Cecilie Stenspil har brug for havens ro

Midt i sit højeffektive arbejdsliv fandt skuespiller Cecilie Stenspil ud af, at hun havde behov for et sted, hvor hun kunne trække sig tilbage og lade op. Derfor har hun nu købt et sommerhus, hvor en længe ønsket træpæon, en genstridig brombærbusk og ro til samvær giver hende energi til resten af året.

Læs også: Jim Lyngvild om livet på vikingeborgen på Fyn

Endeløse rækker af biler, busser og cyklister. En myriade af mennesker i den længe ventede sommervarme – løsslupne skoleelever, tilknappede forretningsmænd, teenagepiger iført sensommerskørter og konstant sms’ende tommelfingre, forvirrede turister med udfoldede kort, som hvert andet øjeblik bliver fanget af vinden og får de nu endnu mere forvirrede kortholdere til at skifte kurs, et inferno af dytten, ringen, råben og snak, på alle mulige sprog, alle steder fra, iblandet den pågående hylen fra en fjern ambulance og den insisterende bjæffen fra en hund et eller andet sted i nærheden, uvist præcist hvor, man kan ikke se den, men den er der, alle er der, overalt og hele tiden, larm og trængsel og øjets konstante flakken, hver gang der kommer noget nyt ind i synsfeltet.

Og så… stilhed. Grønne træer. Lifligskygge. Og en storsmilende Cecilie Stenspil på hjemmebane. “Det Kongelige Biblioteks have er et af mine yndlingssteder,” siger hun om den offentlige, men lidet kendte have i hjertet af København lige over for Christiansborg. “Det er lidt en hemmelig oase – der er ikke så mange, der ved, at den er her. Her sætter jeg mig ofte ind for at læse en bog eller et manuskript, eller jeg kommer forbi efter arbejde. Det er vildt skønt bare at kigge på blomsterne eller lytte til vandet, der risler,” forklarer den 35-årige skuespiller, der selv bor i København – når hun altså ikke er i Jylland for at lave indspilninger til tv-serien Badehotellet eller på scenen på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg, hvor hun medvirker i forestillingen Madame de Sade.

Læs også: Kompostbunke til vores pindsvin

Cecilie_Villa_060820150150

Fra travlhed til træpæoner

Cecilie Stenspil er glad for at bo i byen. Hun elsker cafélivet på Nørrebro, vidderne på Amager Strand, urban gardening- projekterne rundt om i byens rum og den listige, nyåbnede vinbar, hun netop har opdaget på Frederiksberg tæt på Betty Nansen Teatret.

Hun er også pænt tilfreds med sin altan, hvor det er lykkedes hende at få plads til et nydeligt oliventræ. Men alligevel har hun manglet noget. Og det er først for nylig, at det er gået op for hende hvad. “Det dér med at ha’ et hus og en have – et sted, hvor det handler om, at man kan trække sig tilbage og læse en bog eller kigge ud over vandet – et sted at lade op. Det har jeg bare fundet ud af, at jeg har brug for,” siger hun og afslører, at hun netop har købt sommerhus.

Et klassisk, rødkalket bornholmer-bindingsværkshus med blå dør, stenovn og en kæmpe have. “Altså en KÆMPE have. Det er en strandgrund, der ligger i første række til vandet, med brombærbuske og indbegrebet af, hvad der ellers hører til af vildtvoksende systemer.

Og så er der græs. Det første, jeg gjorde, var at tage en træpæon med derover i en spand og plante den ud. Sådan en har jeg gået og fantaseret om at eje, men den er jo lidt overdrevet på en altan,” griner Cecilie, der også har købt og plantet forskellige roser til at blomstre op om det nyindkøbte sommerhus. “Altså planter, der kan passe sig selv – på en strandgrund går det jo ikke med krukker på altanen,” siger hun allerede erfarent og vender straks tilbage til den vildtvoksende brombærplante, som man fornemmer, at hun vil komme til at tage mange ture med de kommende år: “Der er så mange brombær, at der er til tre RIGTIG gode brombærtærter – og så resten i fryseren, man kan slet ikke nå at spise det hele. Og det er jo en helt eksplosionsagtig plante, bærrene er jo smukke og smager fantastisk, men planten er også en grim, stikkende fætter, som jeg har bakset lidt med hen over sommeren,” fortæller hun – uden egentlig at lyde, som om hun har det store imod brombær-bakseriet.

