Rasmus bor i den største favela i Rio

Rasmus Krath bor både i Danmark og i Rio de Janeiro. Læs, hvad der fascinerer ham ved at bo i Brasilien, og hvad der ikke er så godt.

Rasmus Krath stammer fra Tvis ved Holstebro og har en lejlighed på Nørrebro, men han har lige tilbragt 4 måneder i favelaen Rocinha i Rio. Han lever af at holde foredrag om sine rejser, og derudover spiller han musik, er ved at skrive en bog og lave en film.

Det kan han godt få til at passe sammen med at bo en stor del af året i Brasilien, og derfor er han nu på udkig efter en mere permanent bolig i det farverige og intense nabolag, som Rocinha er.

Læs også: Adam Price: “Mit køkken har aldrig set en købepizza”

Her kan han leje en lille 2 værelses-lejlighed med tagterrasse for ca 2.000 kr. om måneden alt inklusive. Men så må han også leve med strømafbrydelser, dårlig vandforsyning og konstant liv og larm både i ejendommen og på gaden.

Bolius har spurgt ham om livet i Brasilien.

LÆS OGSÅ: Sådan bor de i Brasilien

Hvorfor bor du (en stor del af året) i Brasilien?

– Jeg begyndte at spile sambamusik i Danmark, og det førte mig til Brasilien, hvor jeg har boet hele vinteren. Jeg blev involveret i en sambaskole og gik parade med dem til karnevalet på Rios store sambastadion.

– Derfor tager jeg afsted igen til efteråret og er nu ved at finde mig en lejlighed derovre. I første omgang skal jeg igen bo der i 4 måneder og så komme tilbage til Danmark, men jeg kan sagtens forestille mig at blive derovre mere permanent. Jeg kan godt lide klimaet og det, det betyder for kulturen og mentaliteten.

– I Rio er der 28-38 grader hele den danske vinter, og derfor opholder folk sig rigtig meget udenfor. Det er med til at gøre brasilianerne åbne, imødekommende og frisindede – fordi de lever en stor del af deres private liv ude i det offentlige rum.

Læs også: Jan Magnussen falder til ro hjemme

Rasmus i Rio

Der er stor forskel på boligerne i favelaerne. Her i Rocinha ligger der helt fine boliger i den nederste del af kvarteret. Her bor helt almindelige mennesker, der går på arbejde hver dag. Og selv om boligerne er ret dårligt byggede, ligner de på mange måder almindelige hjem. Jo længere op af bjerget, man kommer, jo fattigere bliver folk – og jo uslere bliver boligerne, så det nærmest bare er små skure med bliktag.

Hvordan fandt du boligen?

– Jeg havde faktisk lånt en lejlighed på Copacabana med udsigt til en regnskov, men jeg blev mere og mere involveret i sambaskolen, som ligger i Rios største favela, Rocinha, med over 200.000 indbyggere.

– En favela er det, vi ville kalde et slumkvarter, men jeg kom der dagligt i 4 måneder og lavede også en film om området for at forstå systemet og menneskerne der. Nu har jeg fået venner og føler mig meget tryg dér, og derfor er en af mine venner ved at finde en lejlighed, jeg kan leje, når jeg kommer derover næste gang.

– I Rocinha kan man finde noget til en femtedel af, hvad det koster at bo på Copacabana. Så skal man også være forberedt på at slå sig til tåls med en lejlighed, hvor der er dårligt isoleret, tynde vægge, mange strømafbrydelser og sjældent varmt vand. Til gengæld kan man ofte få en bolig med tagterrasse, hvor man kan stå og grille og kigge ud over byen.

Rocinha området

Boligerne i favelaerne er meget farverige og bygget af forhåndenværende materialer, som man også ser her med et view ud over Rocinha. Bander kontrollerer områderne, men politiet har fået ryddet meget op i bandekrigene i de senere år, og Rasmus Krath har hele tiden følt sig tryg i området. Det handler bare om at kende nogle folk og blive kendt i lokalmiljøet – og så skal man holde sig væk, når der er optræk til ballade.

Hvordan er nabolaget?

Favelaen ligger op af et bjerg, og i den nederste del er der masser af almindelige huse, og det er her, jeg gerne vil bo. Jo længere op af bjerget, man kommer, jo fattigere bliver det, og jo mere primitive bliver boligerne med dårlig beton og bliktage.

– Favelaerne fungerer som autonome dele af Rio. Mange af dem har været kontrolleret af narkobander, der har drevet hård justits. Men samtidig tager banderne sig af lokalbefolkningen og giver penge til medicin eller kultur som sambaskolerne.

– Nu er der kommet mere politi i gaderne, så banderne bliver holdt nede, men der er også mange korrupte politifolk, og hele systemet er både spændende og kompliceret. Det handler meget om, at man skal kende nogen og sørge for at holde sig væk, hvis man hører, at der er optræk til ballade mellem 2 narkobander.

– Generelt kan lokalbefolkningen dog føle sig trygge der og låser fx ikke dørene. Der er generelt et tæt sammenhold, og der bliver passet på mig, fordi jeg er blevet et velkendt ansigt i området og kender mange af de lokale.

