Kommuner kloakseparerer på livet løs

Syv ud af ti kommuner har besluttet at adskille regn- og spildevand i kloakkerne, viser en rundspørge, som BEDRE HJEM har foretaget. Det gavner fællesskabet, men er ikke er uden omkostninger for den enkelte boligejer.

Kloakledninger fungerer som underjordiske blodårer, og ligesom et velfungerende blodomløb er nødvendigt for at holde et menneske i live, er det vigtigt, at vores spildevand altid kan transporteres sikkert væk.

Også når kloakkerne kommer under pres i perioder med kraftig regn. En udfordring, som infrastrukturen med fælleskloakering ikke har været i stand til at overvinde i mange kommuner med store materielle skader og risiko for miljøforurening til følge.

LÆS OGSÅ: Få overblik over, hvilke kommuner der kloakseparerer

Samtidig tyder alt på, at vandmasserne fra oven er en problemstilling, danskerne vil få tættere ind på livet i de kommende år. Beregninger lavet ud fra forskellige klimamodeller viser, at tendensen går i retning af hyppigere og kraftigere regnvejr.

kloakseparerer

Klimatilpasning et nødvendigt onde

Generelt arbejder Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) med to scenarier for, hvordan udviklingen kan se ud.

Det milde scenarie er, at den årlige nedbør vil stige med 1,6 procent om året, mens stigningen i det voldsomme scenarie ligger på 6,7 procent i perioden 2081-2100 i forhold til referenceperioden 1986-2005.

Selvom de præcise tal er behæftet med store usikkerheder, kan DMI’s vejreksperter enes om, at nedbørsintensiteten forventes at stige med flere og kraftigere skybrud til følge.

Og blandt andet derfor gav Folketinget i 2013 kommunerne besked om at nedfælde i konkrete klimatilpasningsplaner, hvordan de vil tackle fremtidens klima. For nogle kommuner markerede lovkravet en begyndelse, mens andre gik i gang med for eksempel kloakseparering, længe før udsigten til mere vand fra oven for alvor kom på den politiske dagsorden.

Læs også: Ny teknik: Lav kloakseparering uden at grave

Borgere i tvivl om effekt

Kort forklaret betyder kloakseparering, at regnvand og spildevand håndteres i to forskellige kanaler i stedet for at følges ad i samme ledning. For den enkelte boligejer, der ikke selv har prøvet at soppe rundt i en oversvømmet kælder eller er blevet beriget med en improviseret swimmingpool i baghaven, var kommunens klimaplaner kun en hypotetisk størrelse, indtil der begyndte at dumpe påbud om kloakseparering ind ad brevsprækkerne.

Det skete i Hillerød Kommune i 2014, hvor 3.200 boligejere fik besked på at adskille regn- og spildevand på egne matrikler. Allerede i høringsfasen gav borgere via læserbreve og på de sociale medier udtryk for stor utilfredshed med kommunens beslutning.

LÆS OGSÅ: Sådan fungerer kloakseparering

Borgerne gjorde især opmærksom på, at hverken Hillerød Kommune eller Hillerød Forsyning angiveligt har evnet at påvise kloakrelaterede oversvømmelser i de berørte områder.

Men ifølge René Holst, miljømedarbejder i Haderslev Kommune, er det en udbredt misforståelse, at den enkelte boligejer selv skal have oplevet vand i kælderen, før en gennemgående opgradering af den underjordiske infrastruktur kan retfærdiggøres.

– Det er ikke usædvanligt, at nogle folk ikke kan se fornuften i at separatkloakere, hvis ikke de selv har oplevet oversvømmelser. Men for os, der arbejder med forsyningen og kloakkerne, er det den omvendte verden. Dem, der ikke vil separatkloakere, fordi de ikke selv oplever problemer, kan være med til at skabe problemer for alle andre, forklarer han til BEDRE HJEM.

Læs også: Boligkøbere vil have klimasikring eller prisafslag

Regningen skal betales

I et nabolag går kloakrelaterede oversvømmelser værst ud over dem, der bor lavt, fordi vandet altid søger nedad. Omvendt vil de boligejere, der bor højt, ikke opleve problemer i samme omfang.

