Meget lille tilbygning med meget stor effekt

Trods de mange kvadratmeter skulle der en tilbygning til, før huset fungerede

Selvom man har mange kvadratmeter at boltre sig på, er det ikke altid, at man kan få sin bolig til at fungere. Det var lige nøjagtig problemet for familien her. Deres 80’er-hus bestod af to fløje – som slet ikke hængte sammen. Men med en lille tilbygning og en større ombygning fik de generobret hele huset.

Læs også: 10 fantastiske køkkener

 

Her kunne vi da godt bo!

Det var ren fryd, da parret i dette hus en solbeskinnet forårsdag sad i gårdhaven til huset i Holte og tænkte; Her kunne vi da godt bo! Et klassisk hus i landlig stil fra 1980 med tilbygning fra 1985.

– Vi ville gerne have noget anderledes end de typiske 1970’er-typehuse, for dem kommer vi begge fra. De er dejlige nok, men vi ønskede noget andet, forklare parret.

Midt i 00’ernes boligopsving, hvor budene blev smidt hastigt, vandt de budrunden på huset og kunne kort tid efter rykke ind med deres dengang to børn. Og herfra gik parret så fra ren ekstase over at have fundet drømmeboligen til stigende frustration.

For langsomt gik det op for dem, at der var noget, der ikke helt fungerede. Ja, faktisk var der en stor del af huset, nemlig tilbygningen fra 1985, som ikke blev brugt, fordi den var afskå­ret fra resten af huset af en mellemgang. I alt 50 spildte m2, som familien på nu fem kunne kigge længselsfuldt efter fra deres trange spisekøkken. Der var simpelthen en død zone, afskåret fra hovedparten af huset af en smal mellemgang.

Selv da familien bliver fem og et af børnene derfor flytter over på 1. sal i den ekstra tilbygning, fungerer planløsningen ikke.

Se flere billeder hos Danske BoligArkitekter

Læs også: Lys og lyng helt ind i stuen i sommerhus i Rørvig

Ingen kunne finde løsningen

– Ingen af to arkitekter, to indretningsarkitekter og en bygningskonstruktør, vi efterhånden havde haft inde over, havde formået at finde på en løsning, der gav mening for os. Vi var faktisk nået dertil, hvor vi tænkte, at det aldrig ville lykkes at få det her hus til at gå op – og vi begyndte at kigge på andre huse til salg i området, fortæller parret.

Heldigvis gav parret alligevel projektet et sidste forsøg og kontaktede den lokale arkitekt Nanna Bering fra Danske BoligArkitekter, som de havde fået anbefalet og haft et indledende møde med et par år før. Med overblik, lidt nørdet faglighed og stort overskud bankede hun alle de ideer på plads, som parret nu havde brugt de sidste syv år på at samle sammen.

– Og det var ikke så lidt. Det var en fordel, at vi havde boet i huset så længe, for vi vidste, hvor problemerne var, og vi var enormt bevidste om vores liv og adfærd i huset. Ønsket var at få sat hele huset i spil og at få strammet linjerne op til et mere moderne udtryk både inde og ude. Ruminddelingen var et virvar af ganglinjer, og der var det åbenlyse problem med et for lille køkken-alrum og en masse ubrugt plads i tilbygningen.

Den kedelige mellemgang

Den kedelige mellemgang skar huset over i to halvdele, hvoraf familien kun brugte den ene.

Den nye køkken

Køkkenet er flyttet ind i mellemgangen, og rummet udvidet med lige præcis de 7 m2, som bebyggelsespro­centen tillod. Loftet er hævet og lyset strømmer ind gennem ovenlysvinduerne. Akustikplader i sørger for en behagelig lyd i rummet. For enden er der kig ind til tilbygningen fra 1985. Familien var oprindeligt ude efter et hvidt køkken, men blev af arkitekten rådet til at vælge et i mere naturlige nuancer, da rummet ville blive meget lyst. Det er familien glade for i dag, hvor elmetræet giver en varm glød mod de hvide vægge og lofter og det meget lys, der vælter ind både oppefra og fra vinduerne mod gårdhaven.

7 kvadratmeter tilbygning

Løsningen blev at rykke køkkenet ud i glasmellemgangen i den nye tilbygning, der til gengæld blev udvidet med lige præcis de 7 m2, som bebyggelsesprocenten tillod. En genistreg, der med ovenlysvinduer og en formfuldendt køkkenindretning blev hele husets omdrejningspunkt.