Læs også: Hjemme hos Julie Berthelsen

Rio

I Rocinha kan man leje en lille 2 værelses lejlighed med tagterrasse for ca. 2.000 kr. om måneden alt inklusive. Men så må han også leve med strømafbrydelser, dårlig vandforsyning og konstant liv og larm både i ejendommen og på gaden.

Hvordan er det at bo i Brasilien (fordele og ulemper)?

– De fleste boliger i favelaen er luftige og har tagterrasse, så man kan leve et helt andet liv, hvor man kan nyde varmen, høre musik og feste uden at genere nogen. Man får mange besøg, og der er altid nogen, der er parat til at hjælpe dig.

– Omvendt er der selvfølgelig mange ulemper ved, at boligerne er så dårligt byggede. Det kan være svært at holde det rent. Du har ikke altid rindende vand eller strøm, der er myg – og ofte affald og rotter i gaderne. Og du har ikke samme mulighed for privatliv eller ro, for der er aldrig stille.

Hvad er mest anderledes i boligen i forhold til i Danmark?

– Byggestilen i favelaerne er jo meget anderledes end den danske. Man bygger i blik og noget let beton af dårlig kvalitet. Derudover er den dårlige forsyning af fx vand og strøm en stor forskel. I favelaerne har de fleste huse vandtanke på tagene, så de kan pumpe en masse vand op, når der er vand i rørene, for så har de en reservebeholdning til de dage, rørene er tomme.

– Der er også mange strømafbrydelser. Strømkablerne hænger i luften som et uigennemskueligt kludetæppe, og man kobler sig bare på, hvor man kan, så mange betaler ikke for strømmen. Der er dog også nogle områder, hvor man betaler til korrupte milicias – grupper af tidligere militærfolk – som kontrollerer strøm- og gasmarkedet.

Læs også: Lise Nørgaard om livet og om god smag

Strømkablerne i Rocinha

Strømkablerne hænger som et uigennemskueligt kluddertæppe mellem boligerne. De fleste kobler sig både på strøm- og vandforsyning, hvor de kan komme til det – derfor er der ikke ret mange, der betaler for el eller vand. Der er dog også nogle områder, hvor man betaler til korrupte milicias – grupper af tidligere militærfolk – som kontrollerer strøm- og gasmarkedet.

Hvad kan vi danskere lære noget af?

– Jeg synes, vi kan lære meget af brasilianernes åbenhed og idé om, at alle er en del af et stort fællesskab uanset baggrund. I favelaen kender du alle, mens jeg i min lejlighed på Nørrebro nærmest ikke kender nogen i min opgang. Derudover er det fantastisk, hvor meget liv og optimisme folk kan få ud af de hårde forhold i favelaerne.

– En stor del af livsstilen i Brasilien er dog betinget af varmen. Brasilianerne har hele tiden åbne døre og vinduer og sidder udenfor, når de har fri. Så det er jo som en stor Roskilde Festival. Vi kan ikke gøre helt det samme i Danmark, fordi vi har den kolde vinter, som gør, at vi pakker os mere ind i vores huse.

LÆS OGSÅ: Rundt om boligerne i Brasilien

Udsigten over Rio

Fakta om Brasilien

  • Størrelse: Brasilien er med sine 8,5 millioner km2 verdens femtestørste land – 200 gange så stort som Danmark.
  • Indbyggere: Ca. 200 millioner indbyggere – ca. 11 millioner bor i Sao Paulo, 7 millioner i Rio de Janeiro, og2 millioner i hovedstaden Brasilia.
  • Sprog: Portugisisk
  • Religion: Katolicisme er den mest udbredte religion.
  • BNP per indbygger: 385 USD (BNP per indbygger i Danmark: 60.634 USD)
  • Beskæftigelse: 68,4 % af brasilianere over 25 år er i arbejde. Fuldtidsbeskæftigede arbejder i gennemsnit 44 timer om ugen.
  • Lønninger: Minimumslønnen er 1.643 kr. om måneden. En god gennemsnitsløn for akademikere er ca. 14.000 kr. om måneden, mens fx sygeplejersker og politibetjente tjener mindre.
  • Største indtægtskilder: Brasilien har store ressourcer af malm og mineraler, og det er landets største eksportvarer. Derudover har Brasilien en stor tekstil- og fødevareindustri. I de senere år har der også været en stor udvikling inden for it og telekommunikation.
    en fjerdedel er beskæftiget inden for industri, en fjerdedel inden for landbrug og halvdelen inden for service.
  • Kriminalitet: Fra Udenrigsministeriets rejsevejledning lyder det: Antallet af voldelige overfald, væbnede røverier, tyverier og bilkapringer er stort, især i større byer som fx Rio de Janeiro og São Paulo, Fortaleza, Recife og Salvador og på steder, hvor mange turister opholder sig.

Kilder: um.dk, globalis.dk, leksikon.org, kulturrejser.dk, Svend Roed Nielsen, tidligere dansk ambassadør i Brasilien og Paulo Guimaraes, ministerrådgiver på den brasilianske ambassade i København.

Læs også: Dominoteori for husejere

Tekst  Af Kirsten Marie Juel Jensen, Bolius