Men uanset om du kan se fornuften i kloakseparering eller ej, er der intet at gøre, når først du har modtaget et påbud. Ifølge Miljøbeskyttelsesloven har kommunen som miljømyndighed lov til at håndhæve det, kommunen lægger sig fast på i sin spildevandsplan.

LÆS OGSÅ: Lav din egen regnvandsfaskine

Konkret giver Miljøbeskyttelseslovens § 30 kommunen lov til at udstede påbud om for eksempel kloakseparering. Nægter du at efterkomme et påbud, kan kommunen i yderste konsekvens melde dig til politiet, og det er da også sket i mange af de kommuner, BEDRE HJEM har talt med.

Desværre for de utilfredse boligejere er det aldrig sket, at en kommunes påbud om separering af spildevand og regnvand er blevet tilsidesat af domstolene.

7 ud af 10 kommuner separerer

BEDRE HJEM har opsøgt landets 98 kommuner for at skabe overblik over, hvor langt de er med deres indsatser på kloakområdet, tre år efter at der fra statens side blev stillet formelle krav om fremtidssikrede løsninger.

Knap 70 procent af kommunerne har svaret, at udvalgte boligejere allerede har modtaget påbud om separatkloakering eller kan se frem til at modtage et i løbet af den tidshorisont, den enkelte kommune har fastsat i sin spildevandsplan. De resterende kommuner har meddelt, at de af forskellige årsager ikke barsler med konkrete planer om separatkloakering.

For en række kommune, herunder Fredensborg, Solrød og Albertslund, er spørgsmålet slet ikke relevant, fordi de allerede har gennemført skiftet. Andre kommuner er på vippen af andre årsager. For eksempel Høje-Taastrup Kommune, hvor yderligere kloakseparering ikke står øverst på listen over prioriteter på miljøområdet.

– Det er en kombination af, at vi er en forholdsvist nybygget kommune med separatkloakering i store dele, og at vi ved et held har fået bygget fælleskloakkerne så tilpas store og med overløbsbassiner de rigtige steder, at de ikke giver problemer endnu, fortæller Arne Schøller Larsen, leder af Natur og Miljø i Høje-Taastrup Kommune.

Læs også: Regnvand kan blive en ressource til skønhed i din have

Ifølge Arne Schøller Larsen lægges der i kommunens nuværende spildevandsplan op til, at der i områder med fælleskloak i løbet af de næste fire år vil blive gjort en indsats for at tilskynde boligejerne til at afkoble regnvandet fra fælleskloakken. Regnbede er et andet værktøj, der vil blive taget i brug for at afmontere store vandmasser på vejene.

– Om det på sigt er nok, vil vi vurdere løbende, men vi har i øjeblikket ikke så store problemer, at vi vil pålægge borgerne en meget stor udgift, slutter Arne Schøller Larsen.

Generelt har kommunernes ambitioner om at separatkloakere udmøntet sig i langstrakte projekter. Når et påbud er sendt ud, har boligejeren typisk tre år til at få adskilt regn- og spildevand, og i det hele taget arbejder de fleste kommuner i deres spildevandsplaner med tidsperspektiver på 10, 20 eller i nogle tilfælde 50 år.

Møder andet end modstand

Mens kloakseparering har vakt polemik i kommuner som Hillerød og Hørsholm, er tingene løbet anderledes fredeligt af sig andre steder i landet.

Haderslev Kommune har ifølge René Holst overvejende positive erfaringer, og i Skanderborg Kommune fastslår afdelingsleder for Natur og Miljø Hans Brok-Brandi, at overgangen fra fælleskloak ligeledes er forløbet stort set uden gnidninger.

– Vi har kun oplevet ganske få problemer og klager fra borgerne, måske fordi processen har været undervejs i mange år. Der er en oplevelse af, at det er noget, man skal som grundejer.

– Jævnligt får vi faktisk henvendelser fra folk i fælleskloakerede områder, der spørger, hvornår de skal separatkloakere. Så jeg oplever ikke, at det er et stort emne i vores lokale debat, siger Hans Brok-Brandi.

Ifølge ham skyldes en del af stilfærdigheden i det midtjyske, at både politikere, forsyningsvæsen og sagsbehandlere har bakket op om separatkloakeringen ved for eksempel at finde løsninger for de grundejere, der har haft svært ved at finde pengene til en kloakoperation.