Husets nye tilbygning

Huset fra 1980 er bygget i en klassisk stil med sort træværk ved gavlene – en stil, som arkitekten rådede parret til at bevare. Nye store vinduespartier og en nypudset facade har været med til at trække husets linjer op udefra. Mellem hovedhuset fra 1980 til venstre og tilbygning fra 1985 til højre ligger den tilbyggede mellemgang, som i dag rummer familiens køkken. Tagstenen på mellembygningen er de samme som på de to sidefløje.

– Nanna satte sig ned med os og sagde; Nu tegner vi det køkken. Det skal være husets centrale rum, hvor alle kan være. Vi havde først svært ved at se det for os og var låst i at ville have en køkkenø. Det skulle man jo have! Men hun holdt fast, blev ved med at tale om linjerne og lyset. Og hun havde jo ret, fortæller parret.

Læs også: Guide til succes med at bygge en 1. sal på dit hus

Det hele gav mening

I tilkøb fik familien udnyttet pladsen i den gamle tilbygning til en funktionel kontorplads og ”teenage-stue”, ligesom linjerne blev skærpet i de øvrige opholdsrum, hvor et par døre blev blændet og flere skabe kom til. Samtidigt fik huset to nye badeværelser og nye terrassedøre og vinduer samt renovering af gavle og facader. Alt sammen orkestreret af arkitekten Nanna Bering, der jonglerede familiens ønsker og behov samtidigt med avancerede byggeudregninger og den overordnede plan for et helstøbt hus. Og effekten er ikke udeblevet.

Familiens nye stue

Terrassedørene har givet stuen helt nye kvaliteter. Dørene havde stået på familiens ønskeliste længe, men var blevet frarådet af andre arkitekter. Nanna Bering satte derimod en dygtig ingeniør til at beregne, hvad der skulle til, for at husets facade kunne bære de store åbninger.

– Da de store linjer var på plads, gav det hele mening. Vi havde endelig fået kontakt med den del af huset, vi ikke brugte før og samtidig har vi fået et ægte, centralt rum, hvor alle har lyst til at være, fortæller parret.

Spisestuen får masser af lys

Spisestuen har fået ekstra plads omkring sig nu, hvor køkkenet er rykket ud for sig selv i mellemgangen.

Trappen til 1. sal

Arkitekten har arbejdet meget med de gennemgående linjer, lyset og helheden i huset. Før ombygningen var trappen til første sal åben. I dag er den omdannet til garderobeskab.

Se flere projekter af arkitekt Nanna Bering her

Læs også: Arkitekttegnet hus til typehuspris

FAKTA OM OMBYGNINGEN

Familien fik: 7 m2 tilbygning med køkken, udgang til terrassen og en langt bedre sammenhæng mellem husets to fløje. To nye badeværelser, nyt bryggers og masser af skabsplads. Nye vin­duer og døre overalt. I stuen er de gamle vinduer udskiftet med dobbelte terrassedøre, der trækker lyset og haven ind i stuen. Derudover er der lagt nyt tag på mellemgangen, og gavle og facader er renoveret.

Proces: Arkitekten Nanna Bering har stået for alt – fra de indle­dende skitser, ingeniørudregninger og myndighedsgodkendelse til byggestyring, ugentlige byggemøder og dialogen med hånd­værkerne. Familien blev boende i huset under ombygningen, og Lone og Rune deltog i de ugentlige byggemøder. Arkitekt Nanna Bering var desuden med til at foreslå belysning i køkkenet samt materialevalg på badeværelser og i køkkenet.

Materialevalg udvendigt: De nye, røde tegl på mellembyg­ningen matcher de eksisterende. Træværk og vinduer er malet sort, og facaden er pudset i en afdæmpet, hvid nuance.

Materialevalg indvendigt: Køkken- og badeværelsesmøbler er fremstillet i amerikansk elmetræ af Woodwork Inventarsnedkeri. Flisegulve i travertin fra Byens Fliser og Sanitet i Hellerup.

Pris inkl. arkitekthonorar: 1,5 mio. kr.

Læs også: Glaskarnap gav masser af lys i kælderen

Fakta om Danske BoligArkitekter

Denne boligreportage er blevet til i samarbejde med Danske BoligArkitekter, som er en sammenslutning af 80 selvstændige arkitekter over hele landet, der alle har dokumenteret erfaring med byggeprojekter for private boligejere. Medlemmerne er uddannet indenfor energioptimering af boliger og er dækket af en særlig ansvarsforsikring, der også dækker selvom arkitekten lukker sin virksomhed.

Se flere projekter på danskeboligarkitekter.dk

Danske Boligarkitekter logo

Tekst  Christina B. Kjeldsen

Foto  Martin Dyrløv