At flytte er at tage sit liv med sig

Selvom Bodil Jørgensen var ked af at skulle forlade sit elskede Nørrebro, er hun faldet godt til i familiens nye rækkehus nord for København. For det at føle sig hjemme handler for hende ikke om geografi, men om sjæl, minder – og lilla rhododendron.

Når man har tilbragt de seneste næsten 20 år af ens liv i en andelslejlighed på Nørrebro, med fællesbad i kælderen og yngstebarnets bedste veninder så tæt på, at de rendte ud og ind hos hinanden i pyjamas, står et rækkehus op til øde skov i en forstad nord for København ikke nødvendigvis øverst på ønskelisten.

Det gjorde det i hvert fald ikke hos Bodil Jørgensen. Men efterveerne af den traktorulykke, hun blev udsat for under filmindspilninger for knap to år siden, samt erkendelsen af hendes mand, filmfotograf Morten Søborgs tiltagende rygproblemer fik i sommer det inkarnerede bypar til at rykke fra stenbroen til Kongens Lyngby sammen med teenagesønnen Østen og den 7­-årige datter Rigmor.

Læs også: Hella Joof bor det fedeste sted i verden

Og Bodil Jørgensen har allerede vænnet sig til, at den daglige udsigt til ’det dejlige menneskebad’ på Nørrebrogade er afløst af en græsplæne af en beskeden størrelse og en masse træer – hvoraf sidstnævnte udgør den skov, som er den ene af familiens to naboer i det nye rækkehus. Ja, hun har ikke bare vænnet sig til det – hun nyder det.

“Min ældste søn, Johannes, bor stadig på Nørrebro. Og jeg elsker at besøge ham, men jeg kan godt mærke, at den ro, der er herude – den har jeg også glæde af,” siger hun og henviser til et radioprogram, hun for nylig hørte om en soldat, der havde posttraumatisk stress.

“Der snakkede de om, at naturen var noget af det mest lindrende. Og det er jo rigtigt – det er jo blandt mennesker, krig foregår, ikke i naturen,” siger den stadigt mere efterspurgte skuespiller, der blandt meget andet har opnået noget nær kultstatus for sin rolle som stærkt politisk ukorrekt mor i tv­satireprogrammet ’Rytteriet’.

Bodil Jørgensen

Forskelligt – men ikke fremmed

Forskellen på by og forstad afspejler forbløffende godt den forskel, der er på netop ’Rytteriets’ hæmningsløse mor og den private Bodil Jørgensen, som fremstår rolig og mild, når hun fortæller om, hvordan hun nyder at tage ruten op forbi den nærliggende naturkirkegård og videre ad stien hele vejen til Lyngby:

“Hele turen minder om H.C. Andersen. Gamle huse, gamle træer – man ser jo ikke noget på den tur, der ikke kunne være fra 1800­-tallet,” fortæller hun.

Og når hun kommer hjem igen, er rækkehuset med de store panoramavinduer mod have og skov såmænd ikke så fremmed, som man skulle tro efter de mange år som bosiddende midt i landets hovedstad.

Langt de fleste møbler, billeder og nips, herunder et par marokkopuder fra en multietnisk favoritbutik i Københavns nordvestkvarter og flere centralt placerede krucifikser, er fra den gamle lejlighed.

“Jeg går op i, at her er hjemligt og hyggeligt. At flytte er jo at tage sit liv med sig. Vi kan aldrig begynde forfra, det er en illusion. Det er vigtigt, at der er ting, man kan genkende,” siger Bodil Jørgensen fra sin yndlingsplads i køkkenet, hvor et stort gevir og en samling indrammede malerier på væggen hænger på stort set samme måde, som de gjorde i køkkenet i det tidligere hjem på Nørrebro.

Læs også: Lene Beier om sit store byggeprojekt

“Hjem for mig er en krog i køkkenet, hvor vi kan sidde og hygge, snakke og læse – ligesom vi gjorde i lejligheden, hvor vi i starten faktisk havde soveværelse i køkkenet,” forklarer hun og lader blikket vandre til det nuværende soveværelse, der med lidt god vilje ligger tre store skridt væk fra køkkenbordet. Til gengæld har det et vindue ud til skovbrynet, hvilket sammen med lammeskindene på sengen giver et overvældende indtryk af natur, som næppe har været en del af dagligdagen i byen.

Det er ikke kun inde i huset, at minderne er flyttet med – den nye have indeholder også flere elementer fra Bodil Jørgensens fortid.

Noget af det første, hun og gemalen gjorde, da de overtog rækkehuset, var at rydde den rodede blanding af ligusterhæk og brombærkrat, der markerede overgangen fra have til skovbryn. I stedet plantede de en lang række klassiske lilla rhododendron af samme type, som stod i haven ved Bodil Jørgensens barndomshjem, en stor murermestervilla i Vejen i Sydjylland.

“Jeg plejede at bygge huler i de dér store rhododendron og fik også ansvaret for at passe dem,” fortæller den sidenhen haveløse skuespiller, der dog fik mulighed for at genskabe barndomsminderne om de lilla rhododendron på naturgrunden ved ægteparrets sommerhus ved Hornbæk, som de i mange år havde sideløbende med lejligheden på Nørrebro.

Sommerhuset måtte de imidlertid skille sig af med i sommer, selvom de indtil da havde troet, de skulle beholde det, mere eller mindre til de faldt døde om.

