Sådan kan du spare (mange!) penge som husejer

Gå igennem din private økonomi, for det kan spare dig for rigtig mange penge

Over 50.000 kroner om året. Så meget kan du spare, hvis du gennemgår din privatøkonomi på blot fem centrale punkter. Og med renters renter kan besparelserne løbe op i millioner, påpeger rådgiver i privatøkonomi.

“Just do it”. Som bekendt et næsten 30 år gammelt slogan for et amerikansk sportsudstyrsfirma –men det kunne lige så godt være et råd formuleret til dagens husejere i Danmark, hvor det kan oversættes til “Få det nu bare gjort!”

Læs også: Støtte til varmepumper i landdistrikterne

 

Og hvad er det så, vi skal gøre? Det, der altid bliver skubbet til side i en travl hverdag eller en doven weekend, nemlig at gå privatøkonomien igennem for at finde besparelser.
“Folk får det bare ikke gjort. Selvom de i fjernsyn, radio og aviser får at vide, at der er penge at spare, gør de det ikke,” siger Per Jessen, rådgiver og medejer af F10, Danmarks største konsulentvirksomhed med speciale i privatøkonomisk rådgivning.

Han møder gennem sit arbejde ofte ældre forbrugere, der nærmer sig pensionsalderen uden at have fået deres økonomi rettet til, og som derfor er gået glip af store besparelser.
Men det samme behøver ikke ske for dig. Se her, hvilke fem områder, du bedst og hurtigst kan spare penge på. Og få det så bare gjort, ikke?

Boligfinansieringen

– SPAR OP TIL 50.000 KR. OM ÅRET

I langt de fleste tilfælde kan du finde store besparelser på lånene i dit hus. En familie kan spare op mod 50.000 kroner om året.

Det er helt vildt, hvad vi ser boligejere går glip af,” siger privatøkonomisk rådgiver Per Jessen.

Han peger på, at man typisk kan låne op til 80 procent af boligens værdi i realkreditinstitutter, mens de sidste 20 procent skal finansieres gennem dyrere banklån. Og som oftest gælder det om at anvende afdragsfri realkreditlån, så man hurtigere får afbetalt gælden til banken.

Når det så er gjort, står man over for at skulle vælge det rigtige realkreditlån.

Som et eksempel fremhæver Per Jessen, at der kan være et par procent i forskellen på rente på et flexlån og et fastforrentet lån. Taler man om et lån på to millioner kroner, kan man spare 200.000 kroner de første fem år ved at påtage sig en renterisiko med flexlånet. Han fremhæver, at der er stor forskel på at være et ungt par, der køber deres første bolig, og på at have oparbejdet en friværdi gennem årene.

“Det er de nuancer, der er vigtige at have med, når man vælger lån. Men typisk kan en familie spare mellem 30.000 og 50.000 kroner om året ved at optimere deres lån. Og gennem årene med renters renter kan det blive til millioner, man sparer.”

Læs også: Kender du dine servitutter på ejendommen?

Spar penge på din boligfinansiering

Forsikringerne

– SPAR OP TIL 3.000-4.000 KR. OM ÅRET

Ofte kan man som husejer spare op mod 15 procent på sine forsikringer ved at kigge sig om på markedet. Og da en husstandsforsikring typisk koster mellem 20.000 og 25.000 kroner om året, kan der være nemme tusindekronesedler at spare. Og ifølge privatøkonomisk rådgiver Per Jessen er det simpelt at hente besparelserne hjem.

Man kan indhente tre tilbud gennem en portal, man kan ringe rundt til de forskellige forsikringsselskaber, eller man kan få en uafhængig rådgiver til at lede markedet igennem,” siger han.

I det regnestykke skal man lige have in mente, at mange boligejere slet er dækket godt nok imod de skader, som de ellers troede sig sikret imod, pointerer Per Jessen.

Et er besparelserne. Noget helt andet er, om forsikringerne er tilpasset rigtigt til den enkelte families behov. Der er rigtig mange fælder, man kan havne i. Ofte har man en meget højere selvrisiko på sin bil, sit hus eller indboforsikring, end man tror. Og man får et chok, når man rammes af biluheld, brand eller et tyveri,” siger han.

Læs også: Hjælp, vores afdragsfrie lån udløber snart!

