Det er tid til bær. Nu skal der kæmpes mod rivende krat og smug-ædende larver. Kampen er gået ind på nogle af naturens lækreste skatte, og de yngste får en ny mission som vogtere over havens bær.

For pokker, hvor de river, men lige så meget for pokker, hvor smager de hamrende godt. Vi taler og tænker bær i denne tid, og for os er bærkampen delt i to. Den ene, der handler om at stoppe bilen i en grøftekant og så gå på jagt i krattet, ideelt set med handsker og poser, men i virkeligheden med de bare hænder, der godt nok bagefter ligner en kattekamp, men som også giver stor glæde, når brombærrene er sikret.

IMG_0518

Og så den nemmere, hyggelige, men også intense plukning af de fuldmodne hindbær, der pryder havens buske. Intens, fordi hver dag kræver sit skarpe blik, og her er en god opgave for familiens yngste som hindbærvogtere, for hvis ikke kampen skal tabes til den 4 mm lange gulbrune bille, der med sine karakteristiske kølleformede følehorn går under det folkelige navn hindbærbillen, så skal der studeres, holdes øje og plukkes og spises, når de mørkrøde bær er modne.

Læs også: Hvordan kommer jeg af med vorterod?

En god frisk morgenvane for en samvittighedsfuld hindbærvogter er at nappe en morgenrundering, sjovt nok giver det næsten altid friske øjne og røde mundvige.

IMG_0513

Til gengæld er vi befriet for kogevejledninger og fækalieangst, og så er det ellers om at forvandle de lækre bær til lige så lækre desserter. Hos os er hindbærmuffins et hit, selvom den righoldige høst oftest også levne poser af sommerstrejf til vinterens smoothies.

En hurtig opskrift på seks lækre hindbærmuffins:

  • 70 g blødt smør
  • 100 g sukker
  • 1 æg
  • ½ dl yoghurt neutral
  • 50 g mel
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 100 g hindbær, helst friske

I en skål røres mel, vanlijepulver bagepulver og salt sammen. I en anden skål piskes smør og sukker sammen, rør det hele æg i sukkerblandingen, sammen med yoghurt neutral. Rør derefter melblandingen i lidt efter lidt. Til sidst tilsættes hindbær, og ikke noget med at trygge dem for langt ned, for de skal kunne ses, og der røres forsigtigt rundt.

Hindbær2

Fyld dejen 2/3 dele i papirsmuffinsforme, som er sat i en fast muffinsform eller en af silikone. Det holder bedre på faconen af de færdige kager. Hvis du ikke har en fast form, så stil de fyldte papirsforme lidt tæt på bagepladen. Kagerne bages i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i ca 18-20 minutter.

Lad de varme hindbærmuffins køle af på en rist, inden de spises lune eller gemmes til en eftermiddags snack efter skoletid.

Hindbær

Læs også: Forår på forskud med ranunkler og primula

Borneferie.dk er hjemmesiden for klatrende mødre, fædre med koncentrerede blikke mens de snurrer bjælker sammen til familiens tømmerflåde, og svedige børn, der hylende svinger sig i regnskovens klæbrige lianer eller tilbereder havens frugter over eget bål. Vi er dem alle sammen.

Borneferie.dk dyrker den gode historie, hvor familier fortæller historier om at rejse og bruge naturen med børn til andre familier. Historier, der ægger lysten til selv at drage af sted, og til at dele sine erfaringer og oplevelser med andre, som en væsentlig del af det gode familieliv.

Borneferie.dk vil gennem ideer, tips og fortællinger gøre det nemmere, at være aktiv børnefamilie.

Tekst  Martin Hoffmann Kønig, borneferie.dk

Foto  Martin Hoffmann Kønig