Sådan påvirker vinterbadning din krop

Vinterbadning bliver mere og mere populært, og nu viser det sig, at der er noget om snakken når vinterbaderne priser de helbredsmæssige fordele af det kolde gys.

Antallet af vinterbadere i Danmark har de sidste år været støt stigende. Cirka 48.000 vinterbadere gør det gennem klubber, og i tillæg kommer alle dem, som gør det uden for klubberne.

Du har sikkert hørt, vinterbadning skulle være godt for dit helbred – men hvilken effekt har vinterbadning egentlig på din krop? Og er det egentlig det værd?

Vandet er jo iskoldt, og hvem ville frivilligt hoppe i, hvis ikke det havde nogen positiv effekt?

Chokterapi for kroppen

Fordi kroppen bliver udsat for så hurtig en nedkøling, vil din krop gå i chok. Chokket vil få blodkarrene i din krop til at trække sig sammen, og du vil opleve adrenalin og endorfiner vil strømme gennem dit blod.

Vinterbadere har færre sygedage

Tal viser, at folk, der vinterbader, har færre sygedage, og generelt føler sig mere sunde. Hvad forskerne ikke ved, er, om vinterbaderne har færre sygedage, fordi de vinterbader, eller om det er sunde mennesker, som vinterbader.

Ingen effekt på nybegynderne

En undersøgelse viser, at folk som første gang prøver vinterbadning ikke vil opnå nogen positiv effekt, men negativ. Folk hyperventilerer eller har en blodgennemstrømning på mellem 25-50% til deres hjerne, set i forhold til den normale gennemstrømning.

Læs også: Sådan fjerner du selv fliser på badeværelset

Vinterbad regelmæssigt for størst effekt

Ønsker du at få mest ud af vinterbadningen, er det bare om at træne sig til det. Tag en dukkert cirka tre gange om ugen, så din krop kommer over de negative effekter, og i stedet får de positive.

For udover udløsningen af stofferne i blodet, har et studie også vist, at vinterbadning muligvis kan give din krop bedre evne til at omsætte sukkeret i din krop, og måske formindske chancen for sukkersyge.

Vinterbad altid sammen med nogen

Beslutter du dig for at hoppe med på vinterbad-bølgen, er det vigtigt, du aldrig gør det alene. Når du vinterbader, er der nemlig chance for, du besvimer i vandet og drukner. Meld dig derfor ind i de mange vinterbad klubber, der findes i Danmark, eller tag ud og gør det sammen med en du kender!

Læs også: Læs dette inden du renoverer badeværelse

Kilde: Videnskab.dk

Tekst  Nicole Hardt

Foto  Getty Images