Danske boligejere er en stor og attraktiv vælgergruppe og der kæmpes hårdt om deres stemmer

Boligskatten har i det forgangne år været genstand for den helt store politiske tovtrækning. Men kampen om os boligejere er endnu ikke slut, for vi er en stor og attraktiv vælgergruppe. Hvad det betyder for dig? Læs med her!

Læs også: Er vedtægterne i din grundejerforening ført ajour?

 

Der skal være tryghed for boligejere!

For knap et år siden stillede Danmarks statsminister sig op på Folketingets talerstol, med dannebrog hængende i baggrunden, og begyndte at tale om dig.

Det var tirsdag den 4. oktober 2016, og Lars Løkke Rasmussen var iført jakkesæt, hvid skjorte og slips, for det var hans åbningstale til det nye folketingsår, og han ville helt sikkert gerne gøre et godt indtryk på dig. Du er nemlig vigtig for ham, for du er boligejer.

Han fortalte, at regeringen dagen efter ville fremlægge et udspil til et nyt og bedre vurderingssystem og en bedre boligbeskatning.

“Der skal være tryghed for boligejerne,” var hans argument.

Nede i Folketingssalen sad Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, der også var klædt pænt på i dagens anledning – i en figursyet, svagt lyserød jakke med sorte striber – og som bagefter gjorde Lars Løkkes ord til sine egne:

“Der skal være tryghed for boligejerne,” sagde også hun – dog ikke fra talerstolen, men til pressens fremstrakte mikrofoner. Du er nemlig også vigtig for hende.

Som boligejer er du med til at udgøre over halvdelen af vælgermassen, og derfor er der ingen dansk politiker ved sine fulde fem, der vil gøre dig sur. I hvert fald ikke med vilje.

Læs også: Boligydelse til pensionister i ejerbolig

Vi er sluppet med skrækken

Efter over et halvt år med til tider temmelig uskønt politisk tovtrækkeri landede parterne så en aftale i foråret. Og hvad skal vi så synes om den – gav aftalen den lovede tryghed for os boligejere? Ja, det mener direktør for det politisk uafhængige Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, faktisk:

“Der er grund til at sætte kryds i kalenderen, for det er et af de sjældne eksempler på, at det, politikerne har sagt, er blevet til noget. Og det er netop udtryk for, at begge parter har været bange for at lægge sig ud med boligejerne,” siger direktøren, der har fulgt boligmarkedet tæt de seneste næsten 40 år.

Den uddannede cand.polit. mener, at reformen er med til at stoppe skævvridningen mellem by og land, at den bidrager til at afhjælpe en ny boligboble, og at den gavner de ældre og mangeårige boligejere uden at ramme de unge på boligmarkedet.

“Reformen hjælper især boligejere uden for de store byer og fjerner den latente trussel om, at der kunne komme en ’venstredrejet’ regering og fjerne skattestoppet. Det er som et tandlægebesøg, man har frygtet og udskudt længe, og da det så endelig kom, så skete der ikke noget slemt. Boligejerne er sluppet med skrækken, og reformen peger fremad i mange år og gør det mere attraktivt at købe hus” vurderer Curt Liliegreen.

Læs også: Realkreditlån: Nye regler vil gøre det billigere at flytte dit lån

Delte meninger om boligskattereformen

Den positive opfattelse af den nye boligskattereform deles dog ikke af formanden for Parcelhusejernes Landsforening Allan Malskær.

“Som parcelhusejer er det nødvendigt at være optimist, så jeg vil da sige, at jeg er glad for, at der er gået et folketingsår, uden der er sket de store katastrofer. Men når jeg stiller mig op og kigger mig selv i spejlet om morgenen, kan jeg ikke se, jeg har vundet,” siger han.

Efter hans opfattelse cementerer reformen en forskelsbehandling mellem dem, der bor til eje og dem, der bor til leje – og ikke i boligejernes favør, påpeger han.

“Jeg er som udgangspunkt utilfreds med, at vi stadig har en formueskat på huse. Formueskatten er afskaffet, når det gælder fx bil, båd og kolonihavehus, men den gælder stadig for parcelhuse, og selvom man har gæld i sit hus, bliver man beskattet af hele vurderingen,” siger Allan Malskær, der ligesom Curt Liliegreen er uddannet cand. polit.

“Reformen er stadig bare en lap på et grundlæggende forkert system. Det at vurdere ejendomme er i det hele taget en fejl, for der vil altid være fejl i vurderingerne. Det er jo kropumuligt at gå ud på en vej og se, hvad et hus er værd – og hvis man skal have en skat, skal det være noget, som folk forstår,“ siger parcelhusejernes formand.

Læs også: Forkert boligareal i BBR kostede sælger 150.000 kr.

Investeringer skal kunne betale sig

Det er altså ikke alle, der er lige begejstrede over udfaldet af Lars Løkke Rasmussens og Mette Frederiksens boksekamp om boligskatten. Men de to boligeksperter er dog enige om, at der ikke venter dig som husejer nogle grimme overraskelser som følge af den nye boligskattereform.