Spar penge på dine fosikringer

El og vand

SPAR OP TIL 15 PCTs BESPARELSE

Med en energirådgiver kan man hurtigt finde besparelser på både vand- og strømforbruget. Mange husejere kan spare gode penge på energiforbruget ved at gå huset igennem for at finde muligheder for at spare på strømmen eller vandet.

Her skal man se på sine forbrugermønstre og mulighederne for energioptimering,” siger Per Jessen, der påpeger, at boligejere ofte overser, at der kan være 10 til 15 procent at spare på at skifte elselskab. Og det er nemt: enhver forbruger kan klikke sig ind på hjemmesiden elpriser.dk for at finde den billigste leverandør af strøm.

I modsætning til vand og varme kan man fortsætte sine forbrugsmønstre uændret og stadig spare penge i hverdagen,” siger han.

Læs også: Fornuftigt at fortsætte Boligjobordningen

Du kan spare penge på el og vand

Telefon, tv og internet

– SPAR OP TIL 2.000 KR. OM ÅRET

Mange familier har en række forskellige abonnementer på telefon, internet og fjernsyn, hvor der – på linje med forsikringer og elektricitet – kan være op mod 15 procent at spare ved at holde de forskellige pakker op mod de faktiske behov. Har man fx brug for en fastnettelefon, når både far, mor og børn hver er udstyret med en mobiltelefon?

“Vi ser også ofte, at familien har den forkerte tv-pakke. Man har måske en tv-pakke til 6.000 kroner om året, hvor man kun ser en tredjedel af kanalerne,” siger privatøkonomisk rådgiver Per Jessen.

Her kan du med fordel vælge en leverandør, hvor du selv kan sammensætte din pakke med de kanaler, du nu måtte have brug for. Du kan også stille dig selv det spørgsmål, om du overhovedet har behov for en tv-pakke, hvis hele familiens forbrug er koncentreret om online services som Netflix, YouTube eller DRs hjemmeside.

“Her kan der let ligge et par tusinde kroners besparelser om året ved at tilpasse sine abonnementer,” siger Per Jessen.

Læs også: Forsikringsfirma gået konkurs: 25.000 boligejere påvirket

Spar penge på telefon, tv og internet

Indkøb

 SPAR OP TIL 24.000 KR. OM ÅRET

En sidste, lidt overset måde at spare penge på er at ændre indkøbsmønstre i dagligdagen. Her kan man ifølge Per Jessen spare mange tusinde kroner om måneden. Men det kan være svært, erkender han.

“Selv falder jeg også i. Jeg kommer også til at tage noget chokolade og sodavand med, ting, som jeg i bund og grund ikke har godt af. Jeg begår også tit den fejl, at jeg går sulten ned i butikken, hvor der så kommer slik og kager med hjem,” siger han.

Med andre ord gælder det om at strukturere sine indkøb til familiens forbrug, så man nøjes med at købe kun de varer, som der er brug for. Og ikke mere.

“Og vi kan også spare penge på at vælge Lidl og Fakta frem for Brugsen og Irma. Til sammen kan det give flere tusinde kroners besparelser om måneden på at handle struktureret og de rigtige steder.”

Læs også: Har du det bedste realkreditlån?

Spar penge på dine indkøb

Spar på varmen

Et område, hvor du bør tænke besparelser på lidt længere sigt, er opvarmning. Har du fx stadig et oliefyr, har du en række muligheder for at opvarme huset langt billigere.

Øverst på listen står ifølge vidensportalen Bolius træpillefyr, der alt i alt koster godt 120.000-130.000 kroner over 10 år med forbrug af brændsel og anskaffelse af selve anlægget. Det er klart den billigste løsning, der både trumfer den næstbilligste løsning, nemlig fjernvarme, og i særdeleshed det gamle oliefyr. Det sidste koster som den dyreste på listen hele 260.000 over 10 år med forbrug og anskaffelse.

Og her er det værd at huske, at du får mest muligt ud af dit varmeanlæg, jo bedre huset er isoleret. Så de omkostninger skal du også have med i dine beregninger. En ekstra bonus, der er svær at omregne til kroner og ører, er det bedre indeklima, der kommer med den rigtige isolering. Her kan en energivejleder nemt betale sig hjem.

Læs også: Få mere fart på dit internet

Tekst  Peder Bjerge

Foto  Pexels Photo, Colourbox