Guide til maling af gamle trævinduer

Vil du have smukke, naturlige vinduer, der holder i årtier, så kræver det knofedt og god tid. Maling af gamle vinduer foregår som udgangspunkt i fem trin:

  1. Afmontér/montér vinduer
  2. Giv karme og rammer grundrens
  3. Fjern løs maling
  4. Giv ny maling
  5. Montér vinduer

1. Afmontér vinduer

Vælg eventuelt at afmontere vinduet og læg det på en buk. Det gør det nemmere at komme ind i alle kroge med penslen. Bukken giver dig en god arbejdsposition, og vinduerne kan ligge og tørre ugeneret.

2. Giv karme og rammer grundrens

Rengør karme og rammer med en god omgang grundrens. Husk, at rammen er den oplukkelige del af vinduet, og karmen er den faste, ydre del.

Læs også: Håndværkerfradraget

3. Fjern løs maling

Den løse maling på vinduerne kan du fjerne let med sandpapir, en malingskraber eller en slibemaskine. Slibningen giver en jævn og pæn overflade.

Hvis træet er mørt eller viser tegn på begyndende råd, skal du overveje at udskifte noget af træet eller i det mindste sørge for at slibe helt ned til frisk træ.

Hvis det er meget vanskeligt at fjerne den gamle maling fra karmene, kan du bruge en varmepistol. Varmepistolen må ikke bruges på rammerne, da varmen kan sprænge glasset.

Læs også: Fra skimmel og råd – til harmoni og drømmehus

4. Giv ny maling

Giv vinduerne en god grundolie, før du begynder at male. Grundolien beskytter træet mod angreb af råd og svamp.

Nogen foretrækker transparent eller halvdækkende træbeskyttelse. Det fremhæver træets naturlige udseende. For den bedste beskyttelse er det nu engang bedst med egentlig maling, og det har også den længste holdbarhed.

Plastalkydmaling er populært til vinduer og har en god vedhæftning samt kan klare sig under de fleste vejrforhold. Som en ekstra bonus tørrer malingen hurtigt.

Terpentinbaseret akrylmaling er en anden mulighed. Malingen trænger ekstra godt ind i træet og kræver mindre knofedt i forarbejdet. Dog kan malingen udtørre træet med tiden.

Linoliemaling går godt i spænd med gamle kernetræsvinduer, men det er en svære og mere tidskrævende proces end de andre løsninger. Olien skal påføres i mange tynde lag og er lang tid om at tørre.

5. Montér vinduer

Tekst  Tekstspot

Foto  tallbirdme