Pristjek: Her får du det billigste bredbånd

Konkurrencen på markedet for bredbånd er benhård, og priserne er derfor faldet markant de senere år. Bolius viser dig her, hvor du kan få det billigste og bedste bredbånd.

I 1990’erne var ideen om bredbånd med endeløse informationsstrømme, der kunne overføres lynhurtigt mellem verdensdele via fiberoptiske kabler et fænomen, der for de fleste gav associationer til obskure sci fi-romaner.

Forbindelse til internettet, som dengang var uden kommerciel betydning og forbeholdt nørder, gik gennem et 56K-modem. Fastnettelefonen var ubrugelig, mens du var på nettet, og adgangen til nettet kostede flere hundrede kroner om måneden plus ekstra udgifter til minutafregnet forbrug.

Læs også: Få mere fart på dit internet

I dag er situationen lidt en anden, hvor mange mennesker, selv hvis vi befandt os på bunden af Atlanterhavet, ville brokke sig over, at der ikke var netadgang. De danske bredbåndsselskaber falder over hinanden for at kunne tilbyde dig den hurtigste netadgang billigst, og det er nemmere end nogensinde at skifte udbyder. Mange udbydere at ordne formaliteterne for dig, så du bare skal tilslutte det udstyr, du får tilsendt.

For at give dig overblik, har Boligejernes Videncenter taget pulsen på bredbåndsmarkedet lige nu.

LÆS OGSÅ: Hvor hurtigt internet har du brug for?

Priser på bredbånd via telefonstik og kabel-tv

Se nedenfor, hvad du skal betale for bredbånd hos de forskellige udbydere. Tabellen tager ikke højde for eventuelle kampagnetilbud. Hos udbyderne kan du finde ud af, om de kan levere bredbånd i dit område.

bredbånd

Tabel 1: Ved hastighed forstås hastigheden i hhv. upload og download angivet målt i Mbit/s.
Priserne er indhentet 2. december 2016.
Ved TrustScore forstås gennemsnittet af de bedømmelser, udbyderen har fået på Trustpilot.
Kilde: Bolius

Netflix’ anbefalinger til hastighed

Nedenfor findes kravene til og anbefalingerne for internethastighed til afspilning af film og tv-serier via Netflix.

  • 0,5 Mbit/s – absolut minimumshastighed
  • 5 Mbit/s – anbefalet til HD-kvalitet
  • 3 Mbit/s – anbefalet til SD-kvalitet
  • 5 Mbit/s – anbefalet til HD-kvalitet
  • 25 Mbit/s – anbefalet til Ultra HD-kvalitet

Kilde: Netflix

Hvilken bredbåndshastighed skal du vælge?

Rapporten ’Global Broadband Experience Scorecards’, som analysefirmaet Ovum lavede i 2015, fandt, at en gennemsnitlig svensk internetbruger som minimum skal have bredbånd med en downloadhastighed på 10 Mbit/s for at få sine behov tilfredsstillet.

Behovet for hurtigere bredbånd stiger, hvis der er mange personer i husstanden, der skal bruge netadgangen på samme tid.

Omvendt kan du nøjes med 10 Mbit/s eller mindre, hvis dit behov er begrænset til to personer, som fortrinsvis tjekker mails, surfer og ser lidt Netflix.

Læs også: Få mere fart på dit internet

 

I rapporten, der omfatter 30 lande, men ikke Danmark, konkluderer Ovum blandt andet:

– Den bedste forbrugeroplevelse understøttes af tre nøglefaktorer: En downloadhastighed på mindst 10 Mbit/s, et stabilt og pålideligt netværk, der leverer indhold med en ventetid på ikke længere end tre sekunder, og en fantastisk kundeservice, der kan løse de fleste problemer hos forbrugerne ved første kontakt, lyder det i rapporten, der kan hentes her.

Den seneste telestatistik fra Energistyrelsen afslører, at medianen for downloadhastighed i danske husstande var 27,8 Mbit/s i 2. halvår 2015. Medianhastigheden for upload blev fordoblet fra 3,2 til 7,5 Mbit/s alene fra slutningen af 2014 og et år frem.

LÆS OGSÅ: Sådan vælger du netforbindelse

Kan alle få fiberbredbånd?

Fiberbredbånd er hurtigere og mere stabilt, men på nuværende tidspunkt mindre udbredt end andre forbindelser. Det hænger sammen med, at fibernettet ikke er tilstrækkeligt udbygget, hvorimod langt de fleste boliger uanset alder har et telefonstik.

Bor du i nybyggeri udenfor bymidten, er der mange steder i landet gode muligheder for at få en fiberforbindelse. Flere energi- og teleselskaber oplyser desuden, at der vil blive sat turbo på udrulningen af fiberbredbånd i de kommende år. Hvis muligheden er der, får du klart mest for pengene med fiber.

Dertil kommer prisen, som hos mange udbydere altid har været højere for fiberbredbånd. Desuden har behovet for de bredbåndshastigheder, fibernettet kan tilbyde, ikke tidligere været så stort, som det er nu.

Ifølge Energistyrelsen var 452.000 danske fibernet-abonnenter i 2. halvår 2015, mens der i 2005 blot var 4.575. Alene fra 2014 til 2015 voksede antallet af danskere med fiberbredbånd med 13,5 procent.

bredbånd

Bredbånd igennem fiberoptiske kabler bliver mere og mere populært i Danmark. Foto: Bidgee / CC BY

Skal du vælge fiberbredbånd eller almindeligt bredbånd?

Pris og tilgængelighed er de to ting, der sammen med dine behov afgør, om du skal vælge almindeligt bredbånd via kabel-tv eller telefonstikket eller fiberbredbånd.

Med bredbånd via fiber leveres data igennem optiske kabler mere stabilt og ved en hastighed, der teoretisk set er langt højere end almindeligt bredbånd, der sendes igennem kobberkabler.

Bredbånd via fiber kan installeres på flere måder. Der findes løsninger, hvor fiberkablet løber helt ind til husstanden og løsninger, hvor fiberkablet løber til en modtagerboks, hvorfra forbindelsen via et kobberkabel sendes videre til husstanden.

Selvom kobberkablet er fiberkablet underlegent, er afstanden fra modtageboksen til husstanden så meget mindre, at den teoretiske hastighed stadig er markant højere. Den optimale hastighed med fiberbredbånd nås, hvis fiberkablet løber ind i husstanden og igennem en kompatibel router.

 

bredbånd

Tabel 2: Ved hastighed forstås hastigheden i hhv. upload og download angivet målt i Mbit/s. Priserne er indhentet 2. december 2016. Ved TrustScore forstås gennemsnittet af de bedømmelser, udbyderen har fået på Trustpilot. Kilde: Bolius

LÆS OGSÅ: Fremtidens bolig: sæt huset på autopilot

Får du med garanti den bredbåndshastighed, du betaler for?

Hvis du måler hastigheden af dit nye bredbånd, vil du måske opdage, at tallene ikke stemmer overnes med det produkt, du har købt hos din udbyder.

Branchen arbejder med begrebet ”overhead”, der betyder, at udbyderen reserverer ca. 10-15% af forbindelsens kapacitet til at sikre korrekt transport af data.

Det kan være forklaringen på, at du ved en måling får at vide, at din hastighed er mål til 8,5 Mbit/s, når du betaler for 10 Mbit/s.

Du kan teste din bredbåndshastighed her.

Læs også: Få mere fart på dit internet