Børn og spiritus er en elendig blanding, men der er tidspunkter på året, hvor det alligevel går. Lige nu for eksempel, for valnødderne hænger og gør sig julegavelækre. Mystisk at skrive om lige nu, men skal det lade sig gøre, at kunne servere en bragende velsmagende valnøddesnaps til julemiddagen eller lade børnene forære familiens voksne medlemmer en hjemmelavet julegave, som vil blive værdsat, så skal du på jagt nu.

De umodne valnødder venter bare på at blive plukket og lagt i flaske.

Fyld en bærepose med umodne og midterbløde valnødder, friske og grønne for vi skal have fat i dem før de bliver hårde, og så er det ellers bare om at gå i gang.

Plastichandskerne er noget af det vigtigste, for den grønne væske, der er i nøddeskallen, farver sig gerne ind i huden, og når først det er sket, kan det kun slides af.

Læs også: Friskfanget fisk og god undervisning

Sådan gør du

Valnødderne vaskes og flækkes med en kniv i to eller fire dele, puttes i et glas med låg eller i en bøtte, og overhældes med vodka, gerne af den billige slags. Husk, at der skal være luft i toppen, så det kan ånde. Når det har trukket i cirka 14 dage, er det en god ide at rode lidt rundt i væske og nødder.

Valnød

Start Valnød

Når væsken nærmer sig det sorte, er den klar til at blive smagt på, og snart også til at blive hældt på flotte flasker og serveret som julegave. Hvis du hælder den mørke væske gennem et kaffefilter, får den også en flot gyldenbrun farve.

Læs også: Lav din egen giftfri modellervoks

Borneferie.dk er hjemmesiden for klatrende mødre, fædre med koncentrerede blikke mens de snurrer bjælker sammen til familiens tømmerflåde, og svedige børn, der hylende svinger sig i regnskovens klæbrige lianer eller tilbereder havens frugter over eget bål. Vi er dem alle sammen.

Borneferie.dk dyrker den gode historie, hvor familier fortæller historier om at rejse og bruge naturen med børn til andre familier. Historier, der ægger lysten til selv at drage af sted, og til at dele sine erfaringer og oplevelser med andre, som en væsentlig del af det gode familieliv.

Borneferie.dk vil gennem ideer, tips og fortællinger gøre det nemmere, at være aktiv børnefamilie.

Tekst  Martin Hoffmann Kønig, borneferie.dk

Foto  Martin Hoffmann Kønig