De peger imidlertid gerne på andre områder med stor betydning for boligejeres hverdag, hvor politikerne snart bør tage kampen op. Og det drejer sig først og fremmest om energirenovering og opvarmning.

“Når politikerne gerne vil lægge en klimadagsorden og nedsætte udledningen af drivhusgasser, er det nødvendigt at kigge på boligmassen. Og de nuværende regler kan forhindre, at husejerne får lavet renoveringer af deres bolig,” siger Curt Liliegreen.

“Husejere i yderkantområderne er ikke interesserede i at påtage sig store investeringer, for pengene kommer ikke hjem igen, hvis du befinder dig på fx Samsø. Så hvis politikerne skal rykke noget her, skal de komme med massive støtteordninger,” påpeger direktøren, der understreger, at løsningerne skal være samtænkt med de lokale forhold.

“På boligmarkedet handler alt om beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, og man skal fra politisk hold tænke ind, at Danmark ikke kun består af København og Nordsjælland,” siger han.

Læs også: Ny teknologi kan mindske din varmeregning

Der skal bedre støtteordninger til

Også parcelhusejernes formand mener, der skal bedre støtteordninger til, hvis husejerne skal investere i udskiftning af varmeanlæg og etablering af fx nedsivningsløsninger til at modvirke oversvømmelser.

“Det er da en politisk dejlig og grøn tankegang at sige, at vi eksempelvis skal have 100.000 naturgaskunder over på fjernvarme. Men når politikerne ønsker, at vi skal bruge en bestemt energiform, så må staten betale. Parcelhusejere får bare dikteret nogle opvarmningsformer, og hvis vi ikke kan lide guleroden, får vi pisk i stedet for,” siger Allan Malskær.

Håndværkerfradraget bakker ikke rigtig noget

Både han og Liliegreen understreger, at det i den forbindelse ikke rigtig batter noget, at den nu atter meget debatterede BoligJobordning – i daglig tale kaldet håndværkerfradraget – er blevet gjort mere grøn med fokus på netop energirenoveringer.

Også selvom Liliegreen selv har brugt ordningen for nylig, da han skulle skifte gasfyr:

“Jeg vidste godt, at fyret trængte til at blive skiftet, men det blev ved med at virke. Men så sprang der en kedel, og da det var en kold sæson, blev det skiftet dagen efter. Jeg var da glad for, at jeg kunne få et tilskud, men når man fra politisk hold støtter noget, som alligevel ville have fundet sted, så er det samfundsøkonomisk set 100% spild,” forklarer han og foreslår, at ordningen omlægges.

“De 18.000 kroner, man lige nu kan få fradrag for årligt, er alligevel ikke nok til, at man som husejer kan gøre noget væsentligt med dem. Man kunne jo overveje at give folk lov til at spare pengene op fra år til år, hvis de ikke har brugt ordningen tidligere, så de kunne samle sammen til et højere fradrag til en speciel opgave. Hvis man fx kunne få et fradrag på 50.000 kr., kunne det være, det battede noget,” siger han.

Læs også: Ny regering fastfryser grundskyld og forbedrer vilkår for sommerhuse

Boligejere bør behandles som virksomheder

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har aldrig været den store tilhænger af håndværkerfradraget, men Lars Løkke Rasmussen satte under valgkampen til Folketingsvalget i 2015 hele sin politiske kapital ind på at få genindført ordningen, som den daværende socialdemokratisk ledede regering havde afskaffet.

“Jeg bliver ikke statsminister, med mindre vi genindfører BoligJobordningen,” sagde han dengang, og foreløbig har han og Venstre vundet den interne kamp i regeringen om at videreføre ordningen efter udløbet af den nuværende model 1. januar 2018. I skrivende stund vides dog ikke, hvad reglerne bliver for den nye udgave.

Hvis det stod til parcelhusejernes formand Allan Malskær ville det nuværende håndværkerfradrag blive udskiftet med en ordning, hvor vi boligejere blev behandlet som virksomheder, der kan trække vores udgifter til bolighold- og investeringer fra.

“Vores forslag er, at man har et stort fradrag, hvor man lader håndværkerne beholde beløbet i stedet for at lade skattevæsenet administrere det. Så hvis man fx har en tømrer ude og skal betale 10.000 kr. i moms til ham, så får man 10.000 kr. i fradrag,” siger han og tilføjer, at man i givet fald kunne indføre en regel om, at man aldrig kunne få et større fradrag end den årlige skat.

Læs også: Sådan kan du spare (mange!) penge som husejer

Realkredit og grydeklip

Men hvad så med dit realkreditlån? Den seneste tids politiske debat om konkurrencen på realkreditmarkedet har måske fået dig til at tænke, at der her kan være mange penge at spare.

