Det kan være rigtig dyrt at spare penge på undertaget.

Et dårligt eller forkert undertag kan nemlig medføre råd, svamp og fugt i tagkonstruktionen, og det kan blive både bekosteligt og besværligt at udbedre skaderne.

Engang var det nok at understryge et tegltag med mørtel, men sådan er det ikke længere. Den traditionelle løsning er både mindre tæt og mindre holdbar end et moderne tag med undertag.

I løbet af de seneste 30-40 år er undertage nemlig blevet langt bedre og stærkere, og de kræver samtidig mindre og mindre vedligeholdelse. Men det er vigtigt at vælge det rigtige undertag, for selv om man ikke kan se det med det blotte øje, er det hele fundamentet for taget.

En lang række boligejere er kommet i klemme, fordi de har fået enten undertage af lav kvalitet eller dårligt monterede undertage, viser statistikker fra Byggeankenævnet og Byggeskadefonden. Det kan være nødvendigt at tage hele tagbeklædningen ned, hvis man skal reparere et undertag, og derfor er det ofte meget dyrt at udbedre fejlene.

En målrettet indsats har dog fået antallet af klager bragt ned, men du skal som husejer stadig være meget opmærksom på, at du vælger den rigtige løsning.

Læs også: Isolering – valg af materiale

Hvorfor skal man have undertag?

Et undertag skal sikre den samlede tagkonstruktions tæthed over for al slags fugtpåvirkning udefra. Ved visse typer tagbelægninger har undertaget stor betydning for hele tagets tæthed, mens det ved andre tagbelægninger udgør en ekstra sikring, hvis der skulle komme vand ind – for eksempel fra slagregn og fygesne, men også vand fra den kondens, der kan opstå på den kolde underside af nogle typer tagbelægning.

Hvilke tag behøver undertag?

Stort set alle tegltag har brug for et undertag. Det samme har skifereternittag, trætag og betontagsten. Har du derimod stråtag, stålpladetag eller bølgeeternittag, er det ikke nødvendigt.

Fast eller let undertag?

Man skelner mellem faste undertage og undertage af banevarer. Et fast undertag kan for eksempel bestå af krydsfinérplader beklædt med tagpap. Det faste undertag kræver en del plads, fordi den samlede tykkelse er ret stor – til gengæld har det en meget lang levetid og bliver anbefalet af både Byggeskadefonden og DUKO (Dansk Undertagsklassificeringsordning).

Undertage af banevarer er tyndere og billigere. De bliver lavet af for eksempel plast eller fiberdug, og det er den nemmeste og hurtigste type at montere.

Uanset hvilket undertag, man bestemmer sig for, er det vigtigt at vælge et undertag med en levetid, der passer til den valgte tagbelægning.

Åbent eller lukket undertag?

Undertage er opdelt i to overordnede kategorier: diffusionstætte og diffusionsåbne.

Et diffusionsåbent undertag har de samme egenskaber som membranerne i moderne, åndbart friluftstøj. Når det er vådt, kan vandet ikke trænge igennem det – når det er tørt, kan eventuel fugt fra tagkonstruktionen passere frit igennem. Den type tag er derfor godt til tagkonstruktioner uden ventilation.

Et diffusionstæt undertag afviser omvendt al fugt og vand. Det betyder, at det er nødvendigt med god ventilation på undersiden af undertaget. Eksperterne anbefaler en ventilationsspalte på mindst 70 millimeter.

Læs også: Tjek dit tag

Hvad skal man vælge?

Valget af undertag afhænger af flere faktorer, blandt andet typen af tagbeklædning. Jo mere åben tagbeklædningen er, desto højere kvalitet skal undertaget have.

Derudover spiller tagets hældning og opbygning også ind på valget.

Hver enkelt tag skal vurderes individuelt, men generelt kan man sige, at hvis du udnytter din 1. sal til beboelse, er et diffusionsåbent undertag godt, fordi det ikke fylder så meget. Er pladsen derimod ikke et problem, og vil du gerne have en god og langtidsholdbar løsning, skal du vælge det dyrere og faste undertag.

I forbindelse med renovering anbefaler eksperterne, at man vælger et diffusionstæt undertag med ventilering, hvorimod diffusionsåbne undertage oftest bliver anvendt ved nybyggeri.

Læs mere om undertage på duko.dk (Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordning ApS) og godetage.dk (GI- Grundejernes Investeringsfond).

Tekst  Jette Damgaard

Foto  Monier, istock photo