Altaner er populære og giver øget livskvalitet for beboere i lejlighed, men nu advarer arkitekter mod overdreven opsætning af altaner. Læs hvorfor her.

Altanpopulisme. Discountaltaner. Tsunami af altaner.

Tusinder af altaner er skudt op og skyder forsat op på lejligheder i de største danske byer – især København og Aarhus. Altanejerne er glade, men nu melder flere kritikere sig, skriver Bolius’ magasin BEDRE HJEM, der har stillet spørgsmålet til flere aktører: Har alle ret til en altan?

Læs også: Sommerklar havemøbler

Præsident for Bygningskultur Danmark, Birthe Iuel, mener nej.

– Når du kører en tur rundt i byen og kigger op, er der jo åbenlyst mange altanløsninger, hvor man godt kunne have ønsket sig større krav til udformning eller materialevalg fra kommunens side – ja, eller decideret afslag på hele projekter, siger hun til BEDRE HJEM.

LÆS OGSÅ: Sådan får du altan til din lejlighed

Altaner får byen til at se grimmere ud

Arkitekt og ph.d-studerende Morten Birk Jørgensen kritiserer ”altanpopulismen” i København.

– De store og allestedsnærværende altanbyggerier har en kæmpe indvirkning på, hvordan vores byer tager sig ud. De ændrer rent ud sagt både udseendet og brugen af vores offentlige byrum, siger han til BEDRE HJEM.

LÆS OGSÅ: Hvad må du (ikke) på din altan?

Altaner ”kompromitterer arkitekturen”

Han får opbakning fra professor Mogens A. Morgen fra Arkitektskolen i Aarhus. Han har selv en altan og er som udgangspunkt positiv over for dem. Alligevel maner han til forsigtighed.

– Mange altaner er påmonteret som standardløsninger fra altanfirmaernes varekatalog, uden at der har været æstetiske overvejelser inde over. Den slags altaner kompromitterer ofte arkitekturen og giver en discountoplevelse af vores fælles by, mener professoren.

Læs også: Gør din terrasse til en del af huset

– Vi lever ikke i et frilandsmuseum

Men kritikerne får ikke opbakning fra formanden for Ejerlejlighedernes Landsforening, Torben Christensen.

– Byen er jo ikke et frilandsmuseum. Det handler jo om, at folk skal være glade for at bo der, hvor de bor. Og ønsker de sig en altan, kan jeg helt ærligt ikke se noget fordækt i, at de får det, siger han.

LÆS OGSÅ: Dyrk altanen som en køkkenhave

Aarhus siger nej til enkelt-altaner

Både i København og Aarhus Kommuner er holdningen, at altaner bidrager positivt til byens rum.  I Aarhus forsøger man dog at undgå, at deres sættes sporadiske enkeltaltaner op, fordi de bryder med helhedsudtrykket.

Sats på gårdrum i stedet for altaner

Morten Birk Jørgensen har, efter at han skrev en kronik om den lempelige altanpolitik i hovedstaden, fået flere henvendelser fra borgere, der er fortvivlet over, at altanprojekter betyder, at de får mindre lys ind i boligen. Og Birthe Iuel vil heller satse på bedre gårdrum end på altaner.

– Jeg synes, man skulle undersøge, hvor meget altanerne i virkeligheden benyttes til ophold, før man fortsætter den meget liberale holdning til altanopsætninger i København. Og måske skulle man i endnu højere grad prioritere nogle skønnere gårdrum, hvor man kan dyrke fællesskabet med sine naboer, mener hun.

LÆS OGSÅ: Sådan får du en ny altan til dit hus