Signe Wenneberg om bæredygtighed og snusfornuft

Haveentusiasten og klimaaktivisten Signe Wenneberg har bæredygtighed som sin mærkesag, men egentlig vil hun hellere kalde det almindelig snusfornuft under mottoet: Bare fordi man ikke kan alt, skal det ikke forhindre en i at gøre noget.

Hun har udgivet et dusin bøger, optrådt i en række tv-udsendelser, skrevet et utal af artikler og debatindlæg og fået tusindvis af følgere på de sociale medier. Hun holder foredrag for nogle af landets – og verdens – største organisationer og virksomheder, sidder i Etisk Råd, er udnævnt til formand for Irmas første medlemsbestyrelseog er netop blevet fast blogger på en af verdens største internetaviser, Huffington Post.

2015_09_11_Vores_Villa_Signe_Wenneberg_0036 copy

Så nu står hun og tømmer opvaskemaskine. Tiden under vores interview bliver brugt til at rydde op i køkkenet, for den slags har man nemlig ikke folk til, selvom man hedder Signe Wenneberg. Ikke alene tømte hun hele sin bankkonto, da hun sidste år byggede sit bæredygtige, FSC-certificerede træsommerhus – under stor mediebevågenhed og med bogen ’Byg bæredygtigt’ som afsluttende manifest.

Hvad betyder FSC?

FSC er en forkortelse for Forest Stewardship Council, en international nonprofit-organisation, hvis hovedopgave er at fremme bæredygtig skovdrift og økonomisk levedygtighed i alverdens skove samt sikre skovarbejdernes sociale rettigheder. FSC-certificeret træ og byggeri skal leve op til organisationens kriterier.

Læs også: Timm Vladimir: “Man skal ikke udfordre den danske julemad”

“Jeg laver også alt for meget frivilligt arbejde,” erkender hun let hovedrystende. Sådan er det at være aktivist, at brænde for noget. Og det gør Signe Wenneberg

I den bredere offentlighed blev hun primært kendt for sin haveinteresse, men nu er det hendes viden om og erfaring med bæredygtighed, der får virksomheder og verdensmedier til at kontakte den 47-årige ildsjæl. Det er også bæredygtigheden, hun vil have fokus på i sine nye opgaver for henholdsvis Irma og Huffington Post.

“Det er sjovt, for når man begynder at tænke bæredygtighed ind i alting, så kan man faktisk gøre det, næsten ligegyldigt hvad vi diskuterer. Tag nu mit arbejde i Etisk Råd – er det fx bæredygtigt, at vi skal hjælpe 70-årige kvinder med at få børn? Det er enormt sjovt hele tiden at have den dér optik på det,” siger hun.

2015_09_11_Vores_Villa_Signe_Wenneberg_0048 copy

Workshops med duft af træ

Nu ligger det heldigvis ikke Signe Wenneberg så fjernt selv at klare sagerne i køkkenet. Hun er opvokset på landet og gik som barn i både natur-og dyreklubben 4H, til husholdning og til køkkenhavebrug. Og den baggrund tager hun med sig ind på de bonede gulve i virksomheder, der vil vide mere om bæredygtighed.

Hvis virksomhederne da ikke kommer til hende i det bæredygtige sommerhus ‘Brombærhuset’ i Vejby i Nordsjælland. “Det er så godt at holde workshops deroppe. Alle kommenterer på, at der dufter af træ og siger, at det er som at komme hjem. Når de ankommer, siger jeg til de her mænd i blå jakkesæt og slips, at de gerne må tage skoene af. Og så har jeg fx spredt 12 kilo ærter ud over bordet og fortæller, at ærterne ikke er sprøjtet med andet end mælk.

Så sidder vi, som vi mennesker plejede at gøre, omgivet af træ – trævægge,trætag, træmøbler – og spiser øko-mad fra nabogårdens nye øko-restaurant, hvor alting er blevet dyrket lige udenfor. Det er så meget i tråd med, hvad jeg også tidligere har lavet med øko-farming og jord til bord, og det giver en helt anden bæredygtighedsoplevelse,” fortæller Signe Wenneberg, der to gange har oplevet, at workshopgæster begyndte at græde, fordi de under opholdet med den store fokus på bæredygtighed kom ind at berøre en nærhed, som vi mennesker i den vestlige verden ofte har fjernet os meget fra.

