Overskuelig gennemgang af den nye aftale om boligskat

Læs om hovedpunkterne i den nye aftale om boligskat

Et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre, har indgået forlig om en ny model for boligskat, som indføres i 2021.

Her kan du se hovedpunkterne kort fortalt, i den nye aftale ifølge de oplysninger, der er lagt ud på Finansministeriets hjemmeside:

Læs også: At bo alene var det værste, jeg kunne forestille mig

Ingen nuværende boligejer skal betale mere i boligskat til og med 2021

Ingen boligejere, der har købt deres bolig inden 2021 og bliver boende, skal betale højere samlede ejendomsskatter i 2021 end i dag. Hvis du får boligen fra din ægtefælle (fx, hvis han/hun dør) videreføres skatterabatten. Hvis du sælger boligen fra 2021 og frem bortfalder rabatten.

Men grundskylden, der har været fastfrosset i 2016 og 2017, bliver ikke fastfrosset frem mod 2021 og kan altså stige de kommende år. Du behøver dog ikke betale evt. stigninger med det samme, da de kan indefryses, men de skal betales, når du sælger din bolig.

Indfrysning af stigninger i boligskat

Alle stigninger i boligskatten efter 2017 kan indefryses. En midlertidig indefrysningsordning for ejerboligers grundskyld i 2018-2020 bliver indført. Frem til 2021 bliver årlige stigninger i grundskylden automatisk indefrosset uden, at der løber renter på.

Fra 2021 og frem kommer der en permanent indefrysningsordning for stigninger i boligejernes samlede boligskatter (ejendomsværdiskat og grundskyld). Her bliver stigninger automatisk indefrosset til en rente, der svarer til renten ved den eksisterende indefrysningsordning for pensionister (i dag 1,24 procent).

De indefrosne beløb vil stå på din årsopgørelse fra Skat, og du kan fravælge indefrysningen.

Samlet betyder indefrysningen af stigninger i boligskatter, at du ikke skal betale mere i ejendomsværdiskat og grundskyld om året end i dag, men at du skal betale det beløb, der er blevet indefrosset, når du sælger din bolig.

Læs også: Fornuftigt at fortsætte Boligjobordningen

Ejendomsvurdering -20 procent

Når din bolig i fremtiden bliver vurderet, skal du ikke betale så meget i skat som vurderingen, men af ejendoms- og grundvurderingen minus 20 procent. Det skal sikre, at så få som muligt kommer til at betale mere i boligskat, end boligen reelt er værd.

I november 2016 indgik et bredt politiske flertal i Folketinget en aftale om et nyt ejendomsvurderingssystem, der fra 2019 skal give bedre vurderinger. Ifølge aftalen får du automatisk penge tilbage, hvis du fra 2011-2018 har betalt skat af en for høj vurdering.

Skatteministeriet regner med, at 730.000 boliger er blevet vurderet for højt, og boligejerne vil i gennemsnit få 12.500 kr. tilbage. Det er specielt boligejerne i landdistrikterne på Lolland og Falster, i Vestjylland og i Sønderjylland, der vil få penge tilbage.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver det nye ejendomsvurderings-system i 2019

Ejendomsværdiskat og grundskyld

Der er skattestop på ejendomsværdiskatten til og med 2020.Den almindelige sats for ejendomsværdiskat sænkes til 0,55 procent fra 2021 og frem. Dog skal boligejere af ejendomme, der vurderes til 7,5 millioner kr. og derover, betale 1,4 procent i ejendomsværdiskat på det beløb, der overstiger 7,5 millioner kr.

Grundskylden omlægges fra 2021. De kommunale grundskyldspromiller bliver lovbestemte, så kommunen i 2021 ikke kan tjene flere penge på “de nye vurderinger med forsigtighedsprincippet svarer til provenuet under gældende regler på nye vurderinger”. De enkelte kommuner kan ikke sætte grundskyldspromillen op fra 2021-2025, men må godt sætte den ned. Fra 2021 skal grundskyldspromillen være mellem 10 og 30 promille.

LÆS OGSÅ: Beskatning af ejerboliger (ejendomsværdiskat og grundskyld)

Millionærknækket

Under de nuværende boligskatteregler betaler boligejere 1 procent af ejendomsværdien i ejendomsværdiskat op til 3,04 millioner, og 3 procent af resten ejendommens værdi.

Med det nye forlig om boligbeskatningen kommer det til at ændre sig.

De nye regler vil betyde, at boligejere fra om med 2021 skal betale cirka 0,55 procent i ejendomsværdiskat op til 6 millioner kroner. Al værdi over denne grænse beskattes med 1,4 procent. Den såkaldte progressionsgrænse, som altså også kaldes millionærknækket, vil altså fremover være omkring 6 millioner kroner mod de nuværende 3,04 millioner.

Satserne for ejendomsværdiskat og progressionsgrænsen bliver endeligt fastsat i foråret 2020, når de nye ejendomsvurderinger er kendte.

Læs også: Fornuftigt at fortsætte Boligjobordningen

Forsigtighedsprincippet

Med de nye regler bliver der dog som skrevet indført et ”forsigtighedsprincip” allerede i 2018. Det betyder, at beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat er ejendomsvurderingen fratrukket 20 procent. Det sker ifølge forligspartierne for at sikre, at den usikkerhed, der er forbundet med vurderingen af en ejendom, kommer boligejeren til gode. Der kommer nyt ejendomsvurderingssystem i 2019.

