Er vedtægterne i din grundejerforening ført ajour?

I forbindelse med den almindelige byudvikling, er gennem tiden oprettet et stort antal grundejerforeninger og vejlaug. Mange er oprettet som følge af krav i lokalplan eller byplanvedtægt, men mange er også dannet ud fra et interessefællesskab blandt beboerne i et område. Tales om ejerlejligheder, andelsboliger eller ideelle anparter, er der dannet ejerforeninger, af hensyn til at sikre lidt mere formelle rammer omkring fællesskabet – typisk bygningen og udenomsarealerne.

God ide at se på vedtægterne

Fælles for stort set alle foreningerne er, at der på et tidspunkt er udarbejdet et sæt vedtægter, som den enkelte forening i større eller mindre grad administreres efter. Er formålet med grundejerforeningen alene at få afholdt en gadefest hver sommer, går vel kun de færreste op i, om formalia omkring generalforsamlingen overholdes, men i mange tilfælde er der absolut grund til at kaste et blik i vedtægterne, og om nødvendigt få dem ”opdateret”, således at de bliver tilpasset de krav, som de enkelte lodsejere eller samfundet generelt stiller i dag.

Læs også: Sådan sparer du KASSEN på din næste plæneklipper

Parkering udenfor egen grund

Et næsten klassisk eksempel er udviklingen i biltrafikken. For 30 år siden havde mange familier kun en bil, hvor man i dag oftere ser 2 måske 3 biler i hver husstand. Lægges hertil trailer, båd og campingvogn, begrænses mulighederne for parkering på egen grund, hvorfor vejen, fortov og rabatterne i stigende grad bliver brugt til den daglige parkering. Dette er nok funktionelt for den enkelte, men kan være generende for mange. Ud over de trafikale gener for kørende og gående bliver rabatterne ofte kørt op, hvilket kan ændre boligområdets umiddelbare karakter i en negativ retning.

Også vedligehold af private fællesveje – og i særdeleshed omkostningerne hertil – bør give anledning til overvejelser om revision af vedtægterne. Kun de færreste grundejerforeninger har tvungen opsparing til vejvedligehold, hvilket kan give problemer, når de store reparationsarbejder sætter ind. For mange grundejere kan det være problematisk at blive præsenteret for en regning på 20.000 – 40.000 kr. til nødvendigt asfaltarbejde. Og for den nye ejer, der måske kun har boet på vejen et årstid, er situationen jo rigtig træls, idet vedkommende jo ikke har været med til at slide vejen.

Tvungen opsparing til vejvedligehold

Derfor er det altid LIFA A/S Landinspektørers anbefaling, at foreningerne i deres vedtægter indfører bestemmelser om ”tvungen opsparing” til vejvedligehold. Hermed er det de daglige brugere, der gennem tiden sparer op til det nødvendige vedligehold. I sammenhængen kan man jo også gennemgå retningslinjerne for, hvordan de enkelte kan disponere over det fælles vejareal.

Læs også: Flytning fra land til by stiger over hele landet

En grundejerforening kan fastsætte regler for husenes udseende

Men det er ikke kun omkring vejene, at mange vedtægter har mangler. Moden indenfor tagmaterialer, som f.eks. glaseret tegl, eller den seneste tids udbredelse af solceller, bør give anledning til debat i grundejerforeningen, således at unødige misforståelser og gnidninger giver grobund for reelle konflikter. Blandt de mere ”traditionelle” emner kan nævnes højde af hække og hegn, samt naturligvis om det skal være levende hegn eller plankeværker.

Men uanset om det er opsparing til vejvedligehold, regulering af parkeringsforhold, antallet af kølbåde i de enkelte parcelhushaver eller udformning af hække og hegn i et boligområde, bør der til alle foreninger lyde en klar anbefaling om, at man med passende mellemrum får gennemgået foreningens vedtægter, således at man i tide får talt om tingene, og i fællesskab givet mulighed for – eller hindret – tidens nye modefarver til bygningernes træværk eller indfarvet mørtel. Herved kan mange misforståelser undgås eller løses i mindelighed og man undgår formentlig en række konflikter og måske retssager.

Læs også: Boligmarkedet lægger stærkt ud i 2017

Tekst  Per Christian Nielsen, LIFA A/S

Foto  Balena