Med respekt for de oprindelige detaljer i træ har arkitekt Pernille Arends totalombygget sit arkitekttegnede hus fra 1955. Alt er blevet skilt ad og brugt på ny kombineret med nyindkøbt genbrugsinventar

Arkitekt Pernille Arends var egentlig ikke på husjagt, da hun af ren, faglig nysgerrighed lokkede en ejendomsmægler til at fremvise et hus i Gentofte. Huset var tegnet af Flemming Lassen, bror til Mogens Lassen, i 1955 til et ægtepar, som havde boet der lige siden, og hvor enken nu på grund af alderdom måtte sælge.

Læs også: Kunstigt åndedræt til et typehus

 

Glæde ved kvalitetstræ og fine detaljer

– Jeg blev forelsket på stedet. Der var en helt unik ro, rummelighed og et lys, som bare signalerede, at det her rum kunne du leve og være glad i, fortæller Pernille Arends, der er medlem af Danske BoligArkitekter.

Hun tilføjer, at hun til sin egen overraskelse impulsivt købte huset på stedet. Bygherren var trægrossist, og den relation til træ er ikke til at tage fejl af i arkitekturen. Hoveddøren er lavet i Mahogni, vinduerne i Teak, gulve og lofter i Pitch Pine og fast inventar i Oregon Pine.

Køkkenet  Respos

– Huset udstrålede en glæde ved kvalitetstræ og fine detaljer, som jeg instinktivt vidste, at jeg skulle bevare samtidig med, at huset blandt andet på grund af en forældet planløsning med en del små værelser, et lille badeværelse, en dårlig placering af køkkenet og utidssvarende varme- og elinstallationer skulle vendes helt på hovedet, fortæller Pernille Arends.

Et projekt som nok ville tage pusten fra de fleste, men for Pernille var ændringerne kun en attraktiv og fagligt udfordrende opgave, hvor fokus blev at bevare husets træsignaturer og små detaljer, men sat ind i en moderne kontekst.

Soveværelset

I soveværelset er der som i de øvrige værelser træskodder for vinduerne, hvilket gør det muligt at sove med åbne vinduer om sommeren uden at få dyr og for meget vind ind. Puf i lærred og læder designet af Ellinor Ericsson og Hooverlight-lamper af Adam Sandenholt er fra Livingdezigns. Natbordene er bakkeborde fra Bønnelycke.

Se flere billeder hos Danske BoligArkitekter

Ingen hvide lofter

– Boligen skulle ikke komme til at ligne et parcelhus indvendigt i den dyre klasse uden sjæl og charme. Jeg ønskede at føre huset op til en moderne standard uden at give køb på originaliteten. Det foregik blandt andet ved, at alt indvendigt som fx døre og paneler blev pillet fra hinanden, renset og istandsat, og derefter sat på plads igen, men oftest nye steder, fordi planløsningen i huset på nær det store rum blev totalt ændret.

Én af de finesser, som fik Pernilles hjerte til at banke for huset, var det dengang gullige, tobaksplagede træloft med massive åretegninger. Alle besøgende mente, at første skridt måtte være at svinge en pensel og få malet lofterne hvide.

Læs også: Livsnyderbolig ved Lillebælt med maritim stemning

Trælofterne blev bevaret

Det imponerende store rum med de mange glaspartier, der får lyset til at vælte ind i stuen fra alle verdenshjørner, bliver Pernille aldrig træt af at opholde sig i. Hun har dog fået sat matteret glas i de øverste gavlvinduer mod vest for ikke at blive blændet i solskinsvejr.

Før ombygningen

Stuen før ombygningen

– Men forelsket som jeg var i huset og især i loftet, tog jeg min elskede i forsvar. Ingen skulle lave om på noget så fint. Jeg tilhører en generation, som virkelig har malet meget smukt træværk hvidt. Men loftet her er af de fineste Pitch Pine brædder, som for alt i verden ikke skal skjules af maling”, siger Pernille. En beslutning hun ikke har fortrudt.

– Loftet er husets stærkeste signatur, og generelt er signaturen værd at finde frem til og bevare. Ikke bare her, men i alle arkitekttegnede hjem.

