Askebægeret kom for alvor ind i de danske hjem i slutningen af 1800-tallet

I 1960’erne var askebægeret i stort set alle hjem – også i ikke-rygerhjem. Men nu er det røget på museum. Læs om askebægerets historie.

Læs også: Lyngbyvasen – nu med rindende glasur

 

Tobak har været udbredt i Danmark i over 600 år, og lige så længe har der været behov for askebægre. Men nu, hvor rygning er blevet stemplet som usundt og lavstatus, er askebægeret på vej på museum.

LÆS OGSÅ: Undrer du dig også over, hvor kakkelbordet, saunaen og hjemmebaren blev af? Find svar i artiklerne her

Askebægeret har haft mange ansigter, inden det er nået hertil. I de første mange hundrede år blev små skåle brugt som askebægre – eller dåser, underkopper og andre beholdere, man havde ved hånden. Hvis man da ikke bare skoddede eller tømte sin pibe udenfor. Først i slutningen af 1800-tallet blev der masseproduceret metalaskebægre, ligesom Bing & Grøndahl begyndte at producere porcelænsaskebægre med fine motiver.

FÆRRE OG FÆRRE DANSKERE RYGER

Grunden til, at askebægeret har trange kår i de danske hjem, kan bl.a. findes i danskernes rygevaner.

  • I 1970 var det 68 % af mændene og 47 % af kvinderne, der røg.
  • I 2016 røg 21 % af kvinderne og 21 % mændene (17 % af kvinderne røg dagligt, mens det kun gjaldt for 15 % af mændene).

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed

Læs også: Lav en hylde ud af gamle skabsdele

Rygning var ikke for kvinder

I 1800-tallet og i første del af 1900-tallet var rygning stadig i høj grad forbeholdt mænd. Det var en af grundene til, at de endnu ikke var hvermandseje og ikke var blevet et designobjekt. Askebægrene var udelukkende praktiske, og de stod ofte i særlige herreværelser eller rygerum. Derudover var askebægrene at finde i alle mødelokaler – for her var det kun mænd, der huserede.

– I årene op til, at kvinderne fik stemmeret til by- og sogneråd og kom på valg (1908, red.), brugte man det faktisk som et argument for, at det var en dårlig idé at få kvinder i kommunalbestyrelsen. Der blev jo røget til møderne, og det passede sig ikke, at kvinder var med til det. Og kunne man overhovedet blive ved med at ryge, hvis der var kvinder til stede, fortæller Anna Wowk Vestergaard, museumsinspektør i Den Gamle By.

Læs også: Smørrebrød med røgede kartofler, hønsesalat og tørsaltet bacon

Askebæger ved hver kuvert til fester

Kvinderne fik dog stemmeret, kom ind i kommunalbestyrelserne og ud på arbejdsmarkedet. Og de begyndte at ryge. Så i 1970 var det hele 47 % af kvinderne og 68 % af mændene, der røg. Derfor kan man i 1970’er-kvarteret i Den Gamle By se, hvordan langt de fleste hjem havde askebægere.

– Selv i ikke-rygerhjemmene havde man ofte askebæger. For man anså det for at være høfligt og en del af det at være vært, at man kunne tilbyde, at folk røg. Til familiefester var det også almindeligt, at man bød tobak rundt, og at der var et askebæger ved hver kuvert, fortæller Anna Wowk Vestergaard.

LÆS OGSÅ: Malerier af grædende børn – hvor blev de af?

Arne Jacobsen designede askebæger for Stelton

Askebægrene fandtes i mange udformninger, alt efter hvor og hvordan de skulle bruges. Arne Jacobsen havde designet sit klassiske vippeaskebæger i stål i 1967, og der var mange i hård plastic i klare røde og orange farver. Som ”clam ashtray”, som den britiske grafiske designer Alan Fletcher stod bag. Begge havde fokus på at holde røglugten inde.

Askebæger

Askebægre blev også brugt til andet end cigaretter, som det ses her i Kollektivet fra 1970erne i Den Gamle By. Foto: Den Gamle By.

