Klumme af Søren Rebbe – De pokkers unger

Livet som kernefamiliefar på en børnevenlig villavej i Bjarne Reuters Brønshøj er også i foråret 2016 ret skønt, tak. Ud over kaniner, der løber væk, skure, der skal bygges, træer, der skal beskæres, trampolin, der skal skrottes, frue, der kæver drivhus, og en rotte, der heldigvis ‘bare’ var mus, er der ikke meget at brokke sig over. Heller ikke de frække børn, der bor i mit hus og som – når ret skal være ret – er selve forskellen på alt og intet.

De er i skrivende stund 9 og 13 år. Og de minder mig gang på gang om, at det, man giver, er det, man får. Lad mig eksemplificere med et par hverdagscitater fra de to unger. Som nu forleden, da min kone havde været så venlig at pakke den yngstes gymnastiktøj:

“Helt ærligt mor, du mener ikke, at du har givet mig et Hello Kitty-håndklæde med? Halloooo!! Jeg går i 3. klasse!!!”, brokkede hun sig og fik prompte igen af samme skuffe, da moderen svarede: “Halloooo! Fra nu af pakker du dit gymnastiktøj selv!”

Det er ikke sikkert, det er sådan, det bliver – lige med det samme. Men vi arbejder på, at man fortrinsvis har ret til at brokke sig, hvis man selv yder en indsats.

Læs også: Søren Rebbes klumme: Vi springer ud

Vi taler også meget om, at det er vigtigt at være ærlig. Den har den lille diva fanget, og det kom til udtryk, da jeg for nylig puttede hende en aften. Jeg var meget gavmild med roserne for dagens opførsel, måske også mere, end hun havde fortjent:

Godnat og sov godt. Du har som sædvanlig været sød og dejlig.”

Sådan en bemærkning er god at falde i søvn på, tænker jeg, og hun valgte da også at returnere den med det samme – med en ærlig kærlighed, der nok var tættere på sandheden:

Det har du også, far. I grove træk.”

Ungerne spejler sig i høj grad i den måde, vi voksne opfører os på. Det vil sige, det gør de – lige indtil man får en teenager i huset, og det hele bliver modsat. Pludselig er det bare helt vildt pinligt, når jeg siger hej til de kammerater, der kommer ind ad døren. Og en helt almindelig samtale under middagen kan blive fulgt op af et skulende blik, som signalerer, at det her er bare under ingen omstændigheder noget, vi taler om, når der er gæster til stede.

For nylig fik jeg denne her fra den store dreng, efter jeg havde forsøgt mig med et par morsomheder, da han havde venner på besøg:
Hvorfor har jeg fået sådan en far, når jeg selv er så velfungerende?”

Tja, måske lærer faderen her noget med tiden. For når det nu er sådan, at man får noget igen, hver gang man giver – så er det jo kun en fordel for mig at have den slags velfungerende afkom på matriklen.

Kære læsere, kære medforældre, jeg ønsker jeg alle en pragtfuld sommer. Og nyd de pokkers unger!

Søren Rebbe, kernefamiliefar

Læs også: Pluk-selv jordbær på landet

Tekst  Søren Rebbe

Foto  Illustration Morten Ingemann