Se flere projekter af arkitekt Pernille Arends her

Daybed og brændeovn

Stavparketgulvet i massiv Pitch Pine er blevet slebet let, har fået lud og er blevet hvidolieret, så det i udtryk er en lys udgave af det mørke loft. Dét er i øvrigt blevet behandlet med trærens for at fjerne en gulnet overflade opbygget gennem årtier. Daybed’en af mahogni er en gave fra datteren af de tidligere ejere, mens maleriet af Poul Reimer med titlen ”Figurer” fra 1964 kommer fra Pernilles barndomshjem. Den ottekantede finérlampe er designet af Thor Høy og udført af møbelsnedker Nicolaj Bo. Brændeovnen fra 1940’erne er designet af den hedengangne tegnestue Hoff & Windinge.

Bevaring af husets sjæl

Det er med Pernille Arends’ ord svært at bevare den charme og sjæl, der er i et gammelt hus, når det hele moderniseres med nye og moderne materialer.

– Skifter du alle materialer, opdaterer du huset til en anden tid. Det kan være fint nok, men du skal bare være dig bevidst, at husets oprindelige sjæl kan gå tabt. Du er nødt til fra begyndelsen at beslutte dig for, om du vil lave et tidsskred mellem det gamle og det nye eller forsøge med materialer og møbler at blende ind i den tid, hvor huset er fra, siger hun. Konkret betød det, at Pernille har købt flere møbler og brugte byggematerialer på fx Genbyg.dk og Lauritz.com, der matcher den tid, hvor huset er tegnet:

– Det nytter jo ikke noget at tro, at nylavede fyldningsdøre kan erstatte de gamle af slagsen. Det er nemt at se forskel, for de nye kommer simpelthen uden charme, den rigtige patina og historie.

Læs også: Sådan bevarer du husets sjæl

Den hyggelige stue

Køkkenet blev med ombygningen placeret i det gamle herreværelse, så det nu ligger i åben forlængelse af det store stuerum. Pernille Arends valgte at sænke køkkenets loft, så det flugter med karmens øverste del i åbningen og dermed syner som en endnu mere integreret del af det store rum.

Fakta om ombygningen

Pernille Arends fik: Tre, store, tidssvarende værelser, nyt køkken placeret i åben forbindelse med det store alrum, gulvvarme i to nye badeværelser, en bredere fordelingsgang med nyt gulv af Pitch Pine og isolerende dobbeltdør ud til forstuen med det originale, men kolde, stengulv.

Proces: Pernille var selv arkitekt og tilsynsførende på ombygningen og moderniseringen. Hun hyrede håndværkerne enkelvis til hver pgave, så hun på den måde fik fuld kontrol over projektet.

Materialevalg indvendigt: Pernille valgte ikke at male noget træværk i huset, som ikke var malet i forvejen. Til de to nye badeværelser og den lange gang er der anvendt gamle byggematerialer, der i tid og stil matcher de eksisterende i huset. På inventarsiden er der indrettet med arkitekttegnede møbler fra 50’erne og 60’erne blandet med helt nye træmøbler fra f.eks. Livingdezigns og Bønnelycke.

Materialevalg udvendigt: Malingen på facaden var meget falmet, og Pernille har forsøgt at ramme en nuance af orange, som hyppigt blev anvendt i 1950’erne.

Byggepris: Ca. 1,2 mio. kr.

Læs også: Trænger din facade til et ansigtsløft?

Huset set udefra

Facaden er opbygget af en trækonstruktion med et isoleret hulrum og tynde plader fastholdt af trælister, som efter datidens målestok var en moderne løsning med høj isoleringsværdi. I dag ville man kræve tre gange så meget isolering, men pga. den arkitektoniske værdi kan facaden ikke ændres. Derfor har Pernille blot opfrisket den falmede orange farve. Efter fældningen af flere stedsegrønne træer har Pernille fået gravet en 400 m lang slange ned i græsplænen. Huset opvarmes i dag med naturgas, men det er planen med tiden at etablere et jordvarmeanlæg med solfanger på garagens tag og gulvvarme i hele kælderen. Når tagbelægningen trænger til udskiftning, vil Pernille ligeledes efterisolere taget.

Fakta om Danske BoligArkitekter

Denne boligreportage er blevet til i samarbejde med Danske BoligArkitekter, som er en sammenslutning af 80 selvstændige arkitekter over hele landet, der alle har dokumenteret erfaring med byggeprojekter for private boligejere. Medlemmerne er uddannet indenfor energioptimering af boliger og er dækket af en særlig ansvarsforsikring, der også dækker selvom arkitekten lukker sin virksomhed.

Se flere projekter på danskeboligarkitekter.dk.

Danske Boligarkitekter logo

Tekst  Julie Vöge

Foto  Christina Kayser Onsgaard