Rådet var lige så klart, som det undrede os. Tag på havnen efter klokken 21, og køb friske fisk. Men det passede.

En posefuld knurhaner blev udbyttet, da vi fulgte et lokalt råd om, at tage til fiskerihavnen i Hanstholm efter klokken 21. Egentlig troede jeg, at friske fisk var noget man skal stå meget tidligt op for at få, men sådan er det åbenbart ikke altid.

Læs også: Dampede blåmuslinger

 

Med to bilfulde forventningsfulde børn på eventyr var skipperen på det gode skib Lisa Fly ellers ved at dukke vores forventninger, for havet havde været hårdt, og som han sagde, så var det som om fiskene havde besluttet ikke at lade sig fange i dag. Men kort efter forsvandt han ned i lastrummet.

Tvivlen begyndte at nage. Var han taget hjem? Ville han bare ikke tale mere med os, eller var han sur fordi vi kom så sent og spurgte efter friske fisk?

Friske fisk og lynkursus i flåning

Som det så ofte sker, så bliver man positivt overrasket, når man møder andre mennesker med venlig nysgerrighed, og sådan skete det også her. Med en bugnende fuld plasticpose dukkede skipperen op på dækket efter 10 lange minutter, og efter et snuptag is hældt oveni posen med 38 – skulle det vise sig senere – særdeles velsmagende knurhaner, var vi klar til en omgang hjemmetilberedte fisk, som vi aldrig havde set eller hørt om før.

Tilsyneladende kunne skipperen tydeligt se, at vi var benovede over de mange friske fisk, men at vi ikke havde skyggen af erfaring med at flå den lille stikkende fisk, så vi fik et lynkursus i effektiv og korrekt flåning af knurhaner.

Før vi fik posen med de mange fisk tilbage i bilen kom den vejrbidte fisker småløbende efter os. Ikke fordi han havde fortrudt den særdeles venlige pris på 100 kroner, men for at fortælle os, at når han stegte knurhaner, så skete det i et tykt lag fløde – bare, hvis vi var i tvivl om, hvordan knurhaner tilberedes.

En del af fortællingen er naturligvis også, at det tog to voksne tre timer, at flå de mange fisk, men da de blev serveret i flødesovs, paneret og dampede, så var vi alle enige om, at det var feriens bedste måltid, og så havde vi selv fanget dem – næsten.

Læs også: lækker laks på bål

Tekst  Martin Hoffmann Kønig, borneferie.dk

Foto  Martin Hoffmann Kønig