Forsigtighedsprincippet betyder, at ejendomme i praksis skal vurderes til at være mere end 7,5 millioner kroner værd, før der skal betales en højere skattesats. Og der skal vel at mærke kun betales en højere sats for den værdi, der overskrider 6 millioner kroner.

Læs også: Huspriserne runder magisk grænse

Hvor mange rammes af millionærknækket?

Ifølge aftalen skal progressionsgrænsen – millionærknækket – fastsættes, så det rammer 1 procent af ejerboligerne i 2021. Efterfølgende er det hensigten, at progressionsgrænsen for den høje sats reguleres efter udviklingen i vurderingerne for ejerboliger, så andelen af ejendomme, der rammer progressionsgrænsen, holdes på 1 procent af alle ejerboliger.

I runde tal drejer det sig om cirka 15.000 boliger på landsplan. I et notat skriver tænketanken Kraka, at en progressionsgrænse på 7,5 millioner kroner vil betyde, at mindst 50 procent af husejerne på Frederiksberg og mindst 10 procent af husejerne i Gentofte vil skulle betale den høje sats af værdier over ”knækket”.

I landets øvrige kommuner vil mindre end 10 procent af husejerne skulle betale den høje sats for en del af deres boligs værdi.

Læs også: 10 gode råd til din første økonomi

Lejere og andelshavere

Den nye aftale kommer også til at påvirke andelshavere og lejere.

Der kommer en skatterabat for erhvervsejendomme, som inkluderer andels- og lejeboliger. Men i stedet for at gælde til en ejendom sælges, bliver skatterabatten langsomt udfaset over en periode på tyve år. Det skyldes, at erhvervsejendomme sjældent sælges.

Forligspartierne kalder det for en ”moderniseret stigningsbegrænsning”. Denne begrænsning betyder konkret, at grundskylden for erhvervsejendomme maksimalt kan stige med 5 procent fra det ene år til det andet. Da lejere betaler grundskyld gennem huslejen, bliver lejerne på den måde sikret mod store stigninger i huslejen, hvis vurderingen af ejendommen bliver sat op.

Lejernes Landsorganisation (LLO) er tilfredse med denne del af den nye aftale. I en pressemeddelelse udtaler formand Helene Toxværd:

– I LLO noterer vi os med tilfredshed, at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har hørt, hvad LLO har sagt, nemlig at også lejerne betaler boligskat – og at de fortjener den samme tryghed, som Folketinget vil give boligejerne, siger Helene Toxværd, formand for LLO.

Læs også: Fra boligdrøm til drømmebolig

Indefrysningsordning skal måske gælde andelsboliger

Der betales kun grundskyld for andelsboliger og ikke ejendomsværdiskat.

Det skal ifølge aftalen undersøges, om det er muligt også at indføre samme indefrysningsordning for andelsboliger, som kommer til at gælde for ejerboliger, så der vil gælde de samme regler for de to boligtyper fra 2021.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil stigningsbegrænsningen som beskrevet ovenfor også gælde for andelsboliger.

– Det er meget positivt, at vi med den endelige aftale har fået en tryghedsgaranti for andelshaverne igennem, siger direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) Jan Hansen i en pressemeddelelse.

Læs også: Ny regering fastfryser grundskyld og forbedrer vilkår for sommerhuse

Usikkerhed om almene boliger

Med aftalen bliver der også lagt et loft over, hvor meget de samlede almene ejendomsskatter må stige frem mod 2040. Tallet er 600 millioner kroner i 2017-priser. Det betyder, at de almene ejendomsskatter bliver holdt nogenlunde i ro, ligesom det er tilfældet med de tilsvarende private skatter.

– Vi er ganske tilfredse med, hvor forhandlingerne på dette område er landet. Trygheden for ejerne er nu blevet fulgt op af en tryghedsgaranti for lejerne i den almene sektor. Og det var det, vi arbejdede for, siger adm. direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen i en pressemeddelse.

Der er dog usikkerhed om, hvad konsekvenserne af de nye ejendomsvurderinger – der kommer i 2019 – vil blive for de almene boliger. Der kan nemlig komme relativt kraftige stigninger i vurderingen af nogle ejendomme, som så vil betyde en højere husleje.

For at imødekomme det har forligspartierne aftalt, at dette aspekt skal tages op igen i 2020, når der er større klarhed over, hvad de nye vurderinger kommer til at betyde for almene boliger. Det skal ”sikre en rimelig huslejeudvikling i den almene boligsektor,” som der står i aftaleteksten.

Derudover skriver forligspartierne i aftalen, at der ikke bliver ændret på reglerne for boligstøtte og huslejeregulering.

Læs også: Har du den bedste bank?

Det koster aftalen

Ifølge dr.dk vil aftalen koste omkring 20 milliarder kr. i 2025. De tages fra det såkaldte økonomiske råderum, og rentefradraget beskæres altså ikke, som det tidligere var ventet.

Samlet vurderes det, at aftalen betyder, at staten får 0,3 milliarder kr. mindre i ejendomsværdiskat og grundskyld om året end i dag.

LÆS OGSÅ: Sådan beregnes din ejendomsværdiskat

Læs også: Derfor elsker vi at hade boligskatten

Tekst  Benjamin Brøndum Madsen, Kim Gregersen, Bolius