Hella Joof bor det fedeste sted i verden

For Hella Joof er et hjem der, hvor man er tryg og viser omsorg.

Det har ikke altid været tilfældet de mange steder, hun selv har boet – men nu har hun fundet det hjem, hun aldrig skal flytte fra igen. Tror hun nok…

Der er adresser, og så er der hjem

Der er adresser, bopæle, lejligheder og huse. Og så er der hjem. Hella Joof har haft massser af de første. Siden sin opvækst i en skilsmissefamilie i et socialt boligbyggeri i Birkerød har hun boet et utal af steder. Helt hvor mange fortaber sig lidt – men ved hjælp af både fingre og hukommelse kommer hun frem til, at det alene i perioden fra hun blev færdiguddannet som skuespiller i 1990 og til sidste år, drejer sig om ti forskellige lejligheder i København og på Frederiksberg. Nogle af dem var hjem, andre ikke.

“Et hjem er der, hvor man er tryg og er i helle, og det betyder ekstremt meget for mig. Det der med, at når jeg går ind ad min dør, så er det dér, jeg kan få lov til at være, som jeg er – at jeg ikke skal skære skiver af mig selv, klippe en hæl og en tå og se ud på en bestemt måde, men at jeg bare kan få lov til at være,” fortæller Hella Joof.

Hella Joof

Kærlighedshandlinger i hjemmet

“Der skal selvfølgelig være nogle mennesker, som jeg elsker og som elsker mig og som skaber rammer og tryghed. Men det er også vigtigt, hvordan der ser ud, for det er også en måde at udtrykke kærlighed på,” siger hun og forklarer:

“Når jeg kigger på billeder fra min ungdom, kan jeg jo se, at jeg levede i et frygteligt rod – og det var også den periode, hvor jeg var mest utryg, og hvor der var mindst kærlighed. Man må godt rode, men der er forskel på rod. Rod kan godt være noget med nogle bunker rundt omkring, og der hænger et silketørklæde over en stol – men hvis der står gammelt blomstervand og lugter, eller man ikke går ned med skraldet, eller man ikke trækker ud, når man har været på toilettet… når man ikke lige laver de dér kærlighedshandlinger, som det jo også er at passe et hjem, så afspejler det for mig en manglende omsorg”.

Læs også: Annette Heick om at flytte hjem til Danmark

Redebyggeri og eksplosioner

Rodet hjemme hos Hella Joof nåede ifølge hende selv kaotiske tilstande, lige inden hendes skilsmisse i 1991. Og det giver sådan set meget god mening, synes hun:

“Helt fra vi er børn leger vi med dukkehus, laver rede og rammer – og alt det bliver dekonstrueret under en skilsmisse. Det, at ens rede, ens base, ens helle lige pludselig eksploderer, er en større krise, end vi i virkeligheden vil erkende,” siger hun med henvisning til netop skilsmisseparret i tv-serien, der lægger ud med at prøve at sælge familie og venner på historien om ’den lykkelige skilsmisse’.

Hella Joofs stemme bliver dybere, hun taler langsommere, med større eftertryk:

“Og så den enormt dårlige samvittighed, man har over for sine børn… Skilsmisser er jo det værste for børn. Det er rædselsvækkende, også selvom de er både 12 og 15 år. ’Hvem skal jeg bo hos?’ Børn tror jo, at det er deres skyld, at forældrene skal skilles. Så det er ikke så mærkeligt, at folk vil gøre hvad som helst for at fortrænge, at en skilsmisse er en katastrofe.”

Hella Joof

Den indre rastløshed

Hvor nogle af Hella Joofs egne og mange boligskift har skyldtes utrygge forhold og hjemmefronts-eksplosioner som skilsmisse og en ’helt sindssyg nabo’, har andre slet og ret haft bund i en indre rastløshed, som hun først nu er ved at lægge af sig.

Nye livsfaser, skiftende behov og ren og skær kedsomhed har med jævne mellemrum givet hende det, som hendes mand (og kæreste gennem 13 år) kalder ’flytteøjne’.

