Grønne tage spiller en vigtig rolle i håndteringen af de voksende regnmængder som følge af klimaforandringerne. Netop nu lancerer Icopal produktet Green Top, der imødekommer en hastigt voksende interesse for grønne tage.

Grønne tage er smukke indslag i bymiljøet og tilmed klimavenlige, fordi de optager CO2. Derudover bidrager de grønne tage til at løse et voksende problem med overbelastede kloakker og oversvømmelser på grund af stigende nedbørsmængder.

Læs også: Giv din pool de bedste rammer

Når regnen vælter ned, vil noget af vandet bliver optaget af det grønne tag, andet fordamper og en resterende del løber gradvist til kloakken i dagene efter regnvejret. Ikke mindst forsinkelsen af vandet spiller en stor rolle for at undgå overbelastning af kloaknettet i den akutte uvejrssituation” siger Flemming Adolfsen, salgsdirektør i Icopal.

Fokus på bæredygtighed

Hos Sahl Arkitekter i Aarhus har de stor fokus på bæredygtighed og tager stadig flere grønne tage ind i deres projekter – både på eget initiativ og fordi kunderne beder om det. Samtidig har mange kommuner planer, som vedrører forsinkelse af regnvand, og her yder grønne tage et vigtigt bidrag, fortæller Odd Pedersen, arkitekt MAA hos Sahl, og tilføjer, at også det rent æstetiske spiller ind.

”Det gælder fx i forhold til byggeriet af Z-huset på Aarhus Havn, som Sahl har tegnet. Der er boliger fra første til niende sal og erhvervslejemål i stueetagen. Taget over erhvervslejemålene fremstår som en stor, synlig flade, som kan ses fra lejlighederne i bygningskroppen. De udføres som grønne tage og bidrager dermed positivt til helhedsindtrykket.”

Læs også: Kay Bojesen lancerer nyt dyr med en særlig historie

Risikofrie grønne tage

Odd Pedersen peger på flere fordele ved grønne tage: De modvirker, at der bliver for varmt inden døre om sommeren, mens de holder på varmen om vinteren. Han fastslår samtidig, at relativt nye anbefalinger fra Tagpapbranchens Oplysningsråd i forbindelse med grønne tage har været afgørende for væksten på området.

”I dag har vi som arkitekter og bygherrer adgang til gennemprøvede løsninger, der opfylder alle krav. Det gør, at vi kan opnå en holdbarhedsgaranti og risikofrit kan inkludere grønne tage i vores projekter.”

En sikker tagløsning

Ifølge Flemming Adolfsen skiller Icopals Green Top løsning sig ud ved at være hurtig og nem at lægge op, hvorefter man råder over et smukt grønt tag fra første dag.

”Green Top leveres i bakker, der placeres direkte på taget, som vil fremstå som en stor grøn flade. En tagdækker eller dygtig gør det selv-person kan klare opgaven. Dog slipper man ikke uden om beregninger af konstruktionens bæreevne. Det er endvidere vigtigt, at Green Top monteres på et tagpaptag, der er gennemprøvet og kvalitetssikret,” slutter Flemming Adolfsen.

Læs også: 7 spektakulære tage

Du kan se mere om de grønne tage på Icopals hjemmeside.

Tekst  Icopal

Foto  Icopal