Men det tror Curt Liliegreen nu ikke på:

“Arh, jeg synes, dén debat har manglet overblik. Det har været, hvad jeg kalder en Facebook-initieret diskussion – og det skal ikke opfattes positivt,” siger han og fortsætter:

“Realkredit i Danmark et af de fineste låneprodukter i verden, det kan ikke sammenlignes med boligfinansiering i andre lande. Her i landet tilbyder vi alle, fra kassedamen i Netto til direktøren, det samme lån til samme rente og bidrag. Og når man regner renter og bidrag med, ender det danske lån med at være second to none – jeg tvivler på, at det vil være de store beløb, boligejerne kommer til at spare,” siger direktøren, der dog mener, at det er helt fint og på sin plads, at politikerne holder øje med, om der er sund konkurrence på området.

“Men for mange mennesker har det større betydning, om de i det hele taget har adgang til bank- og realkreditlån,” siger han og pointerer, at en vis begrænsning i adgangen til lån er nødvendigt for at undgå en ny boligboble.

Hvis du hører til dem, der synes, at lånemulighederne er strammet for meget, er du dog ikke alene. Formanden for Parcelhusejernes Landsforening er enig med dig:

“Det er uendeligt få parcelhusejere, der er gået konkurs, vi belaster ikke samfundet så meget. Der er stor forskel på mennesker, men ved at begrænse lånemulighederne laver man en grydeklipning af alle potentielle parcelhusejere,” mener han.

Der er altså ifølge parcelhusformanden stadig masser af steder, hvor politikerne kan arbejde for større tryghed for boligejerne. Spørgsmålet er, om de vil det. Svaret får vi måske 3. oktober, når et nyt folketingsår starter, og Danmarks statsminister atter indtager Folketingets talerstol – med en kampberedt Mette Frederiksen siddende på tilhørerpladserne.

Redaktionen sluttede 15. august 2017, hvorfor eventuelle boligpolitiske forslag og udmeldinger efter denne dato ikke er medtaget. 

Læs også: Har du den bedste bank?

Citater om boligejere

“Jeg bliver ikke statsminister, med mindre vi genindfører BoligJobordningen. ”

Lars Løkke Rasmussen under den seneste valgkamp 22. januar 2015

“Man skal lade være med at brænde pengene af på ordninger, der ikke skaber ret mange job, og på grundskyld og skattelettelser.”

Mette Frederiksen om V-regeringens genindførelse af håndværkerfradraget 9. oktober 2015

“Ingen nuværende boligejere vil komme til at betale mere end med de nuværende skatteregler, og mange vil komme til at betale mindre.”

Lars Løkke Rasmussen under sin åbningstale i Folketinget 4. oktober 2016

“Vi skal skabe tryghed for boligejerne – både for dem, der ejer deres bolig i dag, og for nye generationer.”

Lars Løkke Rasmussen under sin åbningstale i Folketinget 4. oktober 2016

»Langt de fleste danskere har købt et hus for at have en bolig. De har et hus for at have de rette rammer for sig selv og børnenes opvækst. Derfor skal vi være sikre på, at der er en tryghed og en sikkerhed omkring den enkelte families boligøkonomi.«

Mette Frederiksen i forbindelse med udspillet til 2025-planen»Stol på Danmark«, 21. september 2016

“Jeg er meget glad for den aftale, der er indgået. Jeg synes, vi er lykkedes med at skabe en tryghed for boligejerne… vi har fået en meget bedre geografisk balance, hvor Jylland er blevet mere tilgodeset i vores øjne end det, der var udspillet fra regeringens side.”

Mette Frederiksen efter aftalen om den nye boligskattereform, 2. maj 2017

»Regeringen har fået ro på den sag. Og hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, skal hun ikke slås med de borgerlige om en bred boligskatteaftale. Så samlet set er alle vindere.”

Hans Engell kommenterer på kampens udfald i Politiken efter aftalen om den nye boligskattereform, 2. maj 2017

Lars Løkke Raasmussen

Lars Løkke Rasmussen

Formand for Venstre og statsminister

Flyttede i 2012 i lejelejlighed i Nyhavn sammen med sin hustru Sólrun og hundene Beauty og Fríða – deres tre voksne børn er flytte hjemmefra. Før det boede familien i hus i Græsted, hvor han også er opvokset. Om boligskiftet sagde han til BT i sommeren 2012:

“Det er også dårlig samvittighed, der bliver løftet.  Jeg har jo ikke haft meget tid til at slå græs og den slags. De ti års ministertid har været hårdt ved huset. Da vi købte det for 12 år siden, fik det den helt store tur, og vi har lavet meget selv. Men de seneste fem-seks år er det ikke blevet til noget.”

Mette Frederiksen

Mette Frederiksen

Formand for Socialdemokratiet og oppositionsleder

Bor i et rækkehus i Ballerup sammen med sine to børn Ida Feline og Magne. Har et sommerhus på Møn.

Til Berlingske Bolig erkendte hun i 2004, at hun ud over at svinge malerpenslen ikke er det store gør-det-selv-menneske, og at hvis ikke det var for pendlingen, kunne hun godt tænke sig at bo på landet.

Læs også: Realkredit Danmark hæver bidragssatserne

Tekst  Mette Trudsø

Foto  Illustration: Helle Scheffmann