Dette er en sponsoreret artikel fra BRFkredit A/S

Kreditstramninger i storbyen kan give aktivitet i villabyerne

Der er et ordsprog, som lyder ’brændt barn skyr ilden’. Et ordsprog, der nok rammer meget godt i en tid, hvor finanskrisen og følgerne heraf stadig spøger i vores hukommelser. Frygten for en boligboble har i hvert fald været et emne, som har præget nyhedsstrømmen og debatter gennem det meste af året, og der har således været stor fokus på at undgå situationer, hvor blandt andet boligejerne igen risikerer, at få håret i postkassen.

Det nyeste skud på stammen er fra Finanstilsynet. I starten af november kom Finanstilsynet nemlig med et forslag til en vejledning for lånegodkendelse, med fokus på kreditgivning i vækstområder. Forslaget er endnu ikke godkendt, men bliver det vedtaget – og det gør det højst sandsynligt – vil det selvfølgelig have konsekvenser for boligmarkedet. Efterhånden er der en hel labyrint af regler, man skal opfylde, for at få lov til at købe sin egen bolig.

Man skal kunne klare store rentestigninger

For folk der ønsker at bosætte sig i storbyerne, vil forslaget formentlig blive betragtet som en anelse træls. Der er i hvert fald lagt op til pæne kreditstramninger i forhold til de nuværende regler. Med de nuværende regler bliver kunder godkendt til et fastforrentet lån med afdrag, hvilket i skrivende stund er en rente på 3 pct. Bliver Finanstilsynets forslag vedtaget vil blot én af flere ændringer betyde, at éns økonomi skal kunne klare, at renten stiger med 1 pct.point i forhold til den gældende faste rente, dog minimum 4 pct. De større krav til folks økonomi, vil således gøre det sværere at blive lånegodkendt til en bolig i et af vækstområderne, som primært vil være i de store byer såsom København og Århus, da det er her priserne som regel stiger mest.

Læs også: Brug hovedet før du bruger håndværkerfradraget

Større efterspørgsel efter villaer

Når det så er sagt, skal vi dog huske på, at der altid er to sider af en mønt. Der er således intet, som er så skidt, at det ikke er godt for noget. Bliver forslaget vedtaget, vil det som sagt blive vanskeligere at komme i gennem nåleøjet, og blive lånegodkendt til en bolig i storbyerne. Men netop det kan faktisk komme boligmarkedet i de øvrige områder til gavn. Vi har alle brug for tag over hovedet, og har man ikke mulighed for bo ét sted, vil man formentlig søge andre steder hen. Med andre ord har man ikke råd til en bolig i vækstområderne, vil man formentlig kigge sig om efter andre muligheder, og på den måde kan det være med til at skabe mere aktivitet rundt om i landet. Flere vil se efter et alternativ til de dyre lejligheder i byerne.

Målet er et mere stabilt boligmarked

En af hensigterne med forslaget er at komme voldsomme boligprisstigninger til livs og på den måde sætte en kæp i hjulet for en eventuel boligboble. Det vil sige, at reglerne er et forsøg på at skabe et stabilt boligmarked i vækstområder. Der ingen tvivl om, at et stabilt boligmarked vil være godt dels for den enkelte boligejer, dels for samfundsøkonomien. Ideen er dermed i og for sig ganske udemærket. Når det er sagt bør kreditgivning være noget, som er forbeholdt realkreditinstitutterne og ikke myndighederne. Noget kan tyde på, at frygten for en boligboble har taget overhånd. Det er svært at argumentere imod rettidig omhu, da det jo er ganske fornuftigt. Men måske man burde slå en smule koldt vandt i blodet og se tiden lidt an, i stedet for at kaste om sig med nye kreditregler. Vi har endnu ikke set virkningen af alle regler, ligesom der er store dele af landet, hvor al snak om boligboble virker som fantasteri.

Der er for eksempel andre aspekter, der var værd at gøre noget ved for at skabe mere stabilitet på boligmarkedet – såsom vores ejendomsskattesystem. Ligesom at skabe økonomisk vækst i de yderste områder af vores økonomi. Dette forslag giver indirekte en lempeligere kreditpolitik i disse områder, den vækst det kan give tager vi gerne med.

Læs også: Se hvilke kommuner der har størst og mindst stigning i huspriser