“Det er ligesom hvis man skulle gå i det samme tøj hver dag. Jeg synes, det er kedeligt at bo det samme sted: nu har jeg kigget ud af det vindue – der er ikke mere at se. Jeg har været rundt i kvarteret, jeg har afprøvet alle muligheder inden for boligindretning, og jeg har været i alle rummene virkelig længe. Det er, som om jeg har hevet al energien ud af stedet, der kommer ikke flere historier ud af de her vægge. Og så må jeg ud og have en ny udsigt.”

Læs også: At flytte er at tage sit liv med sig

Flytning til Skibby

Sidste gang, Hella Joof fik flytteøjne, var for godt et år siden – og der landede blikket på noget helt, helt andet, end det før har gjort: en 472 kvadratmeter stor gård uden for Skibby i den ikke udpræget fashionable del af Nordsjælland.

“Jeg sad og skrev på computeren, da der kom en annonce op
 for huset. Så ring
de jeg til ejendomsmægleren, vi tog ud og så på det, og så 
satte vi vores lejlighed til salg. Min mand var med på den med det samme – det var bare sådan: ’Vi skal bo her, vi skal bo her!’

Overskud og omsorgs-amok

Så efter 25 år med skiftende lejligheder i byen bor Hella Joof nu med direkte udsigt til Isefjorden fra den meget store stue i en gammel, istandsat gårdlænge.

“Og det har givet mig så meget mere overskud. Når jeg vågner om natten, går ud og lukker døren til hønsehuset og kigger op på en helt sindssygt stjerneklar himmel – det er den jo ikke inde i byen, fordi der er så meget lys – eller når jeg vågner om morgenen, og der er rimfrost over markerne og nede på fjorden, og der kommer et træk af vildgæs og nogle forbipasserende hjorte – så tænker jeg: ’Jeg bor jo i Hakkebakkeskoven!’ Det virker ekstremt beroligende på mig,” beretter hun. Hella Joof er i det hele taget meget påvirket af sine omgivelser.

“Hvis jeg bor det forkerte sted, bliver jeg deprimeret. Her, hvor jeg bor nu, kan jeg suge næring op af gulvbrædderne, og når jeg har været hjemme en hel weekend, er jeg fyldt op,” siger hun og griner lidt af sig selv, når hun fortæller, hvordan hun nu i dén grad drager omsorg for sit hjem:

“Inden jeg går hjemmefra, og inden jeg går i seng om aftenen, går jeg lige rundt og kigger og ’laver pænt’.

Forskellen på at lave pænt og rydde op er meget vigtig, for at rydde op er kedeligt. Men at lave pænt er at tænke ’når folk kommer ind i det her rum, skal der være pænt, og derfor stiller jeg nogle blomster og ryster sofapuderne og lufter ud for, at der skal være dejligt at være’ – det er netop omsorgshandlinger.”

Hella Joof

Nærmest som på et hotel

Når de skal have overnattende gæster på besøg, går Hella Joof og hendes mand nærmest helt omsorgs-amok:

“Vi har fået en gæsteafdeling og er helt sådan: ’kører du forbi IKEA og køber nogle af de dér hvide badekåber i frotte?’, så der er friske badekåber og engangstøfler og dejlige pæne og helt kridhvide håndklæder – dem, der er vasket med det forbudte vaskepulver. Og så sætter vi dansk vand og chokolade og ting og sager i køleskabet, så det er ligesom at bo på hotel. Sådan noget kan vi bruge flere timer på, når vi skal have gæster. Når vi spørger, om folk har lyst til at komme til middag fredag aften, så er det jo implicit, at de skal sove der, og så skal de føle sig velkomne.”

Køkkenhave og drivhusbyggeri

Det er ikke kun behovet for at yde omsorg i hjemmet, der er kommet til Hella Joof med alderen – det samme er behovet for fred.

“Hvis du havde sagt til mig for 10 år siden, at jeg ville flytte ud på landet for enden af en blind vej,
 ville jeg have sagt:
 ’er du sindssyg,
 det kunne jeg aldrig drømme om’. 
For der havde jeg brug for mere liv. Men der sker noget, når man bliver ældre,” siger hun og understreger, at det også gælder glæden ved at se ting spire og gro.

