Kan du huske alle de her påsketraditioner?

Påsketraditioner er meget mere end gækkebreve og chokoladeæg i lange baner

Påsken er også en af årets helt store højtider med tid til familien, den gode frokost – og måske en tanke på hvor påskens mange traditioner stammer fra. Læs mere om nogle af påsketraditionerne her.

A – arrangementer. Fordi påsken er fridage for hele familien – og fordi når butikkerne holder lukket, står arrangementerne i kø. Biograferne har familiefilm-premierer og museerne, naturparkerne og oplevelsescentrene bugner med aktiviteter.

Læs også: Verdensmester i chokolade

B – blomster. Vi kan slet ikke forestille os påsken uden påskeliljer. Som regel er de ikke sprunget ud til påske, men vi gør, hvad vi kan, for at drive dem frem. For hvad er et påskebord uden en buket af de smukke, ranke gule blomster med den karakteristiske søde duft? Men påskeliljen, som vi kender den, har faktisk ikke eksisteret ret længe og er et resultat af intensiv fremavl.

C – chokolade. De første chokoladepåskeæg optræder i firmaet Galle og Jessens priskuranter (liste over de i øjeblikket gældende priser) fra 1917, men fænomenet kan godt være lidt ældre. Chokoladeæggene begyndte at blive populære i 1920’erne og 30’erne, og fik et endeligt gennembrud efter anden verdenskrig, da de søde sager atter kom på markedet efter mange år med rationering.

D – dato. Datoerne for påskeugen varierer fra år til år, fordi påskedag ifølge traditionen skal falde første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder, at påskedag kan falde tidligst den 22. marts og senest den 25. april.

Læs også: Melby Overdrev er som en åben historiebog

E – evangeliet. Påskedag er kirkens største festdag, hvor vi fejrer, at Jesus opstod fra graven. Påskeevangeliet beretter, hvordan tre af de kvinder, der fulgte Jesus, kom ud til graven tidligt om morgenen, men fandt den tom. En engel fortalte kvinderne, at Jesus var opstået fra de døde, og var gået i forvejen tilbage til byen, hvor de ville se ham igen.

F – frokost. Årets to traditionelle familiespisefester er påskefrokosten og julefrokosten, hvor sild med snaps og øl er et MUST.

G – gækkebrev. Gækkebrevet var efter sigende en måde at knytte unge sammen på og inkluderede oprindeligt ikke et brev. Man lagde en vintergæk et sted, hvor den udkårne ikke kunne undgå at komme til at røre ved den, og så var den udkårne ens ’gæk’ det næste år.

GettyImages_515030405

H – hare. Påskeharen kom oprindeligt springende fra Tyskland og er en slags mini-julemand, der gemmer æg i haven til børnene. I vore dage er påskeharer blevet en lige så almindelig påskepynt som lam, kyllinger og æg.

I – ideer, som den kreative kan udføre. Ved hjælp af f.eks. udpustede æg, maling, pap, fjer, karton og klister.

J – jokes. Så var der hønen, som havde fået feber – og kun kunne lægge hårdkogte æg. Og der var den med kyllingen, der blev standset, da han kørte bil, fordi han havde en lille fjer på…

K – kyllinger. Ligesom lam er kyllinger et forårssymbol. Får føder kun lam én gang om året, sidst på vinteren eller tidligt om foråret. Høns kan derimod lægge æg og ruge kyllinger ud hele året rundt. Dog falder æggeproduktionen om vinteren, og tidligere gik den nogle gange helt i stå. Det skete, fordi hønsene ikke fik nok at spise. Men ved påsketid var der kommet så meget grønt udenfor, at hønsene igen havde overskud til at lægge æg og ruge kyllinger ud. Men kyllinger er dog mest knyttet til påsken, fordi kyllinger kommer ud af æg, og æg er det mest brugte påskesymbol overhovedet.

