5 eksempler: Sådan bygger du dig til mere plads

Byg dig til mere plads

Mangler du plads til teenagerne, et køkken-alrum eller noget helt tredje? Så findes der flere smarte alternativer til at gå på jagt efter et nyt hjem. Se her, hvordan fem andre husejere har udvidet sig ud af pladskrisen.

Læs også: 75% af os drømmer om en vedligeholdelsesfri bolig

1. Kupler: Løsningen på det mulige

Hvad gør man, når man mangler plads, men ikke må bygge på mere af grunden? Det var situa-tionen hos familien i denne villa fra 60’erne. Huset ligger nemlig i et smukt naturområde, men da det tæller som landzone, gælder der andre regler end normalt. Familien kontaktede derfor arkitekt Uffe Leth, der fandt på at udvide huset opad med en række kupler. Kuplerne rummer både børneværelser og hemse. Desuden har familien fået meget mere dagslys, da flere af kuplerne har ovenlysvinduer.

Kuplerne er en smart og ander-ledes måde at lave mere plads på uden at bygge en decideret 1.-sal på huset, der ville tage mere af bebyggelsesprocenten. De vekslende loftshøjder indenfor giver masser af visuelle oplevelser og bygger på det gamle arkitekttrick ‘compression and release’, der spiller på nydelsen ved at komme fra et lidt trangt rum til et rum med højt til loftet og masser af plads.

2. Nyt liv til 50 døde kvadratmeter

En tilbygning på blot 7 m² gav ved lidt af et arkitektonisk trylle-nummer familien i dette hus 50 nye m² at bo på.

På papiret manglede familien ikke plads i deres 80’er-hus. Men af en eller anden grund brugte de kun husets ene fløj. Så hver gang de spiste aftensmad i deres lille køkken-alrum, kiggede de længselsfuldt over på den 50 m² store fløj og al den plads, de aldrig fik brugt. Det var en død zone afskåret fra hovedbygningen med en smal gang. De kontaktede derfor arkitekt Nanna Bering for at få hjælp.

Hun fandt på at rykke køkken-alrummet ud i gangen mellem de to fløje og udbygge det med 7 m². Ved at trække et aktivt og samlende rum derhen blev trafikken og gangmønstrene automatisk omdirigeret over i den næsten ubrugte tilbygning. Fløjen er i dag i fuld brug, og familien har fået højt til loftet, større vinduer og et mere moderne udtryk.

3. Tilbygning i kælderniveau

Man kan ikke se, at det er en kælder, hvis man ikke lige ved det, når man står i familiens tilbygning. Kældre er ofte mørke og klaustrofobiske, men sådan er det ikke her. Selvom tilbygningen er sat på i kælder-niveau, er rummet nemlig badet i lys og luft – og er i dag helt forståeligt familiens favoritrum.

Boligejer og arkitekt Bjarne Frost har sørget for, at den ene kælderfacade er gravet fri, så der er blevet plads til en udgang til haven, ligesom der er indsat store vinduer hele vejen rundt i tilbygningen og gulv
til loft-vinduer i den ene ende.

Vinduerne er magen til dem i hoved-huset, hvilket giver et harmonisk ydre. Desuden er trappenedgangen til kælderen åbnet, så trappen fra de andre etager fortsætter i et ensartet forløb fra 1. sal gennem stueetagen og ned i kælderen. Meget modsat de smalle, mørke trapper, der fører ned til de fleste kældre. At kælderen er tegnet og lavet i materialer, så den ligner andre rum, fjerner følelsen af kælder.

Læs også: Fra nedslidt bungalow til moderne funkisvilla i 2 plan

4. Halv etage med panoramaudsigt

Kun et lille glimt af Limfjorden kunne familien se fra deres hus. Ærgerligt med så god en placering. De drømte derfor om en ekstra etage, så de kunne komme op i højden og få glæde af de smukke omgivelser. Med en grund på 400 m² måtte den nye etage ifølge reglerne om bebyggelsesprocent dog kun fylde 30 m².  Og samtidig var naboerne ikke glade for at få spærret for deres kig til Limfjorden.

Arkitekt Lars Bo Poulsen tog udgangspunkt i det originale hus’ fine linjer- og satte en halv ekstra etage på. De resterende kvadratmeter på øverste dæk er i dag lækre terrasser. En smart måde at udnytte højden og holde sig inden for bebyggelsesprocenten, samtidig med at nabovenskabet bevares.

5. Ubrugt loftrum blev til lysmekka

Et gammelt loftrum er en god mulighed for mere plads. Her kan du udnytte eksisterende kvadratmeter uden at tage plads fra haven. Og samtidig kan du få en flot udsigt uden højere varmeregning, da taget vil blive isoleret efter nye standarder og få gulvvarme fra underetagen.

I tilbygningen til denne families hus stod loftrummet ubrugt. Arkitekt Morten Dalsgaard så derfor disse kvadratmeter som en oplagt mulighed, da familien kom til ham med et ønske om et ekstra værelse.

Ved at indsætte en stor glaskarnap gav han lys til det ellers mørke rum. Samtidig fungerer karnappen som en glidende overgang mellem hovedhus og tilbygning, som ved samme lejlighed fik en nutidig makeover i bevidst kontrast til murermestervillaen. Når det gælder tilbyg-ninger, lyder en arkitektonisk tommelfingerregel nemlig, at man enten skal gå all in og lave en tro kopi af det originale hus, eller også skal man gå i den diametralt modsatte retning og stå ved, at der er tale om en tilbygning af nyere dato. Man skal aldrig lave en mellemting.

Læs også: Bygge nyt hus eller renovere?

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Danske BoligArkitekter, som er en sammenslutning af 76 selvstændige arkitekter over hele landet, der alle har dokumenteret erfaring med byggeprojekter for private boligejere. Medlemmerne er uddannet inden for energioptimering af boliger og dækket af en særlig ansvarsforsikring. Læs mere på danskeboligarkitekter.dk.

Tekst  Marie Kiersgaard Espersen

Foto  Stamers Kontor, Julie Vöge, Christina Kayser Onsgaard m.fl.