Ikke, at hun endnu har den store forstand på havearbejde. Men hun har købt en masse bøger og tænkt sig at kaste sig ufortrødent ud i både køkkenhave og drivhusbyggeri. Og så føler hun allerede et fællesskab med alle de andre, der drøner ud i havecenteret tidligt søndag morgen.

“Jeg er jo også kommet i planteskolealderen. Og når jeg først får mit drivhus og min køkkenhave, bliver jeg slet ikke til at drive ind til byen. Så bliver jeg sådan en, der kommer kørende i min pickup truck to gange om ugen og læsser økologiske grøntsager af ude foran Noma,” griner hun.

Og når sandheden skal frem, afslører den hidtidige bybo og selvudnævnte københavnersnude, så er den dér gård i Skibby måske ikke så underligt et træk. For hendes mormors barndomshjem, som blev overtaget af hendes tante og onkel, var et lille bondehus ved siden af kirken i Skibby. Dér tilbragte Hella Joof en del tid som barn. Og når hun i dag tager ind til Skibby eller kører rundt i området, sætter huse og stednavne gang i minderne om afdøde familiemedlemmer eller dengang, de vistnok kørte i grøften med familiens folkevognsrugbrød.

“Vi var her hver sommer og har masser af billeder heroppefra. Hele min familie ligger begravet på Skibby Kirkegård. Og jeg tror jo meget på, at ting kommer tilbage, så man kan godt sige, at cirklen er sluttet.”

Læs også: Cecilie Stenspil har brug for havens ro

Jeg bor det fedeste sted i verden

Og Hella Joof er da også overbevist om, at dette hjem bliver hendes sidste. Eller det vil sige – næsten overbevist.

”Jeg bor det fedeste sted i hele verden! Og jeg kan ikke forestille mig, at vi kommer til at flytte herudefra… altså med mindre vi bliver så gamle, at vi ikke kan passe det, og vi så skal tilbage til Frederiksberg i en lejlighed med elevator og udsigt over Frederiksberg Have, det kan jeg godt forestille mig…,“ tænker Hella Joof højt, før hun hanker op i sig selv.

”Nej, jeg kan ikke forestille mig, at jeg skal herfra… og hvis jeg skulle, skulle det være for at bo på en ø, for det kunne jeg virkelig godt tænke mig at prøve…”

Men hey, tredje gang er lykkens og måske også det ultimative hjems gang? I hvert fald stopper Hella Joof endnu en gang op, rynker brynene let og tager den bestemte stemme på:
 “Men jeg skal ikke flytte herfra – NU siger jeg det… og banker i bordet!”
Men det sker med et smil og bevidstheden om, at adresser, bopæle, lejligheder og huse i sig selv ikke betyder noget. Så længe hun føler sig hjemme.

Hella Joof

BLÅ BOG HELLA JOOF

FØDT 1. NOVEMBER 1962 i Birkerød.

UDDANNET SKUESPILLER fra Odense Teater i 1990. Fik sit store gennembrud i satiregrupperne Lex & Klatten og Det brune punktum. Debuterede i 2001 som lminstruktør med publikumssuccesen ’En kort en lang’.

ER AKTUEL SOM INSTRUKTØR af TV 2’s skilsmisse-komedieserie ’Bedre skilt end aldrig’.

BOR PÅ EN 472 KVM STOR GÅRD i nærheden af Skibby, med udsigt over Isefjorden med sin mand, læge Henrik Jepsen (kaldet ’Snit’). Hendes voksne datter Olivia, som hun har fra sit første ægteskab med Runi Lewerissa, går på teaterskolen i Aarhus.

HAR ET SOMMERHUS VED HORNBÆK, som hun ’med blødende hjerte’ har sat til salg efter indkøbet af gården i Skibby sidste år.

Læs også: Signe Wenneberg om bæredygtighed og snusfornuft

Tekst  Mette Trudsø

Foto  Kristian Holm