Denne type dansker lever mest bæredygtigt

Der kommer mere og mere fokus på at leve mere bæredygtigt, men hvilke danskere lever egentligt mest bæredygtigt? Få svaret her.

En ny undersøgelse gennemført af Radius på vegne af Arla viser, at særligt alder har en stor betydning for, hvor bæredygtigt du lever. Mens halvdelen af unge mellem 18 og 35 år gør en stor indsats for at leve bæredygtigt, gælder det samme kun for under en tredjedel af deres forældre.

Læs også: Her finder du de laveste brændepriser i 2017

De unge er mest bæredygtige

Ifølge forbrugerekspert er det den unge generation der har potentialet til at gøre verden mere bæredygtig i fremtiden. De unge køber bæredygtigt, fravælger bil og køber brugt. Faktisk er unge født mellem 1980 og 2000 den mest bæredygtige aldersgruppe i Danmark, og slår deres forældre med længder. Halvdelen af de unge svarer, at de har gjort en stor indsats for at leve bæredygtigt, hvor det kun gælder for en tredjedel af forældrene.

Unge er opvokset med frygt for klimakrise

Denne tendens er dog ikke overraskende ifølge forbrugerekspert Anne Glad. Den yngre generation er vokset op med frygt for klimakrise, hvor den ældre generation er vokset op med frygt for atomkrig. Bæredygtighed er derfor en stor del af de unges sociale bevidsthed. De tager ansvar og forsøger at leve et bæredygtigt liv med den viden og de redskaber, de har, udtaler Anne Glad i en pressemeddelelse.

Læs også: Hvor meget kan de gamle vinduer repareres?

Stor forskel på bæredygtige valg i dagligdagen

De unges ambition om at leve mere bæredygtigt kan ses på de valg, de tager i dagligdagen. Og her bliver forskellen mellem de unge og deres forældre for alvor tydelig. Hver syvende af de unge har besluttet sig for at skrotte bilen mod kun hver fjortende af deres forældre. Et flertal af de unge har også fokus på at spise bæredygtigt, købe brugt frem for nyt og skrue op for grøn strøm. Når det gælder købsmønstre, har 32% af de unge svaret, at de har fravalgt produkter, fordi de ikke var tilstrækkeligt bæredygtige. Dette gælder kun for 20% af deres forældres generation. Derudover er de unge mere villige til at betale mere for produkter, de opfatter som bæredygtige, end forældrene.

Top fem over ting, som danskerne på tværs af aldersgrupper ønsker at gøre mere af i fremtiden for at bidrage til et mere bæredygtigt samfund:

  • Sortere affald (46%)
  • Undlade brug af plastik (37%)
  • Bruge grøn strøm (34%)
  • Aflevere tøj til genbrug (31%)
  • Købe økologi (29%)

Foto  Getty Images