Snak og samvær i sommernatten

Selv tror hun, at den sent udsprungne haveglæde kommer fra hendes morfar. “Da jeg var yngre, interesserede det mig ikke rigtigt, men nu kan jeg godt mærke, at jeg synes, det er skønt at se blomster og træer vokse op. Og måske kommer det fra min morfar, der nu er 86 og har utroligt grønne fingre – han kan få alting til at gro. Som barn trissede jeg altid efter ham, og lyden af morfar, der går rundt i haven i klipklappere, er sådan et rigtigt barndomsminde.”

Bornholm husker hun også fra sin barndom, men beslutningen om at købe sommerhus netop der handler lige så meget om, at det både er tæt nok på København til, at man kan være der på forholdsvist kort tid – og alligevel tilpas langt væk, at man får flyttet sig mentalt. “Når man er på en ø, så er man søreme væk! Så er det sådan en beslutning at tage derover. Det havde jeg brug for,” siger hun og skynder sig at tilføje, at det ikke er ensbetydende med, at hun ønsker total isolation. Gæster er der rigeligt både plads, lyst og tid til. “Det er det gode ved have et sommerhus – der kan jo bare komme nogen, og der er plads til, at de kan overnatte og være et par dage. Og det er samtidig det gode ved sommeren – at man kommer til bunds og får talt nogle ting ind til benet, fordi der er ro til at snakke, der er ro til at sidde sammen – og det synes jeg er livgivende for resten af året,” siger hun med henvisning til det tempo og de arbejdsvilkår, der er i skuespillerbranchen. “Jeg tror, at alle mennesker, lige meget hvor meget man holder af sit arbejde, den første dag efter sommerferien mærker den dér: ’Gud,arbejder jeg virkelig normalt i det her tempo? Hvem har lavet denne her kalender – og hvorfor?’

Læs også: Tvivl om Black Friday

Det er et kæmpestort privilegium at få lov at arbejde og lave de ting, jeg har lavet, men når man lige har været i et tempo, der hedder ’nå, hvad skal vi have at spise i dag’-tempoet, så er det et andet gear,” griner hun.

Konkret versus abstrakt

Ud over forskellen på ro og tempo er livet i sommerhuset meget konkret, hvor arbejdet som skuespiller er mere abstrakt. “Det at male en væg er fx meget konkret i forhold til det at gestalte en rolle. ’Jeg har malet en væg, det er mig, der har malet den, og nu maler jeg den igen.’ Teateret er derimod forgængeligt, og det er også det smukke ved det – at det er der, og så er det væk. Vi skaber noget sammen i rummet og trækker vejret sammen… det er det, teateret kan – være helt magisk i det dér NU.

Men når man i sit arbejde skal være så mange forskellige personer, fortælle så mange forskellige historier, så er det rigtig sundt at vide, hvad der er mig, når jeg lige sidder her og kigger på væggen.” De to verdener kompletterer altså hinanden – og byder på deres egen måde også på ligheder, om ikke for tv-og filmindspilningernes vedkommende, så i hvert fald mellem teateret og de dybe snakke på sene sommerhusnætter.

Her er i begge tilfælde tale om et særligt nærvær, en ro, et rum til fordybelse. “Det er efterhånden sjældent, at vi sætter os ind i et rum og er stille sammen og bare lytter til det, der bliver fortalt i halvanden time, uden at gå på Facebook eller noget. Bare at være til stede sammen i denne her historie… det har vi lidt glemt hvordan er. Men det kan altså noget ganske særligt for mennesker – man får en samklang og en samhørighedsfølelse, som er vigtig,” siger Cecilie Stenspil eftertænksomt.

Hvorefter hun springer op fra haveanlæggets bænk for at hilse på fotografen og snakke forsidebilleder, gode vinkler og velegnede locations. A rbejdet kalder igen. Besøget i Cecilie Stenspils foretrukne storby-oase lakker mod enden, og en halv time senere er hun atter opslugt af storbyens trængsel og larm. Helt uden træpæon.

Læs også: Gynger gør naturen til en ven

Blå Bog: Cecilie Stenspil

• Født 22. oktober 1979 i Glostrup – er halvt færing. • Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2006 og blev kendt for sin debutrolle som hovedrolleindehaver i DR TV’s serie ’Livvagterne’ fra 2009. • Aktuel med forestillingen Madame de Sade på Betty Nansen Teatret. Er derudover i gang med optagelserne til 3. sæson af TV2’s serie ’Badehotellet’, hvor hun spiller den smukke, utro og nu også gravide kontorcheffrue Helene Aurland. • Bor i lejlighed i København og har netop købt sommerhus på Bornholm.

Tekst  Mette Trudsø

Foto  Franne Voigt