Sjovt køkkenbords-eksperiment til børnefamilien

Når der skal eksperimenteres med teenagere gør det ikke noget at det både er nemt og sjovt. Og når det samtidig lyder sejt, er det helt i top.

Det hvide stads former sig til kugler, pladelignende figurer og en hurtig håndgranat i 12-årige Malthes hænder.

Sådan en, der kan trues med ud i stuen, men det skal gå stærkt, for slækkes kontrollen i hånden et øjeblik ændres den hvide masse til en slatten flydende grød, der bare glider gennem fingrene.

Malthe griner højlydt. Fornemmelsen af at være mester over former og konsistens fylder ham med interesse, og oplevelsen af at hans halvkemiske køkkenbordsforsøg er lykkedes, gør at han er helt med på en snak om ektoplasmisk masse.

Straks søger han information, som teenagere gør flest. Ikke noget med bøger eller lærte ældre, men den elektroniske ven, her og fru Google, og han lærer gerne fra sig.

Teenage dreng leger med ektoplasma han nemt selv har lavet med få ingredienser

Ektoplasmaen er en falsk fætter, for den opfører sig som væske, selvom den slet ikke er det, men kun når den omgås helt nænsomt, fordi alle partikler i det majsmel eller dens billige fætter kartoffelmelet, som vi bruger, glider let og elegant mellem hinanden.

Hvis man til gengæld maser eller klemmer det i hånden, så presses melpartiklerne sammen, og så opfører den sig som en fast masse.

Ret sjovt, og ingredienserne er få og næsten alle billige.

Læs også: Friskfanget fisk og god undervisning

Man skal bruge majsmel eller det langt billigere kartoffelmel, en skål, en kande vand, gerne, men ikke nødvendigt, tilsat frugtfarve og en spiseske til at røre med.

Sådan gør du

Kom majsmel eller kartoffelmel i skålen og tilsæt lidt farvet vand. Rør godt rundt.

Tilsæt vand til massen er lige så tyk som mayonnaise.

Teenage dreng leger med ektoplasma i hænderne

Maser man skeen rundt i det eller klemmer det i hånden – og det er altså en sjov fornemmelse at tage hænderne i den kølige masse – føles det fast. Rører man roligt i massen eller tager det op i hånden, så bliver det helt flydende.

Læs også: Sjove påskekager

borneferie

Børneferie

Borneferie.dk er hjemmesiden for klatrende mødre, fædre med koncentrerede blikke mens de snurrer bjælker sammen til familiens tømmerflåde, og svedige børn, der hylende svinger sig i regnskovens klæbrige lianer eller tilbereder havens frugter over eget bål. Vi er dem alle sammen.

Borneferie.dk dyrker den gode historie, hvor familier fortæller historier om at rejse og bruge naturen med børn til andre familier. Historier, der ægger lysten til selv at drage af sted, og til at dele sine erfaringer og oplevelser med andre, som en væsentlig del af det gode familieliv.

Borneferie.dk vil gennem ideer, tips og fortællinger gøre det nemmere, at være aktiv børnefamilie.