Kæmpeaskebægre med plads til mange

Åbne keramikaskebægre i alle størrelser var også udbredte.

– I vores udstilling kan man bl.a. se et stort keramikaskebæger i venteværelset til gynækologens klinik. Alle røg, og så behøvede man ikke tømme det hele tiden. Der var også askebæger i køkkenet, og sekretæren fra dengang fortæller, hvordan man både spiste madpakker og rengjorde instrumenter, samtidig med at der blev røget derude, fortæller Anna Wowk Vestergaard.

Selv på toiletterne var der askebæger. En lille metalsag, der var klipset på toiletrulleholderen.

– I ”Kvindens Hvem Hvad Hvor” fra 50’erne kunne man læse, at rygning var gavnligt for fordøjelsen, og at det var en fin tommelfingerregel, hvis et toiletbesøg tog en cigarets tid. Det er et råd, som man næppe vil støde på i dag, mener Anna Wowk Vestergaard.

Billede 2: Askebægre blev også brugt til andet end cigaretter, som det ses her i Kollektivet fra 1970erne i Den Gamle By. Foto: Den Gamle By.

LÆS OGSÅ: Toiletmåtten – hvor blev den af?

Rygning – og askebægeret – er blevet lavstatus

I takt med at der er kommet mere fokus på, at rygning er usundt, er der færre, som ryger, og rygning er ikke længere alment accepteret. Det blev cementeret med rygeloven i 2007. Derfor er askebægeret faktisk – både i overført betydning og i Den Gamle By – havnet på museum, forklarer indretningsarkitekt i FLY+HELSTED, Mille Fly.

– Efter 70’erne, hvor vi havde alle de her kæmpestore askebægre, havde vi også en bølge af reklameaskebægre, der nærmest fik kultstatus. Men fordi rygning har taget den drejning, det har, er askebægrene stort set forsvundet fra folks hjem. Der bliver heller ikke længere lanceret nye askebæger-design i brugskunstbranchen. Det er vaser og små skåle, man laver, siger hun.

Du kan dog stadig købe fx det klassiske vippe-askebæger, som Arne Jacobsen lavede for Stelton.

Læs også: Kähler genskaber ikoniske sparedyr

Stelton-askebæger havner i skabet

Uanset, om Mille Fly indretter rygerhjem eller ikke-rygerhjem, bliver askebægeret derfor ikke længere tænkt ind som hverken en praktisk ting eller en pyntegenstand, man vil have stående fremme.

– Hvis folk ryger, ryger de udenfor. Det er forbundet med lavstatus at ryge i hjemmet efterhånden. Og har man nogle klassikere – som et gammelt porcelænsaskebæger fra Bing & Grøndahl eller Stelton-askebægeret – lader man dem stå inde i skabet, siger Mille Fly og tilføjer:

– Selv om jeg har fire børn i folkeskolen, har vi ikke fået et eneste askebæger hjem i keramik. Så selv her er det røget helt ud. Nu laver de skærebrædder og små skåle i stedet, siger hun.

RYGELOVEN

Rygeloven fra 2007:

  • Forbudt at ryge indendørs på restauranter, caféer og natklubber på over 40 m2.
  • Forbudt for unge under 16 at ryge på skoler og institutioners områder.
  • Forbudt at ryge indendørs på arbejdspladser (undtagen på enkeltmandskontorer).

Tilføjelser til rygeloven fra 2012:

  • Totalforbud mod rygning på børneinstitutioner, skoler, efterskoler, treårige gymnasiale ungdomsuddannelser m.fl.
  • Forbudt at ryge på enkeltmandskontorer.
  • De arbejdspladser, som har rygerum eller rygekabiner, skal skilte med, at luften uden for dem kan være sundhedsskadelig.

Kilder: Rygeloven og dr.dk

Læs også: Danmarks rekordhøje antal indbrud skyldes parcelhuse

Tekst  Kirsten Marie Juel Jensen, Bolius – Boligejernes Videncenter