Skal vores terrassedør udskiftes?
Spørgsmål om terrassedør, der er ramt af fugt i bunden
Vi har hæve-skydedøre fra stuen til terrassen. mål ca,155×210. som ses på billedet, er de to brædder under den ene rude ramt af fugt.
Kan man få en håndværker til at skifte de to brædder ud, eller er jeg nødt til at købe en helt ny dør med glas og sætte i, i stedet for?
I så fald er det et tømrer- eller snedkerfirma, der kan reparere det.
mvh. Ellinor Pedersen
Læs også: 3 tips til den perfekte terrasse
Svar
Kære Elinor
Det er rigtig svært at lave en lus, som det hedder på fagsprog, i sådan et vindue. At lave midlertidige reparationer kan godt lade sig gøre, hvis det var i selve karmen af vinduet. Jeg vil dog ikke mene det er en god ide at reparere på denne terrassedør.
Jeg vil først og fremmest anbefale jer at skifte terrassedøren, og så fremadrettet huske løbende at vedligeholde alle udvendige overflader af træ. Nogle steder skal der males som minimum hvert andet år, for at kunne opretholde en tilstrækkelig beskyttelse.
Er der først revner, sprækker og åbne partier hvor træværket ikke er beskyttet, så nedbrydes træet meget hurtigt.
Det vil normalt være en tømrer som skifter sådan en terrassedør.
Held og lykke med projektet.
Rare hilsener
Casper Kjerumgaard
Læs også: Overvejer du et udekøkken?
Har du et spørgsmål til Villaeksperterne, kan du skrive det til eksperter@voresvilla.dk