Mange danskere kører på den lokale genbrugsplads i weekenden

Bolius var med på den moderne Gentofte Genbrugsstation, hvor masser smider deres affald i Småt brændbart og de andre affaldscontainere.

Det er søndag morgen. Klokken er knap 9.30, og selvom Gentofte Genbrugsstation først åbner om en halv time, holder der lange køer ved begge porte. Biler med borgere, som gerne vil af med deres affald på den genbrugsstation, der i 2014 blev hædret som Årets Byggeri.

Midt på pladsen – på en cirkel af perfekt klippet, grønt græs – ligger pladsfolkenes rustrøde bygninger som stablede og sammenbyggede containere. Indeni er der bl.a. undervisningslokaler til skoleklasser, kaffekøkken, kontorer og lokaler til opbevaring af direkte genbrug.

Læs også: Det kan et kommunalvalg betyde for boligejere

I en krans omkring den runde plæne ligger selve genbrugspladsens drive in. Her åbner portene automatisk præcis klokken 10, og på få sekunder summer pladsen af liv. Bilerne kører roligt ind, finder den rette container, bakker traileren til og læsser af.

LÆS OGSÅ: Sådan håndterer du byggeaffald

Affald smides ned – ikke op – i containere

Inderst i cirklen holder de besøgende, der skal rundt med mange små ting forskellige steder. I den ydre cirkel holder de, der har store mængder, der skal ned i samme container.

Modsat andre containerpladser kan man som borger her se, om man er i gang med at smide sit affald ned i den rette container, fordi man netop her smider affald NED i en container, hvilket især er praktisk, når man fx lige har revet 20 m2 fliser ned fra badeværelsesvægge.

genbrugsstationen

Jeg er modeblind. Nogen bad mig engang om at kigge efter mærket Tiger of Sweden, men jeg hørte det bare som Tiger, altså butikskæden med billige varer, fortæller en grinende Peter Andersson, der ugentligt sorterer og afhenter tøjet.

88 procent affald genanvendes

Per Frederiksen arbejder på Gentofte Genbrugsstation på niende år. Han fortæller med stolthed i stemmen, hvordan 88 procent af det affald, der kommer ind på pladsen, bliver genbrugt og/eller genanvendt. Hvordan der hver dag køres 110 tons affald væk fra pladsen til videre behandling.

Hvordan et nyt initiativ med at indsamle bøger i en container for sig har betydet 40 tons – 8 fulde containere – bøger på 3 måneder. Og at indbyggerne smider 10 tons tøj ud – om ugen.

– Vi får mange henvendelse fra borgere, der er glade for at komme her. Og vi går meget op i at forsøge at hjælpe folk og være til stede. Måske derfor kommer der også mange fra andre kommuner, fordi her er let at komme, forklarer han og tilføjer, at det selvfølgelig ikke gælder kemikalier, der ikke må krydse kommunegrænser.

Læs også: 12 trin til den perfekte bordplade

Kvinder og ældre er bedst til at sortere affald

Pladsens ansatte har bemærket, at her kommer flere og flere især yngre kvinder, der selv læsser store mængder af. Det er også kvinderne – og ældre folk med god tid – der er bedst til at sortere, fordi de er bedst til at spørge, når de er i tvivl.

Maling og batterier afleveres i Giftcentralen

I pladsens sydlige ende ligger ’giftcentralen’. Her afleveres gammel maling, giftige opløsningsmidler, lysstofrør med kviksølv, spraydåser, batterier og andet giftigt.

– Den store glasfacade ud mod pladsen er tænkt til brandvæsenet. Hvis der sker en eksplosion eller massiv udvikling af giftdampe herinde, tilkaldes de automatisk og kan stå ude og kigge ind i det forseglede hus og danne sig et overblik over situationen, fortæller Per Frederiksen.

Han viser rundt blandt de mange blå plastiktønder, hvor giftigt affald er pakket forsvarligt med træflis, så væsker opsuges og stabilt kan transporteres videre. I toppen af hver tønde sidder der udsugning fast som hvide sugerør i blå drinks.

Læs også: En møbelsnedker og hans glæde ved at skabe

Lastbiler kører alene på genbrugsstationen

I den yderste cirkel på pladsen kører store lastbiler rundt og henter og tømmer containerne efter behov. Her kan de bakke og bugsere i fred uden at være bange for borgere uden trailerbakkekort og bortløbne børn. For når du hejser en 11 kubikmeter stor container fuld af murbrokker op på din lastbil, er det bedst, der ikke er ’bløde trafikanter’ i nærheden, som det lyder fra en af chaufførerne.

genbrugsstationen

Det SKAL være let at genbruge og genanvende, når vores forbrug går så stærkt, lyder det fra Per Frederiksen, medarbejder på genbrugspladsen. Her foran buret med kasserede tv-apparater og andet elektronik.

Genbrug er guld

Al teknik bliver – af firmaet, der afhenter det – skilt ad og sorteret manuelt, hvilket er en kæmpe udgift, men også en god forretning, for tekniske apparater er fyldt med dyre metaller, som det kan betale sig at genbruge.

– Det er jo ikke for sjov, at fx Apple opfordrer deres kunder til at sende deres gamle udstyr retur, og i den forbindelse har bygget deres egne robotstyrede sorteringsfabrikker, så genbrug er virkelig guld, siger han og slår en skraldlatter op.

LÆS OGSÅ: 7 ting, du IKKE må smide i småt brændbart

Analoge tv smides ud i massevis

Bagerst i det store gifthus får forbrugssamvittigheden endnu én på tuden. Flere hundrede blanke og fine tv-apparater står hårdhændet stablet i store jernbure – selv dansk design, der virker, bliver til affald, når et analogt tv-signal pludselig udliciteres og fladskærme er det nye sort.

– Det gik helt amok, og længe har det væltet ind med analoge tv-apparater. Vi har faktisk haft svært ved at følge med og har haft tv’er overalt, forklarer Per Frederiksen med alvorlig mine.

Mange smider forkert ud i ”Småt brændbart”

Ude på pladsen igen er der fyldt med mennesker. Klokken nærmer sig 12, men strømmen af mennesker er konstant. Per Frederiksen fortæller, at det er svært at nå at hjælpe alle, selvom de har indrettet overdækkede sorteringsborde ved ”Småt brændbart”, for halvdelen, der havner heri, hører til i andre affaldsfraktioner.

– Håndværkerne har travlt, de unge tænker tit ikke så langt, og så er nogle ting svære, fx plast. Der findes mange former, og netop plastic kommer der mere og mere af. Derfor er det vigtigt, at vi er her til at forklare.

Læs også: Tire-Table-Chair af gammelt bildæk

Tekst  Journalist Louise Skøtt Gadeberg, Bolius

Foto  Fotograf Per Morten Abrahamsen, Bolius