Fastelavn fra løssluppen fest til uskyldig udklædning

Sammenligner man gamle dages fastelavn med den vi fejrer i dag, kan man ikke forstå, at de stammer fra samme tradition

Oprindeligt fejrede vi fastelavn for at markere den sidste dag inden de 40 dages faste op til påske. Fasten markerede Jesus´ 40 dages faste i ørkenen, hvor djævlen forgæves fristede ham.

Det var dagen hvor vi skulle fordrive djævlen, hekse og alverdens ondskab og stygge tanker. Fastelavnsriset blev brugt til at piske med og fastelavnstønden indeholdt dengang en eller flere levende sorte katte, som enten skulle slås ihjel eller jages bort. En sort kat var nemlig symbolet på ondskab.

Læs også: Kan min varmepumpe flyttes?

 

At slå katten af tønden

Selve fastelavnstønde-slaget foregik ofte fra hesteryg og krævede både teknik og stor styrke. Der var derfor også stor prestige i at blive kattekonge og udover æren, fik man et års skattefrihed – en generøs præmie, som der selvsagt blev kæmpet hårdt om.

Fastelavn var en fest, hvor alle sociale skel forsvandt. Bonden og greven kunne dele bord, måltid og måske endda seng. Der blev drukket, råbt og horet som om det var den sidste dag i livet.

Fastelavn i dag

I dag er traditionerne en smule anderledes.

Det er børnenes fest, hvor de klæder sig ud og slår katten af tønden. En tønde der i dag ”kun” indeholder frugt og masser af slik.

Det eneste levn fra fortiden er, at vi pynter fastelavnstønden med billeder af sorte katte og fastelavsriset med farvede sløjfer og søde sager.

Har man ikke mindre børn, opdager man i dag nærmest ikke at det er fastelavn – i modsætning til fastelavn i gamle dage, der i den grad var de voksnes fest!

Læs også: Vinterfodring til de smukkeste fugle i haven

Tekst  Gitte Højbjerg