Byg en ekstra etage på huset og skab din drømmebolig

Kniber det med kvadratmeterne, kan det være en god løsning at bygge en ekstra etage på dit etplanshus

Men hvad må du egentlig? – og hvad er det værd at overveje, før du springer ud i det? Få svarene her.

At lægge en etage til boligen kan være en rigtig god løsning for boligejere, der ønsker sig mere plads. Med den rette løsning kan du løfte et halvkedeligt parcelhus ind i fremtiden, samtidig med at du undgår at spise dyrebare kvadratmeter af haven.

Læs også: Fra skimmel og råd – til harmoni og drømmehus

 

“En ny førstesal på boligen giver mulighed for rum med dobbelthøjde, som skaber ganske særlige visuelle oplevelser. Man kan arbejde med lysindfaldet på en helt anden måde og opnå nogle rigtig spændende løsninger”, siger stifter og medindehaver af m4 Arkitekter Morten Dalsgaard, som har specialiseret sig i om- og tilbygning af private boliger.

En førstesal er først og fremmest for boligejere, der ønsker sig mange flere kvadratmeter. Hvis det blot er et enkelt børneværelse, der står på ønskelisten, vil en tilbygning ofte være en både bedre og billigere løsning. Selvom det byggeteknisk er muligt at tilføje en etage til langt de fleste etplansboliger, er det et stort projekt, der kræver grundig planlægning.

Læs også: Top moderne nybyg med masser af plads til hygge

Sjove lysindfald

Skab sammenhæng med den ekstra etage

Det er vigtigt for boligens kvalitet at skabe naturlig sammenhæng mellem de to etager, når man tilføjer en førstesal. Derfor vil en ny etage ofte bringe renovering af den eksisterende bolig med sig.

Det kan være en idé at alliere sig med en arkitekt. Hun kan både hjælpe med at afklare familiens behov og ønsker og kender samtidig til de byggetekniske finurligheder og krav, der skal til for at gøre drømmen til bygbar virkelighed. Måske er der en fin udsigt i førstesalshøjde, som gør det attraktivt at flytte dagligstuen ovenpå? Måske skal teenagerne have deres egen afdeling, så forældrene slipper for uro?

En fin spisestue på førstesalen kan være en god idé, men hvis vejen dertil er lang og upraktisk, kommer familien sandsynligvis aldrig længere end til køkkenbordet, når hverdagen rammer. “Det er synd, hvis den nye etage bliver sådan en slags Toblerone, der bliver lagt ovenpå. Det er vigtigt at se på familiens behov og faktiske adfærd og indrette boligen efter det”, siger Morten Dalsgaard.

For at få de to etager til at fremstå som et samlet hele er det som tommelfingerregel en god ide at placere trappen midt i boligen og at sørge for at skabe synsmæssig sammenhæng fra stueetage til førstesal. Samtidig anbefaler Morten Dalsgaard altid at tænke et ekstra badeværelse ind, når boligen suppleres med en ny etage.

Læs også: Hvidt hus med stramme linier i ældre villakvarter

Ekstra børneværelse i hems

Alle har ret til 2 etager

Første skridt på vejen mod en ny etage på boligen er at undersøge love og regler netop i din kommune og dit kvarter.

Som udgangspunkt giver Bygningsreglementet alle boligejere ret til at opføre et hus i to etager, men der kan være kommunal- og lokalplaner, der begrænser eller forhindrer dit projekt. Samtidig kan der være særlige deklarationer i din grundejerforening eller gamle tinglyste servitutter på din matrikel, som står i vejen.

Får du grønt lys, er næste skridt på vej mod drømmen at undersøge, hvor højt du må bygge, og hvor mange kvadratmeter, du må tilføje. Hvis dit hus ligger tæt på skel, er der begrænsninger på, hvor meget du må bygge i højden, og i de fleste kommuner må det samlede beboelsesareal ikke overstige 30 procent.

Hvis dit etplanshus for eksempel er 110 kvadratmeter og ligger på en 600 kvadratmeter grund, må boligen samlet set maksimalt indeholde 180 kvadratmeter. Det giver visse begrænsninger for 1. salen, så her skal du have en arkitekt eller byggesagkyndig på banen. Arkitekten kan tegne en konkret løsning, som samtidig tager højde for de krav, Bygningsreglementet stiller til flugtveje, energiramme, lysindfald og meget andet.

Inden du kan trykke på knappen og endelig sætte gang i byggeriet af en ny etage, er der en sidste ting, det er værd at undersøge: jordbundsforholdene. For selvom bygningen kan bære en førstesal, er det ikke sikkert, at undergrunden kan.

En førstesal kan virkelig give nogle gode løsninger, der fungerer præcis, som boligejerne ønsker sig det. Men der er en række faldgruber, og det er dyrt at finde ud af undervejs. Så sørg for at tjekke, hvad du må, der hvor du bor, og lav dine forundersøgelser rigtigt”, lyder opfordringen fra Morten Dalsgaard.

Læs også: Vi løber ikke tør for polsk arbejdskraft foreløbig

Kilder: Arkitekt MAA, Morten Dalsgaard og Bolius – Boligejernes Videnscenter

Tekst  Karin Wain

Foto  Jesper Ray