Margrethe Vestager om at dele sit liv mellem 2 steder

Margrethe Vestager fortæller om at have job og familie to forskellige steder

Danmarks EU-kommissær har sin familie, sine møbler og sit privatliv spredt på to forskellige adresser i henholdsvis Belgien og Danmark. Men nøglekombinationen til at føle sig hjemme er den samme, hvor end hun befinder sig: uformel stemning, god belysning – og muligheden for at lave masser af mad.

Læs også: Nikolaj Koppel varmer op til at blive husejer

 

“Det kan bare ikke være anderledes i øjeblikket.”

Længere er den egentlig ikke for Margrete Vestager. Jo, selvfølgelig savner hun hverdagen med hele familien, og jo, selvfølgelig er det nogle gange trættende at skulle pendle frem og tilbage mellem hjemmet på Amager, hvor hendes mand bor med parrets yngste datter, og den midlertidige bolig i Bruxelles, hvor hun selv bor med den mellemste.

Men karakteristisk for den tidligere minister og nuværende EU-kommissær ser hun nøgternt på situationen:

“Jeg er sådan en ’glasset er halvt fuldt’-person – og noget af det, man jo vinder ved ikke at bo sammen med mig, er, at man ikke behøver at ærgre sig over, at jeg høvler mange arbejdstimer af og ikke lige kommer hjem til aftensmad. Når jeg så er sammen med familien, forsøger jeg faktisk at holde fri,” forklarer hun om ordningen, hvor hun flyver hjem til Danmark de fleste weekender, og familien til gengæld med en måned til halvandens mellemrum flyver den anden vej for at besøge hende.

Læs også: Hjemme hos Claus Meyer

Margrethe Vestager

På Margrethe Vestagers 50 års-fødselsdag 13. april sidder hun i møde hele dagen, og hun kommer først hjem fra USA næste dag. Til gengæld få hun et nyt badeværelse til Amager-lejligheden i fødselsdagsgave.

Min datter er med mig

Den sparsomme fritid i Europas politiske hovedstad bliver da også tilbragt i omgivelser, der på mange måder er hjemlige for Margrethe Vestager. Først og fremmest naturligvis fordi hendes 19-årige datter Rebecca stadig har base hos hende. Derudover har hun mange af familiens møbler og ting med hjemmefra. Og endelig minder det kvarter i Bruxelles, hvor hendes hverdags-lejlighed ligger, hende meget om Amager, som gennem mange år har rummet familiens danske hjem.

“Der bor alle slags mennesker, der er masser af take aways og små butikker, der er marked om søndagen, der er en lille smule vand – ligesom nede ved voldene derhjemme – og der er ikke så langt til noget. Det er et superhyggeligt kvarter. Nu har jeg jo så boet der i over tre år, så jeg møder de samme mennesker, går de samme steder, kommer på den samme cafe og køber min kaffe det samme sted. Og det er jo sådan nogle ting, der gør, at man føler sig hjemme et sted.”

Læs også: Adam Price om grejkampen, “Herrens Veje” og sit forhold til religion

Personlighed frem for modeluner

Margrethe Vestager lægger ud med at antyde, at hun har et ret prosaisk forhold til det jordiske gods, der hører til et hjem.

“Vi går mere op i samfundsindretning end boligindretning,” erklærer hun, mens hun fortæller, hvordan hun og hendes mand delte deres møbler og andet interiør imellem de to hjem efter et ’hvad passer nogenlunde sammen det ene sted og det andet sted?’-princip.

Men når man spørger nærmere ind, står det hurtigt klart, at så ligeglad er hun alligevel ikke med de ting, hun omgiver sig med. Langt fra. Det handler for hende bare mere om personligt tilhørsforhold end om modeluner.

“Vi har fx arvet et gammelt bord og nogle stole fra min mands mormor, som simpelthen er så fint lavet, og som vi er super, super glade for. Det er så langt fra moderne dansk design – eller IKEA, for den sags skyld – som næsten tænkes kan, men det gør ikke så meget. For jeg synes, at meget af det at bygge et hjem er, at tingene i det godt kan lide hinanden, fordi man godt kan lide dem. Mange ting kommer til at passe sammen, som tiden går, fordi de på en eller anden måde vokser sammen. Og det kan godt være, at en stylist aldrig ville sætte det sammen sådan, men det er jo ikke stylisten, der skal bo der – det skal man selv.”

Læs også: Fra Aabybro til Rio

Margrethe Vestager

Trods et internationalt topjob og bopæl i Bruxelles er Danmark stadig ’hjemme’ for Margrethe Vestager: “Selvfølgelig er det det. Her bor min familie, her bor mine venner, her taler man mit modersmål; det er her, jeg kender alting.”

Arvegodset går tidligere videre

Faktisk kunne det godt se ud, som om familien Vestager er ved at udvikle en tradition for at lade arvegods gå videre meget tidligere end normalt – når der netop knytter sig minder og følelser til tingene.

“Da jeg flyttede hjemmefra for mange år siden, sad jeg den sidste aften derhjemme, efter at have pakket mine ganske få ting, og kiggede på den PH-lampe af metal, der hang over spisebordet. Så sagde jeg: ’Engang, når jeg får mit eget spisebord, skal jeg have sådan en lampe, som vi har hængende her’. Så sagde min far: ’Det skal du da ikke vente på!’, og så gik han ud og slukkede for strømmen, pillede lampen ned og sagde: ’Den tager du bare med’. Den hænger stadigvæk over spisebordet i vores lejlighed på Amager,” fortæller den radikale præstedatter, der mange år senere selv lavede samme finte over for sin ældste datter Maria – denne gang bare med en Y-stol i stedet for en PH-lampe:

“Da vores store pige flyttede hjemmefra, sagde hun: ’Årh, det er vildt træls, at jeg skal opgive den her, for den har jeg siddet og læst meget i’. Så sagde jeg: ’Jamen, du tager den bare med’. Når ting har spillet en bestemt rolle, og man har set på dem i så lang tid, at der knytter sig noget til dem – så synes jeg, det er fint at få dem givet videre på den facon.”

