En høstak til køerne er et genialt sted at nappe en hurtig leg, når man er på tur, men husk at spørge landmanden om lov først.

Det ene ben svinger han hurtigt op på høstakken til højre, armen får et sving til venstre, og så…. Malthe falder til jorden, men smilet er stort, for når det kommer til stædigt at ville klare de opgaver han sætter sig, så er han fantastisk.

På vores tur ud i naturen er vi stødt på to halmballer, formentlig opsat til brug for de græssende køer, der går og gumler en kilometer fra os, men lige nu er de udnævnt til en fabelagtig naturlegeplads, hvor der står parkour øvelser og grin på programmet.

Parkour1

Læs også: Send børnene op i træerne

Møllekrogen hedder et af vores fornemste områder, når vi skal nyde naturen. Vand, fabelagtige udsigtsposter, sjove krogede træer, bålsted, sten der kan smutte og så er der kokassernes producenter, køerne.

Lige nu får de store drøvtyggere store lækre høstakke lagt ud som en ekstra lækker snack, men når køerne ikke spiser, så er de store halmballer en naturlegeplads af de mere spektakulære.

Efter adskillige forsøg på at lave en “trappe” af nedfalden hø og indsamlede sten, lykkes det Malthe at komme op, og sejrrigt står han med hænderne i vejret, og nyder, at jeg simpelthen ikke kan få min krop op i hans højde, og nyder i fulde drag, at han fik succes med sit forehavende.

Når naturen byder på ”legetøj,” så er det bare om at hoppe på, men det kræver at man åbner øjnene for mulighederne.

Læs også: Vend blikket opad i Malaga

Borneferie.dk er hjemmesiden for klatrende mødre, fædre med koncentrerede blikke mens de snurrer bjælker sammen til familiens tømmerflåde, og svedige børn, der hylende svinger sig i regnskovens klæbrige lianer eller tilbereder havens frugter over eget bål. Vi er dem alle sammen.

Borneferie.dk dyrker den gode historie, hvor familier fortæller historier om at rejse og bruge naturen med børn til andre familier. Historier, der ægger lysten til selv at drage af sted, og til at dele sine erfaringer og oplevelser med andre, som en væsentlig del af det gode familieliv.

Borneferie.dk vil gennem ideer, tips og fortællinger gøre det nemmere, at være aktiv børnefamilie.

Tekst  Martin Hoffmann Kønig

Foto  Martin Hoffmann Kønig