Minimér risikoen ved at puste æg til påske

Det er tid til at puste æg til påskepynt, og der er ingen grund til at være bange for sygdomme, når bare et par nemme regler overholdes.

Det er påskeæg tid og æggene skal da pustes af børnemunde, så det er bare om at gå i gang. Selvom det er uhyre sjældent, at man finder salmonella i danske æg, så kan man minimere risikoen ved at overholde et par simple hygiejne regler.

Læs også: Pocheret æg med røllike

 

Hygiejne regler når du puster æg

Sprit ægget af før pust.

Prik hul igennem ægget med en lang nål, så du ikke får æggehvide eller blomme på fingrene, og pust i den spidse ende af ægget.

Vask altid fingre før og efter kontakt med æg.

Isak puster æg

Isak puster og puster, og han hygger sig gevaldigt ved at se æggets indmad falde langsomt ned i skålen. Det gode er, at indmaden selvfølgelig kan bruges til at bage kage eller til en frokostomelet, når når man er færdig med at dekorere påskeæg.

Der er dømt fri fantasi, når æggene skal dekoreres. De kan selvfølgelig males, men det er også en god anledning til at gå i skufferne.

Påskeæg kan dekoreres med perler, tapetrester, glimmer, et hæklet etui eller hvad med et historieæg, hvor man kan slippe og klistre fra en avis.

Man kan snildt lave sin helt egen historie, ved at dekorere æggene med bogstaver og sætninger, som kan sættes sammen på forskellig vis i vindueskarmen.

De flotte dekorerede æg kan også bruges i en samling af grene eller som små gemmeting, der kan bruges når der skal laves fangeleg i påskeferien, både inde og ude, og hvorfor ikke lave navneæg, der kan bruges som sjove hjemmelavede bordkort, hvis familien samles til påskefrokost?

Læs også: Påskegodter i gul og orange – Påskekyllinger

Tekst  Martin Hoffmann Kønig, Borneferie.dk

Foto  Martin Hoffmann Kønig, Borneferie.dk