Læs også: Kampen om de danske boligejere

Rart lys og plads til madlavning

Når den fulde sandhed skal frem, kan Margrethe Vestager faktisk også godt lide at se bolig-programmet ’Kender du typen’ – “jeg ser det med meget, meget stor fornøjelse og synes, det er supersjovt at gætte med” – ligesom hun abonnerer på Bolius’ app – “selvom man bor i lejlighed, er der faktisk rigtig mange gode tips til, hvordan man fx får gjort rent på den rigtige måde eller undgår fugt – det er bare helt okay!”

Og når hun skal opsummere, hvad begrebet ‘hjem’ betyder for hende, viser det sig, at hun også går højt op i belysning:

“’Hjemme’ er et fysisk sted, hvor man tager noget blødt tøj på, og hvor der er nogle møbler, som man kender, og et lys, som man synes er rart at være i. Det går jeg meget op i. Sådan noget neonlys, som vi har her som ovenlys…” siger hun og peger op på nogle meget skarpe og ucharmerende lamperør i loftet på EU-Kommissionens københavnske kontor, “… det synes jeg er super, hvis man skal gøre rent. Hvis man skal være hjemme, og man skal have det hyggeligt, så skal man have et ordentligt lys, som er blødt og rart, og også gerne stearinlys,” siger hun og tilføjer: “Og så skal der være et sted, hvor man kan lave en masse mad!”

For den danske EU-kommissær er det afslappende at lave mad, men hun har i sagens og jobbets natur ikke den store tid til det p.t.

Hun bager dog stadig sit eget rugbrød, fordi hun ikke er tilfreds med det, hun kan købe i Bruxelles. Og hun har også en enkelt gang taget fusen på medarbejderne på konkurrence-kontoret ved at servere det helt store hjemmelavede morgenmadsudtræk for dem:

“Vi har fælles fredagsmorgenmad, vistnok som de eneste i EU-kommissionen, og jeg havde igennem lang, lang, lang, lang, lang, lang tid spist de andres morgenmad. Men så tænkte jeg: ’nej nu!…’ – og så bagte jeg rugbrød og lavede kyllingeleverpaté og syltede kumquats og kanelsnurrer til hele butikken.”

Læs også: Hjemme hos Claus Meyer

Små køkkener og uformelle uderum

Ligesom med resten af boligen behøver køkkenet for Margrethe Vestagers skyld ikke være kæmpestort – også her handler det for hende mere om det samvær, der udspiller sig i rummet end om selve de fysiske rammer:

“Jeg kan ikke mindes, at vi nogensinde har været færdige til tiden, når folk skulle komme til middag. Derfor er det som regel endt med, at jeg står sammen med min mand og nogle af pigerne og laver det sidste færdigt, og så lukker vi en flaske vin op og kommer nogle chips ned i en skål, hvis ikke de bliver spist direkte fra posen… altså ’hjem’ er for mig også noget, der er uformelt, hvor ting godt må være rummelige,” siger hun og pointerer, at hun af samme grund er stor fan af sociale uderum i form af altaner, terrasser, haver og parker, som hun er glad for at konstatere, at vi danskere i stigende grad benytter os af.

“Der er jo noget lidt mærkeligt i, at vi går virkelig, virkelig meget op i boligindretning og bruger masser af penge på det og bygger fantastiske køkkener og køber smukke, smukke ting – men vi inviterer ikke folk hjem, med mindre vi kender dem virkelig godt,” siger hun.

“Men der er bare et eller andet ved at sidde i fx en have i forhold til at sidde bænket i spisestuen – især når der kommer en grill ind i billedet. Det er meget mere uhøjtideligt. Og det betyder, at man også kan invitere nogen, man måske ikke kender så godt, fordi de ikke skal helt ind i samtalekøkkenet – det hellige sted. Det synes jeg er en meget positiv udvikling af dansk kultur, når det handler om at være sammen,” siger den danske toppolitiker, der selv kan se frem til at tage hul på årets udeliv før de fleste andre danskere.

Foråret begynder nemlig en måneds tid tidligere i Bruxelles, end det gør herhjemme i Danmark. Og det anser den pendlende kommissær bestemt som et plus ved sin nuværende boligsituation – når den nu ikke kan være anderledes.

Læs også: Pilou Asbæk – Mit hjem er mit slot

Blå bog • Margrethe Vestager

Født 13. april 1968 i Glostrup, opvokset i Sydvestjylland

UDDANNET CAND. POLIT. fra Københavns Universitet i 1993, tidligere folketingsmedlem, formand for folketingsgruppen og politisk leder for Det Radikale Venstre samt tidligere kirkeminister, undervisningsminister og økonomi- og indenrigsminister. Har siden 2014 været Konkurrencekommissær i EU. Var sidste år, som den eneste dansker, på det amerikanske magasin Times’ liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer.

BOR P.T. I BRUXELLES i en lejlighed med sin mellemste datter Rebecca på 19, mens hendes mand Thomas Jensen bor i familiens lejlighed på Amager med den yngste datter, Ella på 15. Parrets ældste datter, Maria på 22, er flyttet hjemmefra. Familien har også et sommerhus ved kysten i Vestfrankrig.

Tekst  Mette Trudsø

Foto  Martin Bubandt