Naturlige fakler af dunhammer
En tur i mosen kan give flere fornøjelige timer, der ender med havehygge og blus i hjemmelavede fakler af dunhammer
Forsigtigt træder Malthe helt tæt på mosens let sumpede bred. Det gælder om at holde tungen lige i munden og ikke række armene så langt, at han får overbalance.
Vi er på jagt efter den kolbeformede vandplante dunhammer, for det tilstundende efterår nærmest råber på fakler. Der er nemlig ikke noget så hyggeligt som en gnitrende omgang ild til at hygge i den mørke have – gerne som festlig indledning på en komsammen–, men ellers bare som en måde at lyse lidt op på en lidt trist onsdag aften.
Læs også: Rejseråd fra Borneferie.dk
Sådan laver du fakler af dunhammer
Det er ikke bare hyggeligt, men også nemt at lave sine egne havefakler—. Det kræver bare en tur til mosen i gummi-støvler for at høs-te dunhammere med en havesaks, nogle gamle stearin-rester, en grill eller et bål samt en gryde-ske. Når dagen er omme, har I de flotteste hjemmelavede fakler til at klare jer igennem de næste mange måneder.
Hvis dunhammerne bliver korrekt mættet med stearin, er de så modstandsdygtige, at I sagtens kan tage dem med på tur eller i et decideret fakke-loptog, uden at de går ud.
Sådan gør du
1. Sørg for, at dunham-
merne er helt tørre, inden du går i gang. Har det været— fugtigt i vejret, så tør dem evt. for åben ovnlåge— på ca. 50 grader
i en halv times tid.
2. Varm stearinresterne op i en gryde, så de bliver en flydende masse.
3. Dyp de indsamlede dunhammere i gryden og hæld den flydende stearin fra ’kolbens’ bund mod dens top nede i gryden.
4. Lad dunhammerne tørre lidt, og dyp dem
i stearinen endnu en gang, så der danner sig en tydelig stearinmasse på ydersiden.
5. Stil dunhammerne til tørre igen – put dem evt. i jord eller sand, så de står stabilt. Efter ca. 20 minutters tørring er de klar som nogle af de mest dekorative og effektive havefakler med en brændetid på cirka en time.
Læs også: Wellness for hele familien
Tekst Martin Hoffmann Kønig, Borneferie.dk
Foto Martin Hoffmann Kønig, Borneferie.dk