Det danske klima betyder udgifter til varme, dem slipper ingen for. Men hvorfor betale mere end nødvendigt? For mange husejere kan der være penge at spare ved et kritisk blik på sin opvarmning.

Hvad koster opvarmning af et parcelhus?

Hvor meget kan vi spare, hvis vi for eksempel udskifter vort oliefyr, eller hvis vi satser på jordvarme? Der er meget, der spiller ind, og derfor kan det være svært at sammenligne. Hvor gammelt er huset, hvor godt er det isoleret, og hvor stort er familiens varmebehov?

Alligevel kan man med en række forbehold godt lave en form for sammenligning, mener energikonsulent Jesper Stensen fra m3 Arkitekter:

“Ja, man kan sammenligne forbrug ud fra nogle givne forudsætninger, selv om der jo altid er en række faste udgifter, som det er svært at tage højde for. Således er der ved fjernvarme en fast afgift, målerleje mv., men der er jo også udgifter til selv at hente brænde i skoven. Her er der udgifter til benzin til bilen, og motorsaven skal jo også have brændstof.

Gasfyr og varmepumper kræver service mv., og ved pillefyr og oliefyr kræves skorstensfejning. På den måde kan man sige, at der er udgifter ved brug af alle former for brændsler, og derfor kan man i en sammenligning vælge at se bort fra dem og så sammenligne prisen på forbruget”.

Læs også: Sådan kan du spare (mange!) penge som husejer

Den dyre elvarme

Jesper Stensen har til VoresVilla lavet en beregning, hvor udgangspunktet er et parcelhus fra 1973-1978, der er på 150 kvadratmeter. Her er beregnet et forbrug på 110 kWh pr. kvadratmeter, og det giver i alt 16.500 kWh. Den varme, det giver, er så omregnet til forbruget ved andre energikilder. Bruges der udelukkende elvarme, skal de 16.500 kWh altså ganges med en kWhpris på 1,70 kroner, og det giver en pris på 28.050 kroner. El koster normalt 2,1 kr. pr. kWh, men hvis opvarmning er registreret som el på BBR, kan der ansøges om at få reduceret den egentlige elpris med 0,526 kr./kWh. “Derfor har jeg sat prisen til ca. 1,7 kr. pr. kWh. Det er den dyreste form for opvarmning, men man kan selvfølgelig supplere med andre varmekilder som for eksempel fastbrændsel. Det vil dog kun påvirke kWh-prisen. De andre udgifter er konstante”, siger Jesper Stensen.

Nyt oliefyr?

Jesper Stensen er tilknyttet m3 Arkitekter. De seneste tolv år har han desuden arbejdet med at rådgive boligejere på en række områder, herunder nybyggeri, for Bolius’ arkitektrådgivning. Som beskikket bygningssagkyndig og energikonsulent har Jesper Stensen været en flittig benyttet ekspert og rådgiver, og hans beregninger kan nok få nogle husejere til at foretage visse overvejelser.

Således viser tallene, at nyt kondenserende oliefyr vil betyde en varmeudgift på 16.075 kroner. Et nyere godt oliefyr vil betyde varmeregning på 17.325, mens et gammelt oliefyr vil få varmeregningen op på 23.988 kroner.

I forhold hertil koster det 9.900 kroner at varme boligen op med fjernvarme.

Også hvis man fyrer med naturgas, er det klogt lige at se på kedlens alder og virkningsgrad. En ny naturgas A-mærket kedel med virkningsgrad på 100 procent giver en varmeudgift på 13.500 kroner, mens en ældre naturgas E-mærket kedel med virkningsgrad på 82 procent forhøjer varmeudgiften til 16.463 kroner.

Den billigste form for opvarmning er ikke overraskende udelukkende at varme sit hus op med fastbrændsel, det vil sige brænde, man selv finder. Her kan udgiften holdes på 5.612 kroner, men som Jesper Stensen nævner, kommer der øvrige udgifter til blandt andet benzin, lige som det kræver en del arbejdskraft. Fyrer man med træbrikker, er prisen 9.813, mens prisen er noget højere ved brug af træ i tårne, nemlig 14.594.

Et almindeligt træpilleanlæg vil give en varmepris på 9.429 kroner, mens et godt træpilleanlæg kan få prisen ned på 8.839 kroner.

Læs også: Skulle det være en varmepumpe?

Jordvarme?

Jordvarme vil for mange være en god idé, ikke mindst når der skal bygges nyt, og man dermed under alle omstændigheder skal have et varmeanlæg. Ved ældre huse kan der derimod være forhold, der gør, at det ikke er realistisk at gå over til jordvarme, siger Jesper Stensen. Vandets fremløbstemperatur til radiatorerne er lavere ved jordvarme, og det kan kræve flere eller større radiatorer. Investeringen i jordvarme kan dermed blive relativ høj, også hvis man går fra elvarme og dermed ikke har radiatorer i boligen. Til gengæld er der penge at spare. Har man varmepumpe med jordvarme, kan prisen holdes på godt 8.000 kroner, og det er en voldsom besparelse i forhold til for eksempel et gammelt oliefyr eller elvarme. Ved varmepumpe luft/vand, vil varmeudgiften være 9.350 kroner.

“I alle tallene er der gået ud fra et hus fra 1973-1978 med et forbrug på 110 kWh. pr. kvadratmeter. I et nyt hus er forbruget måske kun 45 kWh pr. kvadratmeter, mens det i et hus fra århundredskiftet og frem til 1940 kan være helt op til 186 kWh pr. kvadratmeter. Det skal der tages højde for, men det påvirker jo alle former for brændsler”, siger Jesper Stensen.

Tabel i bredformat

Læs også: Nu bliver el-opvarmning af huset billigere

Tekst  Jette Damgaard

Foto  Gettyimages