Læs også: Citater af Nikolaj Koppel

2015_09_11_Vores_Villa_Signe_Wenneberg_0102 copy

Ny bog til hverdagsforbrugeren

Det med de blå jakkesæt bliver sagt med kærlighed, for Signe Wenneberg har også selv i mange år færdedes som karrieremenneske i København, hvor hun stadig har sin faste adresse. “Jeg kan godt leve og arbejde i byen. Jeg tror bare, at når man oprindeligt kommer fra landet, så er det dér med at kunne se langt og kigge ud, se på nogle dyr, tage sine madrester og gå ud og snakke med en gris… det er bare sådan, jeg slapper af, og jeg bliver aldrig noget bymenneske.

Det er fedt og sjovt og fantastisk og levende at bo i byen, og der sker noget, men det er ikke mit rette element.” Men måske er det netop det, at Signe Wenneberg i mange år selv har forenet by og land, civilisation og natur, karriere og privatliv, der gør, at hun nu har stillet sig selv en ny opgave: At få formidlet bæredygtighed ud som noget, der ikke er et elitært og uforståeligt politisk regnearksprojekt, men noget, vi alle kan relatere til og handle på i hverdagen.

“Min næste bog, som jeg sidder og arbejder på lige nu, skal handle om hverdagsforbrugeren, hverdagsaktivisten. Hvad gør man lige med sit tegrums, kaffegrums, sine rengøringsartikler? Kan det bedst betale sig at skifte sin nuværende, måske ikke specielt klimavenlige bil ud, eller at køre den nuværende bil færdig?

Sådan en masse små hverdagsfif tror jeg, der er brug for. Der er så mange elementer i bæredygtighed, og det tager tid at sætte sig ind i – men samtidig er det altså bare helt almindelig snusfornuft, som min 4H-lærer i Terslev kendte til det, så vi skal heller ikke komplicere det for meget. Bæredygtighed er jo bare køkkenbordslogik,” siger forfatteren, der også mener, at det er vigtigt at slå fast, at man ud fra et strengt bæredygtigt synspunkt som individ ikke kan træffe de rigtige valg hele tiden – og det er også okay.

“Man skal også passe på sig selv – det er også bæredygtigt. Man må også bare sige, at man kan ikke alt, og jeg tror, at bogen skal have en undertitel noget i stil med ‘Bare fordi du ikke kan gøre alt, hjælper det dog stadig at gøre noget’”.

Denne hverdagsaktivisme hænger også meget godt sammen med den nye formandspost for medlemsbestyrelsen i Irma, der går ud på at opfange og videreformidle forbrugernes behov. “Det kunne være spørgsmål som ’Hvad med mere bæredygtig fisk?’, ’Hvad med at arbejde med kiks, som der ikke er buræg i?’, ’Hvad med flere pakninger til singler?’.

Som forbruger skal man føle, at der er nogen, man kan identificere sig med, og der er måske nogen, der kan identificere sig med mig: Jeg har børn, jeg har hund, jeg laver min mad selv, og nogle gange er der lidt smalhals,” lyder erkendelsen.

Læs også: Smukt nyt hus ved fredet skov i Aarhus

For evigt fortabt i haven

Men hvad så med hendes store kærlighed, haven? Bliver den nu trængt i baggrunden af mænd i blå jakkesæt, Irmadirektører og internationale avisredaktører? “Aldrig! Jeg er for evigt fortabt til mit stofområde, haven. Jeg elsker, at det tager nye retninger hele tiden med fx urban farming, og jeg mener, at det er svaret på næsten alt at få en have og et drivhus og noget lysterapi.

Helt alvorligt mener jeg, det er løsningen for moderne mennesker med stressproblemer,” siger Signe Wenneberg og begynder at tale om Nature Deficit Disorder, et begreb, der dækker over, at mennesker – ikke mindst børn – i dag tilbringer mindre og mindre tid i naturen eller i haven, end de gjorde før i tiden.

Det kunne hun sikkert også udgive en bog, optræde i tv og skrive – mindst – en artikel eller et debatindlæg om. For sådan er det at være aktivist, at brænde for noget. Og det gør Signe Wenneberg.

2015_09_11_Vores_Villa_Signe_Wenneberg_0035 copy

Blå Bog: Signe Wenneberg

• Født 12. april 1968 i Sydsjælland.

• Uddannet i retorik og kulturformidling fra Københavns Universitet, i dag journalist, forfatter, kommunikationsrådgiver og foredragsholder i firmaet Wenneberg & Co.

• Aktuel med formandskabet for Irmas forbrugerbestyrelse og sin nye blog på en af verdens største internetaviser, Huffington Post.

• Bor i villalejlighed i Charlottenlund (er sat til salg) og har som sommerhus verdens første FSC-certificerede træhus, som hun selv har bygget. Det ligger i Vejby i Nordsjælland.

Tekst  Mette Trudsø

Foto  Kasper Kristoffersen, Das Buro