Tag på vandretur i skoven der ikke findes

Kan du gå i en skov, der slet ikke findes? Ja, det kan du ved Skibby i Hornsherred. Men du skal have læst på lektien. Skovens ejer har nemlig ikke nævnt ét ord om det ellers imponerende projekt.

En lille hund snuser til vores bukseben, halen logrer glæde i dens sitrende krop. Den er kommet i skoven ved Skibby i Hornsherred med sine tobenede ”forældre,” men hunden ved det ikke, for det er ikke til at se, at der er en skov.

Træerne omkring os er bittesmå, fuglene er få, et par halvvoksne rådyrlam løber om kap og de første, men sikkert faste, gæster har indtaget den indhegnede hundeskov.

Læs også: På vandretur i Hornsherred

Omgivelser til både børn og voksne

Vi går ad en friseret grussti der bugter sig veloplagt gennem den skov, der slet ikke er der – endnu.

På markerne omkring os glimter solen lystigt i Loddenmosens klare vand, et enkelt vandhul snuser til solens stråler og bag beskyttende træstolper bor en række ”børn” af Kongeegen fra Jægerspris skov. En anslået 2000 år gammel ”far”, formentlig Nordeuropas ældste egetræ.

Udsigt over græsplæne med huse i baggrunden. Om nogle år vil der væres skov.

Bag velvoksne træer brummer et kompromis, en udmærket crossbane, som der ikke var steder at flytte hen og godt for det, for så bliver området også et sted at lokke de unge hen.

Her er nok at tale om, men det kræver, at du har gjort dit forarbejde, og det er synd.

Læs også: Sjov fredagsslik med Mormor

Skoven er ikke til at se – endnu

Vi vandrer i noget, der slet ikke er der. Men ad åre kommer der i udkanten af Skibby i Hornsherred en helt ny og ganske imponerende tænkt skov, Nordmandsskoven. Men indtil videre skal du tænke dig til den. Den kan nemlig endnu ikke ses, og læse viden om den kan du heller ikke.

28 hektar, 28.000 m2, skov vil om få år, kunne ses og nydes her. Du kan tydeligt se de bittesmå træer der er sat i bevidste rækker, så det i fremtiden bliver muligt at bekæmpe ukrudt, ved at lade en traktor med harve køre mellem rækkerne af træer.

Træerne er små i "skoven".

65.000 træer og buske fordelt på 21 forskellige arter, de fleste egetræer, og du er ikke i tvivl om, at Naturstyrelsen, der står for den nye skov, ved hvad de har med at gøre – bare ikke lige på formidlingsområdet.

For nok er der skrevet, talt og holdt møder om den nye skov, men intetsteds ved skovens indgange er der sat bare antydningen af et skilt om skovens opståen, begrundelse og forventede ”fødsel”. Det gør det svært, hvis du gerne vil kombinere en fed naturoplevelse med lidt fælles viden at tale om som familie.

Læs også: Sjov fredagsslik med Mormor

borneferie

Børneferie

Borneferie.dk er hjemmesiden for klatrende mødre, fædre med koncentrerede blikke mens de snurrer bjælker sammen til familiens tømmerflåde, og svedige børn, der hylende svinger sig i regnskovens klæbrige lianer eller tilbereder havens frugter over eget bål. Vi er dem alle sammen.

Borneferie.dk dyrker den gode historie, hvor familier fortæller historier om at rejse og bruge naturen med børn til andre familier. Historier, der ægger lysten til selv at drage af sted, og til at dele sine erfaringer og oplevelser med andre, som en væsentlig del af det gode familieliv.

Borneferie.dk vil gennem ideer, tips og fortællinger gøre det nemmere, at være aktiv børnefamilie.