Udestuen findes i zonen mellem den mere forfinede bolig og den rustikke have. Her kan man nyde roen lidt før udesæsonen begynder og lidt efter, den er slut. Nutidens udestue kan være en renoveret 70´er rædsel, en færdig orangeriløsning eller nybyggeri, som passer til husets arkitektur.

Når vi hører ordet udestue, tænker vi ofte på 70´ernes grimme, simple gør-det-selv tilbygninger ofte udført af tilfældige materialer. I dag er udestuer dog meget mere og andet, understreger arkitekt og indretningsarkitekt Lene Arlund, Hellerup.

Udestuer er nemlig forfremmet til et værdsat og værdifuldt bindeled mellem ude og inde. Og vel at mærke er de ofte velisolerede og af en standard, som passer til nutidens livsform og levestandard: “Hvis udestuen skal bidrage positivt til huset, skal den være designet i overensstemmelse med husets arkitektur, materialer og farver. På den måde vil den respektere husets stil og være en gevinst”.

JR.070.008

Læs også: Fuld fart på canna i orangeriet

For at blive en succes bør udestuen fungere som en naturlig overgang mellem den forfinede bolig og den mere robuste og rå terrasse og have. Ellers bliver udestuen bare endnu en dagligstue, forklarer arkitekten og uddyber: “Materialerne kan være natursten, klinker og fliser. Det kunne eksempelvis være terrassens grove Ølandssten i en finere og mere poleret udgave.

Det kan også ske ved at gentage husets materialer i en mere rå udgave. For eksempel i form af samme farve på væggen som i stuen på en groft pudset væg i udestuen”. Udestuer kan man enten bygge selv, eller man kan få professionelle arkitekter og håndværkere til at stå for byggeriet. En anden mulighed er at købe udestuen færdiglavet, for eksempel i form af et orangeri.

Hvis man køber et hus, som allerede er forsynet med udestue, kan man være heldig, at den klæder huset. Hvis ikke, så tøv en kende med at fjerne den uheldige appendiks, råder Lene Arlund:

“Selv en nok så ucharmerende udestue kan få en fremtid, hvis den i øvrigt ikke er angrebet af råd eller svamp. Overvej om ikke nyt tag, nyt loft, sænket brøstningshøjde eventuelt helt til gulv, nye vinduer og groft oppudsede vægge, kan give den en opgradering. Hvis der er penge og tid til det, kan stedet ende som et fantastisk rum”.

Læs også: Byggetilladelse til udestue

Glem rodet

Udestuen er en slags mellemzone – hverken ude eller inde. Der er ikke så mange regler for den, og den kan have flere rekreative funktioner på én gang. Inden det når så langt, vil man dog være nødt til at foretage et valg; Skal udestuen være til helårsbrug eller kun til brug i sommerhalvåret? Det valg har betydning for graden af isolering, lag af vinduesglas, varmekilde m.m.

Hvis udestuen kun bruges halvdelen af året, må den ikke ende som pulterkammer resten af året. Hverken for familiens egen eller for naboernes skyld. På grund af de ofte store vinduespartier vil det nemlig uundgåeligt blive en ufrivillig udstilling af møbler, kasser og andet rod.

JR147.037

Forlængelse af sæsonen

Beslutter man sig for, at udestuen skal være til helårsbrug, er det vigtigt, at den er tilstrækkelig isoleret og kan varmes ordentligt op. At der for eksempel er varme i gulvet, trelags vinduesglas og brændeovn eller pejs med brændeovnsindsats. Ellers kan det blive dyrt i fjernvarme og strøm, pointerer Lene Arlund, der mener, at der især er én god grund til at investere i en udestue. “Grunden til at have en udestue er især at forlænge den grønne sæson i begge ender af sommeren. Så kan foråret begynde lidt før og efteråret slutte lidt senere, når man som husejer har et livgivende rum med mere intensivt lys end inde i det ”rigtige” hus at opholde sig i.”

”Når det bliver sommer, bliver der meget varmt i udestuen, og så er det vigtigt med en lem eller et vindue i loftet eller et glasparti, som kan åbnes helt. Med et stort glasparti eller måske en hel væg af glas, der kan åbnes, får man en slags terrasse med en naturlig overgang mellem ude og inde”, lyder det fra arkitekt Lene Arlund.

Læs også: 7 skønne stueplanter som du (næsten) ikke kan slå ihjel

Urter og orkideer

At have udendørs belægning i niveau med udestuen giver en følelse af at glide fra inde til ude. Inde kan man dyrke frodigheden med køkkenhave hele året med krydderurter, ferskentræ og vindruer under taget. Dyrker man orkideer, kan de også stå i udestuen. Og selv om den ofte sydvendte udestue med glasfacader kan blive hed om sommeren, er det synd at hænge dominerende gardiner op. Rustikke persienner af træ eller tynde bomuldsgardiner kan gå an.

“Da udestuen er en mellemstation mellem hus og have, bør den ikke være tungt møbleret med polstret sofa og lænestol. Men den behøver heller ikke ende som en kliché fra fortiden med bambus og fletmøbler á la et badehotel. Man kan det hele og være fleksibel ved for eksempel at have et løst tæppe på gulvet om vinteren og rulle det sammen og væk om sommeren”, mener Lene Arlund, som foreslår flere mulige funktioner i udestuen: “Man kan læse, spise, have et delvist udekøkken, træne med vægte, bolde, yoga m.m. Udestuen bør være uhøjtidelig og ikke kompakt møbleret, men med plads til børns leg og de voksnes aktiviteter.”

Tekst  Mette Andersen

Foto  Gettyimages, Jesper Ray