Drømmer du om en balkon, der kan pynte på huset og give et ekstra uderum, er der lige nogle overvejelser, du bør gøre dig, inden du kaster dig ud i projektet.

Find ud af, om en balkon er mulig

Først og fremmest skal du undersøge, din facades tilstand og om dit hus kan bære den ekstra vægt. Det skal du have en håndværker til at vurdere. Er balkonen søjleunderstøttet er det sjældent relevant, da vægten bæres af søjlerne. Samtidig skal du undersøge reglerne for balkoner i din kommune. Der kan være lokalplanbestemmelser, der ikke tillader balkoner i dit område.

Find den rigtige leverandør

Når du har fundet den type balkon, som du vil have, kan du begynde at lede efter et byggefirma, der kan levere præcist den type balkon, som du drømmer om.

Mange byggefirmaer, der har specialiseret sig i balkoner, har dog også en arkitekt tilknyttet, som du kan bruge. Så finder du en leverandør, der laver præcist den balkon, du gerne vil have, kan du begynde med at kontakte dem og høre, om de har en arkitekt, du kan bruge.

Balkon over høj kælder

Læs også: Flot facade med balkon

Søg om byggetilladelse hos kommunen

Har du fået grønt lys hos kommunen, og siger håndværkeren god for, at dit hus kan klare den ekstra vægt fra en balkon, er du klar til at gå videre med projektet.

Her skal du have et balkonfirma på banen, der kan hjælpe med de tegninger og beskrivelser, som kommunen skal have, når du søger om en byggetilladelse. Leverandøren har gerne en målskitse liggende på hjemmesiden af hver balkonmodel, den kan du vedlægge ansøgningen.

Derudover kigger kommunen blandt andet på afstand til skel og vej, eventuelle indbliksgener i forhold til naboer, bebyggelsesprocent, og om balkonen lever op til diverse sikkerhedskrav.

Balkon fra soveværelse

Vælg en balkon, der passer til huset

Når du skal have en balkon på dit hus, er det vigtigt, at du får en balkon, der passer til husets stil, så balkonen pynter på huset, og helhedsindtrykket er harmonisk.

Det kan absolut anbefales, at du rådfører dig med en arkitekt eller et balkonfirma, der kan vejlede dig og vise dig forskellige muligheder. Balkonen skal klæde huset i forhold til placering, størrelse, stil og materialer.

Og så er det ellers bare at begynde at glæde sig til friskluftet sengetøj og en helt ny udsigt til aftenkaffen.

Læs også: Flot facade med balkon

Tekst  Tekstspot

Foto  Scandinavian Steelhouse