Nikolaj Koppel om…

… (ikke) at være praktisk anlagt

“Jeg er god til at hænge lamper op, men jeg er ikke en praktisk ørn overhovedet – jeg plejer at betale mig fra det. Hos os er rollerne meget ofte omvendt, fx fiksede Sille lige toilettet forleden, fordi det løb. Så fandt hun ud af, at der sad noget kalk inde i den dér, der måler, hvornår den skal holde op med at fylde vand ned i den dér… Når der sker sådan noget, så smøger hun ærmerne op, mens jeg er i gang med mobilen og googler ”VVS Frederiksberg” – så sådan er vi så forskellige…”

Læs også: Cecilie Stenspil har brug for havens ro

… at bo under tag med teenagere

“Når man har to teenagere hjemme, lærer man at leve med undtagelsestilstand. Vi kalder deres afdeling af lejligheden for Liechtenstein, fordi de har deres eget selvstyre – de er ikke rigtig med i fællesskabet, og der er alle mulige særregler. Men når man kigger på, hvad man nu går igennem på den mere betydningsfulde front med børnene og deres udvikling, så har jeg langt om længe forstået, at der er kampe, man skal ta’, og der er kampe, man skal give slip på. ”

… at købe sit første gardin

“Vi købte et gardin ud til køkkenet. Det var bare et sådan et foldegardin – godt nok et ret smart et ude fra Tapetcaféen, der koster en milliard, men alligevel… vi har aldrig haft gardiner før, og vi har talt om det gardin 50 gange siden, fordi det er hyggeligt, at det kan lukke verden lidt ude. Det er de små ting, der er betydningsfulde, og her var det sådan: ’nu er vi så kommet i den alder, hvor man har et lille gardin’.”

Læs også: Timm Vladimir: “Man skal ikke udfordre den danske julemad”

Nikolaj Koppel i den japanske have i Tivoli

Tekst  Mette Trudsø

Foto  Martin Bubandt