsen af, at der er tale om et tagselvbord, hvor alle ikke bidrager lige, så kan det alt andet lige påvirke borgernes tillid til systemet og deres lyst til at bidrage til fællesskabet, lyder det fra Torben Bagge.

Bolius har været i kontakt med SKAT, der oplyser, at myndighederne over de næste to år har afsat betydelige ressourcer til at granske indberetningerne i forbindelse med BoligJobordningen.

LÆS OGSÅ: Tidslinje for BoligJobordningen

Tekst  Ulrik Baltzer, Bolius – Boligejernes Videncenter

Foto  Susie Frederiksen