Christian Hemming Hansen ville have været tømrer, men så skrantede forældrenes frugtplantage, og Christian fik ideen om at gå i farfarens fodspor og begynde at lave æblemost. I dag er æblemosten fra Hornsherred en eftertragtet vare.

“Ja, de der kirsebær er egentlig kun plantet for vores egen mavepines skyld,” siger Christian Hemming Jensen og peger over mod rækkerne af tykstammede kirsebærtræer, som står dækket med net ud for gården.

Nettene er lagt over for at beskytte træerne mod ‘sortfuglene’, som Christian med et jagtudtryk kalder de kragefugle, som ellers ville forgribe sig på kirsebærrene, længe inden de var blevet ordentligt modne. Der er en anseelig rågekoloni i den nærliggende lund af birketræer, og rågerne kredser med hæse skrig over træerne, irriterede over at to mennesker og en hund tillader sig at begive sig ind i frugtplantagen.

Selvom kirsebærrene altså først og fremmest er plantet til glæde for de to generationer på Østergård, som gården ved Dalby på Hornsherred hedder, sker det dog, at der kommer kirsebærsaft i mosten fra gården, som ellers har æblemost som vigtigste produkt.

Christian Hemming Hansen er ikke bange for at eksperimentere, og det var også det, som gjorde, at gården gik fra at levere frugt til spisebrug til i dag hovedsageligt at leve af mosten.

Læs også: 10 gode råd til haven i september

Net over æbletræerne mod fugle

Frugtavl i tre generationer

Familien Hemming Hansen har levet af frugtavl i tre generationer, selvom familien er flyttet fra den ene side af Roskilde Fjord over til den anden, efterhånden som byen Frederikssund voksede og lagde beslag på den jord, som oprindeligt var familiens. Så frugtavlen på Østergård går helt tilbage til 1938, men hverken Christian Hemming Hansen eller hans far, Poul Hemming Hansen, skulle oprindeligt have været frugtavlere.

Poul Hemming Hansen havde planer om at rejse ud i verden, og det var hans storebror, som var udset til at overtage gården. Men en ulykke gjorde storebroren blind, og så måtte Poul lægge sine egne planer til side og blive frugtavler. Han og hustruen Joan havde dog andre planer for deres ældste søn.

“Da jeg voksede op, sagde mine forældre, at jeg i hvert fald ikke skulle være frugtavler, jeg skulle have et ordentligt job. Og så gik jeg i tømrerlære. Men efter noget tid stod det klart, at det var blevet svært at få frugtavlen til at give penge nok. Efterspørgslen på danske æbler faldt, så der var en masse slid, men ikke ret mange penge i det,” fortæller Christian Hemming Hansen.

Christian kunne huske, at farfaren, som også var frugtavler, og som Christian er opkaldt efter, lavede æblemost.

“Hvorfor gør vi ikke som farfar?” spurgte Christian sine forældre, og så gik han i gang og skiftede tømrer-træværk ud med æbletræer.

Det er mere end 10 år siden, og Østergård blev dermed en af pionererne i den fornyelse af den danske most-tradition, som har fundet sted de senere år. I dag forvandler Østergård Mosteri hvert år omkring et tons æbler til 500.000 liter most. Og selvom produktionen sker på et stort anlæg, er det stadig håndarbejde efter gamle traditioner, siger Christian.

“Vi håndplukker og håndsorterer frugterne, og en stor del af selve arbejdet med mosten er også håndarbejde. Det er afgørende for kvaliteten af mosten, at vi behandler frugten ordentligt og nænsomt,” forklarer Christian, mens han på turen gennem plantagen med jævne mellemrum lige tjekker blade og de voksende æbler for utøj og angreb af sygdomme, som altid er en trussel mod en god høst.

Læs også: Dyrkning af frugt

Spild af gode æbler

Til at begynde med var kunderne skeptiske over for håndværksmosten fra Østergård Mosteri. Det var især det, at mosten er ufiltreret, som fik dem til at rynke på næsen.

“Jeg kan huske, første gang vi var på fødevaremesse i Herning. Vi var jo ikke vant til at stå dér og få kunderne til at smage på vores varer, og mange tøvede. De brød sig ikke om, at mosten var grumset. Men når de først smagte den, blev de begejstrede,” erindrer Christian.

Siden har Østergård Mosteri leveret hundredtusindvis af flasker til ikke mindst bagere, cafeer og supermarkeder, og gården producerer også saft og most for andre, både kommercielt og til private, som gerne vil veksle deres æbler til most.

“Jeg fatter ikke, at der ikke er flere, som laver most af deres æbler. Haveejere kører deres nedfaldsæbler på genbrugspladsen, det er jo til at græde over det spild. Hvorfor ikke køre dem til most i stedet? Hvis man synes, det er for voldsomt et arbejde at stå med selv, så tilbyder et mosteri som vores også at lave most af dem. Ti kilo æbler giver fem liter most, og så får man det i en bag-in-box, som kan holde i to år,” argumenterer Christian Hemming Hansen.

Læs også: Risotto med muslinger, friske æbler og safran

Christian i plantagen

Nye eksperimenter

Alle æbler kan i princippet forvandles til most, men Østergård Mosteris egen produktion er først og fremmest baseret på sorterne Elstar, Gloster og Mutzu. Sammensætningen giver en rund og fyldig æblesmag, men med en balance af syre, så den ikke bliver flad og kedelig. Mosten er varmebehandlet, så den kan holde sig længe.

Mosteriet har også overvejet råmost, altså koldpresset most uden varmebehandling, men har foreløbig opgivet tanken.

“Råmost er det fedeste produkt, men den type most skal være drukket i løbet af nogle få dage, ligesom frisk mælk. Det er svært at styre, hvis det skal sælges videre til andre,” forklarer

Christian Hemming Hansen.

Han har dog ikke opgivet andre tanker om fornyelse, og han eksperimenterer på livet løs. I dag står flaskerne med den rene æblemost side om side med blandet kirsebær/æblemost og solbær/æblemost, ligesom han har en variation med hyldeblomst og æble – alt sammen fra frugter og blomster på Østergård egne jorder.

“Vi køber ikke frugt udefra, vi vil selv dyrke, så vi ved, at frugten har fået de rigtige betingelser,” siger han.

Måske kommer der på et tidspunkt også en produktion af æblecider til. Eller nye variationer af saft og most. Christian vil også gerne have et nyt mosteri, der vil gøre det lettere at styre de mange forskellige produktioner og mængder, der skal presses, og et af de seneste eksperimenter er æble-slush-ice, som var en succes på Roskilde Dyrskue i sommer.

“Og det er i hvert fald sundere end de der slush-ice, som bare er kemikalier i vand,” understreger han.

Familien Hemming Hansen mener, at der er basis for en langt større produktion herhjemme, ikke mindst når danskerne lærer at bruge deres frugt til most i stedet for at smide den ud.

“Man kan bare se til Sverige, der er det en kæmpestor ting,” siger Christian Hemming Hansen og nævner et af de store mosterier i Sverige, Äppelfabriken, som moster mellem 150 og 200 tons æbler for private hvert år.

“Og forskellen fra år til år skyldes ikke svingende interesse, men alene hvor god høsten har været. Vi burde blive meget bedre til det herhjemme, det er virkelig en skam, at et land, som har nogle af verdens bedste æbler, bare lader dem blive til affald.”

Læs også: Rødbedetatar, østers, æblecreme og bacon

Æblemost plantage

Tekst  Susanne Sayers

Foto  Susanne Sayers