SKÅL i det nye skur – for pokker!

Et nyt skur er noget af det første..

Kender du det, at man flytter ind et nyt sted og siger til hinanden, at noget af det første, vi skal have gjort, er….? Og kender du så også det, at et eller andet antal mange år senere er der ikke sket en disse??

Da min lille familie for snart otte år siden flyttede ind i vores nuværende villa, var det den faldefærdige rædsel af en garage/skur-konstruktion, der var noget af det første…. Den skulle simpelthen jævnes med jorden, og det kunne kun gå for langsomt.

Og ja, det skal jeg så ellers lige love for, at det kunne. Fem år, sådan cirka.

Det var faktisk først, da det blev forbundet med noget, der kunne minde om livsfare at gå derind, at vi fik det revet ned. Ungerne havde på det tidspunkt længe været forment adgang til den veritable øjebæ.

Til gengæld havde vi så haft helt vildt god tid til de mange og lange spekulationer og overvejelser om, hvordan og hvorledes det nye, store, flotte skur skulle tage sig ud: Størrelse, træsort, hvilken slags tag, med eller uden vinduer, gulv, frostsikkert, skulle brædderne slås op på højkant eller på langs eller oven på hinanden eller eller…

Tilbud blev indhentet; nogen ville have, hvad der svarer til prisen på et godt parcelhus i en mellemstor provinsby for at bygge det nye skur. Vi faldt pudsigt nok for et andet tilbud.

Læs også: Carport med mange funktioner

Og så i gang med det skur…

Det gamle skur blev altså revet ned. Et par træer måtte lade livet ved samme lejlighed. Rødder og skrammel blev kørt væk i trailer efter trailer. Nyt skur blev bygget sådan, som vi ønskede det med god plads til havemøbler, plæneklipper, vinter/sommerdæk, julepynt og alt det, vi godt ved, vi ikke får brug for, men ikke nænner at smide ud. OG med et lille, frostsikkert rum bagerst som en slags spisekammer med ekstra kølefryseskab – og rigelige mængder af øl og vand.

Ja, faktisk kunne det lille rum nemt forveksles med et baglokale, hvor de rigelige mængder godt kan komme til at svinde lidt ind, når genboen kigger forbi til en lille listig en lørdag eftermiddag…

AHHHH, SKØNT. Endelig stod det der. Sagen var bøf. Troede jeg. Men så krævede fruen, at det også skulle males…!! Nå, farvevalg? Rødt som murstenene på huset, mørkt som fugerne? Hvidt som vinduerne? Det endte med, at konen tog over, hidkaldte et par andre malestærke kvinder – nemlig hendes søstre – og fik sat endeligt skik på det skur. Sådan.

Nu står det der. Hvidt og vanedannende. Til glæde hver dag. At der så gik et par år, før der blev etableret hylder med mere, betyder ikke så meget.

Skål for det. Skål i skuret

Læs også: Gode råd om byggetilladelser

Tekst  Søren Rebbe

Foto  Illustration: Morten Ingemann