Nye ejendomsvurderinger i 2019 – det betyder det for dig

Er du klar over at der kommer nye ejedomsvurderinger i 2019? Hver femte boligejer er ikke klar over det, men de nye vurderinger kan have stor betydning for dig.

Ifølge en undersøgelse, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har foretaget, er hver femte boligejer ikke klar over, af der kommer nye ejendomsvurderinger i 2019.  Selvom boligskatterne udgør en betydelig del af de fleste boligejeres samlede boligudgifter, fylder de ikke specielt meget i boligejernes bevidsthed.

For de boligejere, der bor i områder med høje ejendomsvurderinger, kan de samlede boligskatter godt udgøre den største post i budgettet, især hvis man ikke har boliggæld eller har valgt et lån med variabel rente og afdragsfrihed. Derfor kan det godt undre, at der ikke er flere der har sat sig ind i, om de nye ejendomsvurderinger kommer til at gøre det dyrere at være boligejer, siger Thomas Hovgaard, kommunikationschef i Nybolig i en pressemeddelelse.

Læs også: Tag på tingfindertur

Det betyder de nye ejendomsvurderinger

I 2019 vil danske boligejere få nye ejendomsvurderinger, som fremover vil bygge på væsentligt flere oplysninger end hidtil. Fremover vil der blive taget højde for faktorer som størrelsen på boligen og grunden, tidspunkt for opførelse og eventuelle renoveringer af kælderareal og tagmateriale. Derudover vil de nye vurderinger også tage højde for beliggenhed samt udviklingen på boligmarkedet i det pågældende lokalområdet.

Sådan udarbejdes ejendomsvurderingen

Som boligejer betyder det, at du vil blive kontaktet om de nødvendige oplysninger, som skal bruges til den nye vurdering. Du vil derefter modtage en oversigt over oplysningerne, så du kan dobbelttjekke om de er korrekte. Herefter vil din nye ejendomsvurdering blive udarbejdet. Selve beregningen af vurderingen baseres på handelspriser i dit lokalområde, hvorfra der beregnes en standardpris for netop dir område. Din boligs særlige karakteristika vil dernæst blive taget i betragtning, og prisen vil blive justret herefter.

Læs også: Nem græskarsuppe fra Grys Gryder

Betydning for din privatøkonomi

Rent økonomisk kan de nye ejendomsvurderinger få stor betydning for din privatøkonomi. Det skyldes, at der bliver indført et såkaldt forsigtighedsprincip, som går ud på, at det beløb du skal betale skat af sættes 20% lavere end selve ejendomsvurderingen. Princippet er lavet med henblik på, at den usikkerhed der er forbundet med en ejendomsvurdering skal komme boligejerne til gode. Det resulterer samtidig i, at din skatteregning som boligejer vil blive mindre.

Læs også: Byg din carport eller garage uden papirbøvl

De nye ejendomsvurderinger betyder også, at hvis du har betalt skat af en ejendomsvurdering som har været for høj i perioden 2011-2018, vil du få penge tilbage. Udbetalingen vil ske i løbet af 2019, når de nye ejedomsvurderinger er udarbejdet, og udbetalingen sker automatisk. Du skal således ikke selv foretage dig noget. Har du derimod betalt skat af en for lav ejedomsvurdering, sker der ingenting. Du vil altså ikke modtage en ekstra opkrævning.

Kilde: Nye-ejendomsvurderinger.dk

Tekst  Louise A. Olsen

Foto  Getty Images