Omkostninger skaber frustration

Fra flere kommuner lyder det da også, at økonomien altovervejende er det største stridspunkt i de klager, de får. Fordi omfanget af arbejdet varierer fra grund til grund, er det svært at sætte tal på, hvad kloakseparering koster en grundejer, men regningen kan i visse tilfælde løbe op i mange tusinde kroner.

Også områder af Aarhus Kommune har overlevet omfattende kloakseparering. I bydelen Risskov nord for Aarhus’ centrum gik kloakarbejdet i gang i 2009. Siden er 1.100 ejendomme blevet kloaksepareret, mens endnu cirka 150 bliver færdige i år. Ligesom i Hillerød og andre steder var udgangspunktet gebommerlige protester fra grundejerne, lyder det fra Lasse Hansen, projektleder hos Aarhus Vand, der stod for det praktiske arbejde med at fremtidssikre kloakkerne.

Læs også: Skær ned på din vandregning – naturligt

– Der var en del ballade i forbindelse med høringsfasen op til, at det blev besluttet, at kommunen skulle separatkloakeres. Politikerne var involveret, og der var store borgermøder med op imod 300 deltagere. Vi var i en periode bange for, at vi aldrig nogensinde ville komme i gang. Men efter at alle høringsspørgsmål var besvaret, holdt politikerne fast i beslutningen, og så kunne vi begynde, forklarer Lasse Hansen.

Da kommunen sendte påbud ud, var den værste storm redet af. Også for forsyningen, der på det tidspunkt havde lagt ledningerne i vejen og kunne varetage den videre kontakt med borgerne.

– Vi mødte da modstand i starten, især fra borgere, der ikke kunne se meningen med det hele og syntes, at de ikke fik noget for pengene. Men modstanden aftog, efterhånden som arbejdet fortsatte, og det gik op for mange, at det måske slet ikke var så store projekter, der skulle til inde på grunden, og at det måske heller ikke kom til at koste så meget, som man havde frygtet, siger Lasse Hansen.

Kommuner lærer af hinandens fejltrin

Erfaringerne fra Aarhus Kommune viser ifølge Lasse Hansen også, at der er en stor kommunikationsopgave forbundet med rumsteren i det underjordiske.

Det handler ifølge projektlederen om at få belyst alle direkte og afledte fordele ved et velfungerende kloaksystem.

– Kloakseparering handler ikke kun om at sørge for, at dem, der bor lavt, ikke oplever oversvømmelser. Der er mange positive afledte effekter.

– Det handler for eksempel også om at sørge for, at der ikke løber spildevand ud i Aarhus Bugt, så man kan svømme derude, hvis man har lyst til det, uddyber Lasse Hansen.

LÆS OGSÅ: Stil et gratis spørgsmål til Bolius om kloakseparering

Kommuner, som Haderslev og Aarhus, der har været i gang med at kloakseparere i et stykke tid, fortæller samstemmende, at kommunerne er begyndt at udveksle erfaringer på tværs, så de, der skal i gang med at kloakseparere, kan lære af de fejltrin og succeser, de forskellige forsyninger og kommunale spildevandseksperter har oplevet.

I dag hører Aarhus Vand ifølge Lasse Hansen stort set ikke fra borgere, der er utilfredse med kommunens separeringsstrategi.

– Måske fordi folk godt kan se, at det skal til for at kunne imødegå klimaforandringerne, slutter han

kloakseparerer

Får du påbud om at separatkloakere, er det værd at undersøge, om du kan håndtere regnvandet på egen grund. Det kan fx gøres ved hjælp af en faskine og andre tiltag. Foto: Bolius.

 

SÅDAN HÅNDTERER DU ET PÅBUD

  • Hvis du får et påbud om separatkloakering, og kommunen ikke anviser en autoriseret kloakmester, skal du selv kontakte en.
  • Kloakmesteren starter med at fjerne de eksisterende ledninger fra tagnedløbsbrøndene og afkoble dem fra den eksisterende spildevandsledning.
  • Derefter skal de nye ledninger føres ned i jorden og tilkobles den nye regnvandsledning ude ved vejen.
  • Ledningernes placering, hvor dybt de ligger i jorden, områdets karakter, beplantning, belægning eller andet, har stor betydning for prisen.

Kilde: Danske Kloakmestre