L – lam. Når lammekølle er en traditionel påskespise, og når små hvide lam er en del af påskens udsmykning, hænger det bl.a. sammen med Bibelens omtale af de ti plager, og hebræernes efterfølgende udvandring fra slaveriet i Egypten. Den 10. plage, som Gud havde nedkaldt over Farao og hans folk, betød, at den førstefødte i alle egyptiske hjem ville blive dræbt. Kun dér, hvor der på dørstolperne var smurt blod fra et ungt får, ville Herren drage forbi huset. Dette havde Moses forinden fået besked om, og de israelitter, der efterlevede hans råd, mistede ikke deres førstefødte. Som en tak til Gud har jøderne siden hen ofret lam til Påske.

M – mad. Se L for Lam eller F for Frokost.

Læs også: Påskeliljer står for døren i mere end én forstand

N – nadver. Skærtorsdag var dagen før Jesus’ korsfæstelse. Om aftenen tog han afsked med sine disciple ved den sidste nadver/det sidste måltid, som er skildret på utallige nadverbilleder. Johannesevangeliet fortæller, at det også var her, Jesus vaskede disciplenes fødder. Det er måske heraf dagen har sit navn ’skærtorsdag’, som betyder ’rene torsdag’.

O – ordet. Påske kommer af det græske ord pascha og det hebræiske pesah, som betyder ‘gå forbi/ skåne’. Den, der ‘går forbi’, er dødsenglen.

P – pynt. Påskepynt er bygget op om alle de traditionelle påskesymboler. Lammene, æggene, fjerene og forårsblomsterne. Påskens farve er gul.

Q – quiz. Der findes mange varianter på nettet. Prøv f.eks Samvirkes påskequiz eller krydsordet i VoresVilla.

R – rim. Til gækkebrevene. ’Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker. Oh, jeg har købt en høne, som lægger store æg. Men æggene den lægger, dem vil jeg lægge væk og bytte til et større af chokolade som du får, hvis du kan gætte, fra hvem mon gækken kom’.

S – snaps. Enhver snapseproducent med respekt for sig selv byder på én til påsken. Men du kan også blande gode varer i en smagsneutral Brøndum eller Blå Ålborg selv. F.eks. citron, appelsin, citronmelisse, rørsukker og vaniljestænger.

T – traditioner. Påskefestens farverige blanding af kristentro folkefest og hedensk overtro betyder mange traditioner. En går ud på, at man – med et nylagt æg i lommen til skærtorsdagens nadvergudstjeneste i kirken – kan spotte nabokonens gryde på hovedet. Som betyder, at hun har danset med djævelen – og altså er en heks.

U – udklædning. Tjaeh, hvorfor ikke forsøde påsken med at hoppe i et påskehare- kostume? Eller måske bare slynge et par knaldgule boaer om halsen til påskefrokosten?

V – voksdug. Markedet er fyldt med de flotteste, gule duge, som kan udgøre fundamentet for lammesteg, sild og festligt samvær

GettyImages_538127209

Æ – påskeæg er en stor del af den danske påsketradition. Farvningen af æg går helt tilbage til 1600-tallet, hvor Christian d. 4.’s datter, Leonora Christine, fortæller, at hun byttede malede æg med en medfange i Blåtårnet.

Ø – øl. Til påskefrokosten hører også påskebryg. En påskebryg er en særlig øl, som bryggerierne sender i handelen i tiden op til påske. Som regel har en påskebryg højere alkoholprocent (og er dermed i en højere skatteklasse) end almindelige pilsnere. Den første påskebryg var muligvis Salvator, som blev brygget på bryggeriet Thor I Randers i perioden 1890-98. Carlsbergs første påskebryg kom frem som fadøl i 1905, mens Tuborg fulgte trop året efter. I 1931 kom Carlsbergs påskebryg på flaske.

Å – åbningstider. I påsken 2015 er butikkerne lukkede 2. april 2015 (Skærtorsdag), 3. april 2015 (Langfredag), 5. april 2015 (Påskesøndag) og 6. april 2015 (2. Påskedag)

Læs også: Godt grej til redskabsskur og værktøjskasse

Tekst  Maggie Svarstad

Foto  GettyImages