Sommeren er på vej, og det betyder morgenkaffe, middage og masser af tid på din terrasse

Er du mest til et lækkert loungeområde, et udekøkken eller materialer og flader, der går igen? Vi giver dig her syv gode ideer til at skabe sammenhæng mellem dit hus og din terrasse.

Det er derfor ikke spor for tidligt allerede nu at overveje, hvordan du bedst indretter din terrasse, så den er klar til at matche dine behov den kommende sæson.

Læs også: Vælg den rigtige terrassevarmer

Som at indrette en stue

Grundlæggende gælder det om at have tanke på husets stil, materialer og placering, så den nye indretning passer til dit hjem.

At indrette en terrasse adskiller sig i princippet ikke fra det at indrette en stue – med alt hvad det indebærer af små hyggelige kroge, møbler og aktiviteter. Du skal nemlig gøre noget ud af terrassen, nøjagtig ligesom du gør noget ud af din bolig. Det giver en større sammenhæng mellem dine inde- og uderum og øger samtidig fornøjelsen ved at bruge terrassen.

Skal du bygge en helt ny terrasse, så vent til du har boet i dit hus i et års tid. På den måde kender du nemlig solen og vindens færden på din grund samt dine egne behov og levemønstre. Det vil hjælpe dig med at placere og forme terrassen, så den passer til netop din bolig.

Det er også en god ide at overveje flere små terrasser frem for én stor. En meget stor terrasse foran huset kommer nemt til at virke voldsom – især hvis huset er født med en lille facade. Etablerer du flere små terrasser kan du udnytte havens kroge og oaser, og dermed har du altid en terrasse med sol, skygge, læ, eller stilhed fra familien – uanset årstiden, vejret og tiden på dagen.

Læs også: Hold din træterrasse i tiptop stand

Size up

Skift de klassiske betonfliser ud med nogle i kæmpestørrelse støbt specielt til netop dit hus. Flisernes store overflade giver ro – både visuelt og hos dig. Størrelsen betyder nemlig, at der er færre mellemrum, hvor du skal fjerne mos eller andet ukrudt.

Size din terrasse up

I denne ombygning, der er tegnet af Allan Lorenzen, skaber de store flader en fin forlængelse af betongulvet inde i huset. Samtidig giver enkeltheden i fladerne ro til, at naturen kan komme til sin ret.

De specialstøbte betonfliser koster ikke nødvendigvis mere end almindelige havefliser, men etableringen adskiller sig fra traditionel fliselægning, da de støbes på stedet. Løsningen er designet af Allan Lorenzen fra Danske BoligArkitekter.     

Samme gulv inde og ude

Lad materialet og niveauet på dit gulv inde i huset fortsætte videre ud på terrassen.

Samme guld ude og inde

Det er en enkel og lækker måde at skabe en glidende sammenhæng mellem ude og inde på. Og når dørene står åbne, virker det næsten som ét stort rum.

Husk dog, at den manglende niveauforskel på gulvet kan give fugtproblemer, da sne og vand vil samle sig foran terrassedøren. En løsning kan være at lægge et linjedræn, der er en slags rist, hvor vandet kan løbe fra. I dette bad, som er tegnet af Allan Lorenzen fortsætter de store betonfliser videre ud på den lille terrasse, hvor man kan soltørre efter badet.

Læs også: Gode råd før du bygger terrasse

Skulpturel skyggegiver

Træer er smukke og kan med fordel bruges som skulpturel skyggegiver på din terrasse, hvor de bidrager til et mere spændende uderum. Et skyggetræ filtrerer lyset mere naturligt og flottere end en bomuldsparasol. Så fortvivl ej, hvis der står et træ på din kommende terrassegrund. Gør i stedet som arkitekt Allan Lorenzen, der her har bygget terrassen rundt om et eksisterende træ.

Alternativt kan du selv plante et terrassetræ. Træer med moderat vækst som fx Japansk Ahorn og Hjortetaktræ er blandt de træsorter, der egner sig bedst som skyggetræer.

Træ indbygget i terrasse

Indret terrassen som en stue

Invester i den hyggelige indretning på terrasse på samme måde som i din stue.

Husk, at du i vid udtrækning kan anvende de samme fif og indretningstricks, som du bruger indenfor. Arranger loungeområdet med nogle behagelige flydemøbler og lad lanterner, puder og planter fuldende hyggen. På denne overdækkede terrasse er der gjort noget ekstra ud af væggene, der er beklædt med skifersten og sortmalet træ. På den måde er det nemt at forvandle selv den tristeste krog i haven til en indbydende hyggekrog.

Indret terrassen som en stue

Vis brændet frem

Brændestablen er et dekorativt element, som mange desværre gemmer i et skjul på bagsiden af huset. Hos arkitekt Rasmus Bak har brændet fået en prominent placering og i ly for regnen på den overdækkede terrasse. Her skaber brændestablen hygge og kævlerne er samtidig lige ved hånden, når de skal bruges i brændeovnen. Understreg gerne den nordiske og rustikke stil med fletpuder og et par fåreskind i havestolene.

 Vis brændet frem

Læs også: De første krukker på terrassen

Giv plads til leg og aktiviteter

En god terrasse har flere funktioner og må gerne invitere til leg og aktiviteter. Du kan fx gøre terrassen mere attraktiv for børnene ved fx at montere en gynge i tagudhænget. Du kan også indrette et udekøkken, en meditationsplatform eller et udendørs træningslokale med motionsredskaber.

For at få den bedste funktionalitet, er det en god idé at opdele terrassen i zoner, så aktiviteterne ikke forstyrrer hinanden.

Terrasse med plads til leg

Listeloftet giver diskret skygge

Selvom sollys er i høj kurs hos de fleste danskere, er det også rart at kunne trække sig tilbage i halvskyggen. I dette Thorkild Henningsen-rækkehus fra 1928 har arkitekt Anders Barslund tegnet en enkle og diskret overdækning af terrassen. De massive trælister filtrerer lyset og giver delvis skygge på den lille sydvendte terrasse.

Listeloft over terrassen

Placér udekøkkenet rigtigt

Ryk madlavningen ud på terrassen i de varme sommeraftener. Placér udekøkkenet mod vest, så du kan nyde varmen fra aftensolen, mens du kokkererer.

Skyggende træer, mure og andre høje ting skal du også tage højde for. I dette nybyggede hus, der er tegnet af arkitekt Lars Bo Poulsen, ligger udekøkkenet i forlængelse af husets indvendige køkken. Det er praktisk, og du slipper for at bære redskaber og madvarer på tværs af haven.

I dette udekøkken er der også tænkt i en afskærmende låge. På den måde undgår man, at køkkenet bliver ulækkert af visne blade og andet snavs.

Udekøkken

Kilde: Danske BoligArkitekter

Læs også: 7 tips til den perfekte indretning af terrassen

Tekst  Marie Kiersgaard Espersen

Foto  Christina Kayser Onsgaard m.fl.