“Jeg troede aldrig, vi skulle sælge det, men vi havde indbrud lige efter ulykken, og derefter stod det for os som et sted, vi ikke længere kunne beskytte. Samtidig var der blevet mere at passe med huset her også. Planen for alderdommen var ellers at flytte derop permanent på et tidspunkt, men vi måtte jo også erkende, at det lå for afsides for børnene – når vi nu har fået børn så sent,” forklarer hun.

Læs også: Sådan bor de i Brasilien

Nytårsaften i udendørsbadet

Derfor må hun nu nøjes med at nyde de nye rhododendronbuske i rækkehushaven – samt det vildmarksbad, hun og hendes mand netop havde købt som erstatning for det gamle udendørsbad i sommerhuset, da de besluttede sig for at sælge. Det nye bad kom med i flyttelæsset og står nu på den side af rækkehuset, der vender ud mod skovbrynet. Håbet er, at det ligesom det tidligere sommerhusbad vil blive brugt flittigt af både børn og voksne.

“Vi har i mange år haft en tradition for at gå i udendørsbad, og vi har tilbragt mange timer der, også om vinteren. Vi har sågar holdt nytårsaften i det. Men det var, da drengene var små, og man kunne lægge dem tidligt i seng ved at bilde dem ind, at det var midnat, selvom klokken kun var ti eller elleve om aftenen. Så kunne vi voks­ ne skåle nytåret ind i fred og ro.”

Bodil Jørgensen

Krydderurter og bonushjem

En sidste genganger fra Bodil Jørgensens tidligere haveliv er et lille stykke forhave ud for køkkenvinduet, hvor hun har anlagt et krydderurtebed.

“Det bliver man afhængig af. Da jeg var barn, havde vi en kæmpe køkkenhave med blandt andet ærter, bønner, kartoffelbed, salat, persille og purløg, og jeg sad altid og nippede et eller andet – der var jo også ribs, solbær, hyldeblomster og hyben,” husker hun – men slår hurtigt fast, at her i rækkehuset bliver det ved krydderurtebedet.

“Når man rejser så meget, som jeg gør, så dur det ikke med en køkkenhave. Der er en fantastisk ro ved at dyrke noget og ved det daglige liv, der altid er det samme. Men sådan er mit liv jo ikke. Jeg holder jo også meget af mit arbejde, og det skal også dyrkes,” lyder forklaringen.

Selvom det kan virke voldsomt på én sommer at måtte flytte fra både lejlighed og sommerhus, som man begge har haft gennem en længere årrække, føler Bodil Jørgensen sig altså langt fra hjemløs.

Læs også: Tvivl om Black Friday

Både møbler og planter er fulgt med i det nye liv – og her til foråret vender hun tilbage til to andre hjem, som hun aldrig er holdt op med at besøge:

Det ene er hendes og Mortens Søborgs lille og næsten spartanske stenhus (med den mest fantastiske udsigt over skov og dal fra terrassen) i kyst­regionen Ligurien i det nordvestlige Italien, hvor de skal ned at holde påskeferie.

Det andet er Betty Nansen Teatret på Frederiksberg, hvor hun fik sit karrieremæssige gennembrud i monologen ’Menneskelige stemmer’ i 1992, et par år efter at hun blev færdiguddannet som skuespiller.

Her spiller hun frem til midt i april med i Molières klassiske komedie ‘Tartuffe’, der med den anerkendte tyske instruktør Milan Peschel har fået et nutidigt tvist og er blevet tilsat live rock’n’roll.

Så lige for tiden tager Bodil Jørgensen dagligt turen tilbage til byens menneskebad. Men det er ikke kun derfor, at hun er glad for at spille på Betty Nansen:

“Jeg kan rigtig godt lide det lille teater. Salen med guldkanterne… det er så lille og fint, og det teater kan noget,” siger hun med henvisning til både den nye teater­ ledelse, kollegerne og instruktøren. For, som hun siger, det er jo i bund og grund menneskene, det hele handler om, ikke de fysiske rammer:

“Et hus er jo bare et hus – det handler om dem, der flytter ind. Det er jo det samme med et teater, som når man privat flytter ind i et stort, tomt hus. Tomme huse larmer. Det er sjælen, der skal fylde det.”

BLÅ BOG – BODIL JØRGENSEN

FØDT 3. MARTS 1961 i Vejle.

UDDANNET SKUESPILLER fra Statens Teaterskole i 1990. Har medvirket i en lang række danske film og tv-serier og blev nærmest kult med sin medvirken i DR2’s tv-satire ’Rytteriet’. Senest har hun spillet Molly i TV 2-serien ’Badehotellet’.

ER LIGE NU OG FREM TIL 17. APRIL aktuel i komedien ’Tartuffe’ på Betty Nansen Teatret.

BOR I ET ENDERÆKKEHUS i Kongens Lyngby med sin mand, filmfotograf Morten Søborg, teenagesønnen Østen og den 7-årige datter Rigmor. Hendes ældste søn, Johannes, som hun har med sin afdøde eksmand Henrik Sartou, bor i sin egen lejlighed på Nørrebro.

HAVDE INDTIL I SOMMER ET SOMMERHUS ved Hornbæk, som nu er solgt. Har stadig et lille stenhus i Ligurien i Italien.

Læs også: Jim Lyngvild om livet på vikingeborgen på Fyn

Tekst  Mette Trudsø

Foto  Kristian Holm