Når man som skuespilleren Camilla Bendix vælger at dele et hus med andre, så handler det om at få hverdagen til at glide. Og det helt enkle og gode råd er: Tag ansvar. Både for det du selv bidrager med, og for at sige fra hvis du er utilfreds.

Døren står åben, og jeg kan høre stemmer, så jeg går op ad trappen i tofamiliehuset på Amager, hvor skuespilleren Camilla Bendix bor sammen med sin mand og deres to drenge på fem og ni år. Hendes lille familie indtager de to øverste etager i det majestætiske rødstenshus med sort tegltag.

Indenfor er der ikke så meget royalt over huset: det er praktisk indrettet, og man kan se, at det er et sted, hvor livet leves. Op langs trappen hænger jakker, og sko i alle størrelser står placeret på trappetrinene hele vejen op.

Da jeg når til toppen, er Camilla Bendix i fuld gang med at tale i telefon. Hun er ved at takke ja til et job hele sommeren og beder mig med en håndbevægelse vente. Da hun fem minutter efter kommer ud, er hun helt flov. “Gud! Undskyld, du kunne jo bare være kommet ind,” siger hun, og så får jeg lov at komme ind i hjemmet.

“Jeg er et meget privat menneske. Jeg vender udad i mit arbejde, men indad i mit hjem. Jeg kan bedst lide at have mit hjem for mig selv,” fortæller den 43-årige skuespiller, der blandt meget andet er kendt fra DRs dramaserier Broen II og Sommer – og julekalenderen “Ludvig og julemanden”.

Det er ikke sådan, at Camilla Bendix ikke vil have gæster, for hendes mand elsker at lave middage, og de får tit besøg. “Men jeg kan også godt lide, at gæsterne går igen, fordi jeg elsker bare at være sammen med min familie,” fortæller hun.

Læs også: Sådan bor de i Brasilien

Det er vigtigt at sige fra

Camilla Bendix laver en kande kaffe og sætter en farvestrålende hætte over stempelkanden. Hendes søster har strikket den af garnrester, og de mange farver går igen overalt. Ingen kander, kopper eller tallerkener er ens, og møblerne er heller ikke købt, så de passer sammen.

“Jeg bliver enormt glad af farver, og sådan bor jeg også. Mine bedste venner har beigefarvede, grå og minimalistiske hjem, og jeg synes, at det er sindssygt lækkert. Ukrøllet og urodet. Jeg kunne bare ikke selv finde ud af at bo sådan, for jeg ville hænge noget knaldorange op,” erkender hun, mens vi går ned i haven med kaffen.

På en af årets første solskinsdage sætter vi os på trappen, der går op til underboens altandør. “Der er ikke noget, der er vores og deres. Vi deles om haven, og jeg føler ikke, at jeg trænger mig på, selv om vi sidder på deres trappe,” forsikrer Camilla Bendix.

Det er seks år siden, at familien overtog de øverste etager i villaen. Inden de fik lov at købe boligen, skulle de til samtale og blev udvalgt blandt syv andre familier. De kom fra en lejlighed et andet sted i København, hvor man slet ikke behøvede tage stilling til sin nabo. “Når man bor sammen, som vi gør, så handler det om at tage ansvar.

Der er nedskrevne regler, men dem tror jeg kun, at jeg har kigget på en enkelt gang. Derimod har vi en regel om, at den der handler, er den der bestemmer. Hvis man ønsker noget anderledes, må man selv købe ind eller ordne haven med andre blomster,” mener Camilla Bendix. “Det er dejligt at bo flere familier under samme tag, så jeg vil gerne opfordre andre til at gøre det samme, men man skal sikre sig, at alle er enige om præmisserne.

Og så skal man ikke være nøjeregnende med sin egen arbejdsindsats. Jeg synes for eksempel, at det er hyggeligt at skrabe sne, men når jeg har fået nok, så siger jeg til de andre, det er deres tur. Og så gør de det.

Man må åbne munden, ellers har man ikke ret til at klage. Og så bliver man bitter,” fastslår hun.

Læs også: Tvivl om Black Friday

Umuligt at undvære træerne

Camilla Bendix er ikke bitter, hun er sjov. Som da hun glatter lidt på den krøllede dug, som hun i dagens anledning har lagt på havebordet, så det kan se pænt ud til fotografen. “Jeg har også købt blomster, og man kan da ikke se, at dugen krøller på billeder, kan man?” spørger hun.

Og hvis man kan, er hun egentlig også ligeglad, for hendes have skal ikke være velordnet med prydbuske og perfekt græsplæne. “Hvis jeg har lyst til at være her, så er det en god have. Så snart solen skinner, så er jeg hernede. Jeg går rundt og piller lidt hele tiden. Putter lidt blomster hist og her, men ikke særligt målrettet.

Engang havde jeg en idé om, at alt skulle kunne spises. Det er ovre i det bed, og så har vi en lille køkkenhave – og ellers vokser og gror det bare,” griner hun.

“Hvis vi skulle flytte tilbage i en lejlighed, ville jeg savne mine træer. Kastanjetræerne og så det der æbletræ med æbler, der smager helt fantastisk, det vil jeg ikke kunne flytte fra. Og jeg ville mangle en have at gå ned i. Bare det at gå med bare tæer i græsset giver ekstra endorfiner,” mener hun.

Haven er det tredje rum

Haven er rar og hyggelig med to hængekøjer på kraftige stammer, en sandkasse og et æbletræ, hvor der hænger træningsudstyr i. Og i lindetræet er der spor efter en hule, som bliver flittigt brugt om sommeren. “Haven er vores tredje rum fra forår til efterår. Jeg er her flere timer sammen med ungerne hver dag, og da vi flyttede ind, fik vi at vide, at buskene “føder børn”. Og det er rigtigt – der dukker hele tiden små nye hoveder frem, når vi sidder hernede.

Jeg synes, at det er så hyggeligt, for jeg er selv vokset op ude på landet i Sønderjylland, hvor børnene altid skulle køres hen til hinanden. Her løber ungerne selv rundt mellem husene,” fortæller Camilla Bendix.

Facts om Camilla Bendix

Født den 20. februar 1971. Kan lige nu ses søndag aften på DR1 i serien Sommer. Fejrer i år 20 års-jubilæum som skuespiller. Er gift med tekstforfatter Ulrik Bencard og har to drenge på fem og ni år. Er vokset op med en far, der var højskoleforstander, og en mor, der var højskolelærer, og de har præget hende med de to ord “tag ansvar”.

Tekst  Jette Damgaard

Foto  Peter Boel