Velkommen til skuespilleren Peter Myginds selvudnævnte Family House i Charlottenlund

Her bor Peter i stuen. Sammen med sin ’skønne viv gennem 23 år’, Lise Mühlhausen, og yngstesønnen Valdemar på 16. Ovenpå bor Lises bror med sine to piger på seks og syv. Og helt på toppen, i et nærmest hus-ovenpå-huset, residerer Peters svigermor, Tove. Matriklens chefgartner, rødbede-sylter, saft-koger og naturlige kraftcenter.

‘Vi købte huset for 16 år siden. Tre måneder før vores yngste søn, Valdemar, blev født. Da de to andre familier i huset ville flytte for fire år siden – og vi havde en måned til at finde nogle nye indflyttere – ringede jeg til svigermor i Køge, og spurgte, om vi ikke skulle passe på hende, når hun bliver gammel. Hun sagde ja og fik mirakuløst sit hus solgt indenfor 14 dage.

Min svoger og svigerinde på Nørrebro ledte dengang også efter noget større. De fik solgt og flyttede herud. Og alt gik op i en højere enhed.

Glæde, lykke og uendelig tilfredshed lyser ud af Peter Myginds ansigt, når man spørger til hans og storfamiliens liv på villavejen i Charlottenlund. ‘Fantastisk’ er det mest rammende ord, han kan komme i tanker om. At være tæt på familien, at kunne give egne børn og niecer nærvær med bedsteforældre, at have gode og tilstrækkeligt store rammer til julefester med kæmpetræ og 30 spisende gæster og altid at kunne lade ungerne invitere venner på besøg. Med overnatning. Det er for ham essensen af familieliv. Og villaliv.

‘At være i familie er selvfølgelig ikke nogen garanti for, at man kan flytte lykkeligt sammen i et hus med villalejligheder. Men når man i forvejen kender hinanden så godt og har det godt sammen, så er chancen måske større’.

Læs også: Mette Blomsterberg om julepanik og den vildeste luksus

Myginds mission

Du kender måske bedst Peter Mygind som skuespiller og entertainer. Fra ‘Riget’, ‘Nikolaj og Julie’, ‘Borgen’ og ‘Min søsters børn’ og som Score Kaj – med charme, selvtillid og lækkert hår. Men rent faktisk har Peter de sidste ni år, siden ældstesønnen Julius oplevede mobning og overfald af værste slags, brugt intensiv tid på at lære sig selv bedre at kende. Så intensivt at han sidste år skrev bogen ‘Myginds Mission’ om sin rejse mod at blive et bedre menneske, tage socialt ansvar og kommunikere ordentligt med andre. Det sociale ansvar, kommunikation og mobning er også emnet i de omkring 100 foredrag, som Peter hvert år holder på skoler og hos virksomheder – og for ham at se gør ansvaret og måden at behandle andre på sig ikke mindst gældende, når det handler om naboskab. Også i hans egen vejforening, hvor 65 huse er medlemmer, og hvor årets sommerfest blev holdt i Peter og Lises carport. 40 mennesker, som konsekvent benævner hinanden ‘nabo’, festede.

Tilbyd en krammer

For Peter starter det hele med at hilse. Sige dav. Eller hej. Eller tilbyde en krammer. ‘Jeg har altid været bevidst om at kende mine naboer. Man behøver ikke være venner. Men der skal ansigt på. For har man det, kan man også sige, hvis der er noget. I en ordenlig tone. Så jeg hilser og siger hej, alt hvad jeg overhovedet kan. Det er et valg, jeg har taget. Jeg véd, at jeg er med til at skabe nabofællesskabet. Jeg kan ikke forvente, at det er de andre, som skal komme til mig, og i virkeligheden handler det om at tage ansvar for sit hjem og sin familie. Man gør sig selv en bjørnetjeneste, hvis man vælger ikke at snakke med sine naboer.’ Han mener, at det er ris til egen røv, hvis man ikke får snakket sammen, når solen skinner. For det er dér, man skal gøre det. Når fuglene pipper, og alt er skønt. ‘Det er fuldstændig ligegyldigt, om man bor i villa eller etageejendom. Jeg kan kun anbefale af hele mit hjerte: Hils på dine naboer, snak med dine naboer. For hvis en eller anden dag det ulykkelige sker, at en eller anden får indbrud og ligger i sengen og skriger, så kan jeg love dig for, at er det Lisbeth oppe ovenpå, så er lysten til at hjælpe dobbelt så stor. Fordi man har et ansigt på den, som måske er i problemer.’ Så i virkeligheden er det ikke så svært? ‘Nej. Men det kræver lige modet at turde sige dav og hej.

Man skal jo vide, at bare fordi man selv stikker hånden ud, er det ikke sikkert, at den, man stikker hånden ud til, synes, det er supersjovt. Ikke alle er lige åbne. Men man kan gøre et forsøg.’

Krydderbollebagning og lektiehjælp

Når Peter Mygind og Lise Mühlhausen har valgt at dele adresse med store dele af familien, er det naturligvis også et meget bevidst, socialt valg – og en prioritering. Peter og hans bror, Lars, voksede op med forældre, som ikke altid havde vanvittig meget tid. Men så var der mormor og morfar, som kom forbi hver onsdag. Til krydderbollebagning, cacaobrygning og lektiehjælp.

Kan man samle flere generationer under samme tag, er det bare enklere. Ligesom det heller ikke trækker ned i det sociale regnskab at prioritere tid til fælles måltider og lade ungerne vide, at huset altid er åbent for venner. ‘Man giver sig selv en gave, når man inviterer folk indenfor. Du giver også dig selv en gave, når du siger hej til dine naboer. Fordi du pludselig har nogle mennesker omkring dig, som også hilser på dig.

Undersøgelser viser jo, at mennesket generelt har et bedre helbred og lever længere, hvis det indgår i et socialt fællesskab. Har nogen man snakker med, nogen der ser én. Du kan bo i en kæmpe ejendom med masser af lejligheder og alligevel være helt vildt ensom.’ Når Peter besøger nogen i en ejendom, siger han også hej til folk, han møder på trappen. ‘For at de skal føle sig trygge. Det gør jeg også, når jeg er ude at rejse.

Og nu har jeg selv børn, der har set på en far og mor, der siger hej til alle mulige, og derfor også selv siger hej uden at bruge energi på det.’

Læs også: Dansk håndværker med succes i Brasilien

Undrer du dig over, hvorfor Peters mor, Jytte Abildstrøm, ikke også bor i Mygind-Mühlhausens Family House, så er forklaringen enkel. ‘Jytte bor i et økologisk bofællesskab i Roskilde, og er meget optaget af, at verden skal forandre sig i en økologisk retning. Så hun kunne ikke bo her. Der er simpelthen for få solfangere, muldtoiletter og genbrugsmaterialer. Men hun kommer her tit og er bedste ven med min svigermor. Lige nu er hun på højskole for at lære at male. Hun er lige blevet 80 og still going strong’, smiler Peter.

Mygind-fakta: Peter Mygind er født 28. august 1963 på Frederiksberg, uddannet på Statens Teaterskole i 1992, gift med tv-journalist, cand. mag og projektleder Lise Mühlhausen og far til sønnerne Julius og Valdemar på 22 og 16 år.

Tekst  Maggie Svarstad

Foto  Ulrik Jantzen, Das büro